Efteruddannelse

Den 1. april kl. 12 åbner Den Kommunale Kompetencefond for kursusansøgninger fra folkeskolelærere, som kan få dækket kurser på op til seks dage med fagfagligt indhold og få dækket vikarudgiften.

Om 50 dage kan lærerne søge kurser for overenskomstmillionerne

Fra 1. april kl. 12 lærerne begynde at søge om kurser og få del i den store bunke penge, der blev afsat til efteruddannelse i den seneste overenskomstaftale. Konkrete kurser er endnu ikke annonceret, men nu løftes sløret for typerne af kurser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er nu mindre end to måneder, til landets folkeskolelærere kan søge om støtte til efteruddannelse hos Den Kommunale Kompetencefond.

Pengene til efteruddannelse – 150 millioner kroner årligt – blev en realitet, da Lærernes Centralorganisation og KL i begyndelsen af foråret sidste år skrev under på forliget om en ny overenskomst.

Støtten kan fra 1. april klokken 12 søges af kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere foruden vejledere, specialundervisere, PPR-ansatte med mere. Altså alle kommunalt ansatte på LC-overenskomst bortset fra ledere. 

Kurserne skal som udgangspunkt udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution eller en relevant fagforening, men også private udbydere kan tilbyde kurser, hvis de har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

’Fagligt løft’ og ’aktiv læring’

Både landets professionshøjskoler og CFU’erne (Center for Undervisningsmidler) har tilrettelagt en række kurser, som falder inden for de godkendte rammer. 

Førstnævntes kursusrække har fået overskriften ”fagligt løft”. CFU’ernes udbydes under temaet ”aktiv læring”.

Direktør for videreuddannelse på Københavns Professionsskole Tove Hvid Persson fortæller, at kurserne er udarbejdet på baggrund af dialog med Danmarks Lærerforening og kommuners forening KL.

”’Fagligt løft’ er et 30-timers forløb, som er et fagspecifikt kursus. Med udgangspunkt i den seneste forskning får lærerne ny viden og inspiration, der kan styrke deres undervisning. Kurset giver konkrete ideer, værktøjer og tilgange til at styrke elevernes engagement, kundskaber og alsidige dannelse, som de kan bruge i deres praksis fra dag et”, siger hun.

30-timerskurserne vil være tilrettelagt på diplom-niveau, men kursisterne skal ikke til eksamen eller aflevere opgaver. 

Tove Hvid Persson understreger også, at der bliver kurser i alle folkeskolens fag, og at de udbydes i hele landet, så alle lærere får samme tilbud. 

”De kortere CFU-kurser tager udgangspunkt i CFU’s samling af læremidler, og lærerne får masser af inputs til at berige og udvikle deres undervisning – alt sammen med fokus på at skabe en mere motiverende og varieret undervisning i skolen. ’Aktiv læring’ betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter. Det handler også om at fremme undervisning i grundskolen, hvor elevernes engagement og deltagelse er i fokus”, siger hun.

For lærere og børnehaveklasseledere kan der ydes støtte til kurser, der lever op til tre kriterier fastsat af parterne ved overenskomstbordet:

Kriterier for støtte til kursus

  • Kurset skal have et tydeligt fokus på folkeskolens fag og fagområder. Der skal altså være et tydeligt fag-fagligt fokus eller tydeligt flerfagligt fokus.
  • Kurset må højst vare seks dage (eller 48 timer).
  • Kurset skal udbydes af offentlige uddannelsesinstitutioner (fx en professionshøjskole eller et universitet) og af Lærernes Centralorganisations medlemsorganisationer. . Alternativt kan det udbydes af private  udbydere, der har indgået samarbejdsaftaler med offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner.

Kilde: Den Kommunale Kompetencefond

Regionalt ansatte

Samtidig med åbningen af Den Kommunale Kompetencefonds særlige afdeling for lærere, åbner en tilsvarende afdeling af Den Regionale Kompetencefond. Lærere på statslig overenskomst er allerede i Den Statslige Kompetencefond.

Endnu er listen med kurser og deres indhold ikke annonceret, men på en såkaldt positivliste på Den Kommunale Kompetencefonds hjemmeside fremgår en række eksempler på, hvad et kursus, der kan godkendes, kan indeholde:

Eksempler på godkendte kurser

  • Struktureret problemløsning i matematikundervisningen (tydeligt fagfagligt fokus)
    • Bevægelse i de humanistiske fag (tydeligt fokus på fagblok)
  • Digitalt fotografi på skemaet i dansk og billedkunst (tydeligt flerfagligt eller tværfagligt fokus) 
  • Fagligt løft i dansk – differentierede deltagelsesmuligheder i undervisningen (tydeligt fagfagligt fokus).

Kilde: Den Kommunale Kompetencefond

Samtidig gives der også et par eksempler på kurser, der ikke falder inden for formålet med lærerdelen af kompetencefonden:

Eksempler på kurser, der ikke godkendes

  • Mellemformer og co-teaching (mangler tydeligt fokus på folkeskolens fag eller fagområder).
  • Fravær og mistrivsel i udskolingen (mangler tydeligt fokus på folkeskolens fag eller fagområder).

Kilde: Den Kommunale Kompetencefond

Den Kommunale Kompetencefond er skruet sådan sammen, at kommunen eller skolen skal medfinansiere 20 procent af kursets pris. 

Desuden er der i år også lagt 2 millioner kroner fra nogle gruppelivsmidler i fonden. I alt vil lærerne derfor kunne få faglige kurser og tilhørende vikardækning for godt 180 millioner kroner i løbet af et år.