Er du stadig ikke rigtig er kommet i gang med at bruge AI i engelskundervisningen, eller mangler du inspiration til, hvordan du kommer videre? 

Så er der måske hjælp at hente i et nyt praksisnært materiale om brug af kunstig intelligens (AI) i engelskundervisningen. 

Materialet er udarbejdet af to CFU-konsulenter på Københavns Professionshøjskole med støtte fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Det består af en række praktiske anbefalinger og otte elevark/opgaveark skrevet på engelsk med tilhørende lærervejledninger. 

To engelsklærere har sammen med deres klasser afprøvet og givet respons på materialet. Deres refleksioner og feedback har været med til at sikre, at ”det er lige til at gå til”, fortæller Christina Hellensberg, pædagogisk konsulent for tysk og engelsk ved CFU/KP, der sammen med kollegaen Danièle Eychenne, pædagogisk konsulent for fransk, står bag materialet. 

De to konsulenter har gjort sig umage med at gøre lærervejledningerne meget tydelige og elevarkene kortfattede og ”skåret ind til benet”.

”Det gør, at man som lærer kan få hul på det, selvom man aldrig har kigget på noget som helst med AI før”, siger Christina Hellensberg.

Hun har erfaret, at en tydelig og detaljeret lærervejledning er afgørende for, at lærerne lykkes med deres rammesætning.

Projektet er en opfølgning på et større projekt om AI i tysk- og franskundervisningen, som blev afsluttet sidste år. 

Praksisanbefalingerne i det nye materiale er derfor udviklet på baggrund af erfaringer fra kurser og workshops i at bruge AI i sprogundervisningen, som de to konsulenter har holdt for omkring 400 sproglærere siden september.

”Feedbacken fra lærerne er, at det er utroligt dejligt, at der er noget, der er så konkret og lige til at bruge og nemt at forstå. Og det er både dem, som har været lidt i gang og dem, som er nærmest nybegyndere i forhold til at bruge AI”, siger Christina Hellensberg. 

Opgør med 'snyd-diskurs'

Noget, der har været tydeligt for de to konsulenter, er, at man som lærer skal tage det helt bogstaveligt, at materialet skal tilpasses til egen kontekst. Derfor har de sørget for at gøre materialet fleksibelt.

”Man skal altid tilpasse et didaktiseret læremiddel til egen kontekst, og normalt kender lærere jo deres fag og har naturligt noget i rygsækken i forhold til at gøre det. Men når det gælder AI, er der faktisk meget få, der har prøvet det med elever, og det gør, at det er lidt anderledes”, siger hun. 

Frem for alt er det vigtigt fra starten at være nysgerrig og undersøgende i forhold til, hvad eleverne kan, bruger og ved om AI. Og så skal man ikke tro, at de er ’digitale indfødte’ på området, påpeger hun. 

”Eleverne har helt sikkert brugt ChatGPT eller forskellige AI-løsninger og Google Translate, og hvad ved jeg i deres sociale medieapps, men det med reelt at vide, hvordan man får det mest optimale ud af kunstig intelligens i forhold til at lære engelsk fx, det har de brug for at møde i undervisningen, selv om de måske har brugt ChatGPT til at lave en aflevering”, siger hun.

Christina Hellensberg vil gerne gøre op med den ”snyd-diskurs”, som stadig eksisterer.

”I starten var det noget, vi kort italesatte på vores kurser, men nu prøver vi gennem eksempler og drøftelser at skabe billeder på, hvordan man netop kommer udenom snyd, og i stedet går ind i et fagligt rum, som er mere tillidsbaseret, hvor man sammen med eleverne undersøger, hvad AI kan bruges til. Vi har selv og via lærernes fortællinger oplevet, at når det blev legitimt at bruge AI i dele af en læringsproces, gjorde det noget ved både eleverne og ved relationen mellem lærer og elev", fortæller hun.

Vigtigt at aktivere elevernes guld

At bruge AI i undervisningen handler om meget andet end at lære eleverne at skrive gode præcise prompts og få sprogmodeller til at spytte velskrevne tekster ud i den anden ende, understreger Christina Hellensberg.

”Det fremgår både af vores didaktiske model, men også af de trin, der er i elevarkene”, siger hun. 

Alle opgaver starter med, at eleverne reflekterer over eller byder ind med noget, de ved i forvejen. 

Et af elevarkene handler fx om forholdet til musik. Her er der fire trin, eleverne skal igennem, men først i det tredje skal de prompte og altså bruge AI. De første to handler om at brainstorme og dele tanker om musikkens rolle i deres liv. 

”Vi kan se i vores empiri, men det er også vores grundholdning til det at lære sprog, at det er supervigtigt at få aktiveret alt det guld, som eleverne rummer, både vidensmæssigt omkring et tema, men også rent sprogligt, inden de overhovedet kaster sig ud i at bruge AI", siger hun og tilføjer:

"Vi har også erfaret, at det giver en selvtillid, at de finder ud af, at ’nå, jeg starter jo ikke helt fra scratch, jeg kan faktisk noget, og sammen kan vi mere’. Det var også noget af det, lærerne i projektet gav udtryk for. At flere elever var meget glade for at være medskabere, fordi opgaverne er relativt åbne, og der er mulighed for fortolkning. Det gjaldt også nogle af dem, som er vældig dygtige til at bruge AI”.

Ingen lister over sikre programmer

I den lidt mere tørre ende af skalaen beskæftiger vejledningen sig med sikkerhed, GDPR, regler og retningslinjer. 

Christina Hellensberg fortæller, at mange lærere har efterspurgt en komplet liste over programmer, tjenester og udbydere, som er sikre og/eller godkendte til brug i skolen. 

Det forstår hun udmærket godt, for AI er lidt Det Vilde Vesten, men det kan desværre ikke lade sig gøre, fastslår hun.

”Det er totalt umuligt for os at holde øje med. Der kommer hele tiden nye programmer og muligheder, og konditionerne ændrer sig. Så ét er, hvad eleverne bruger derhjemme, det kan vi jo ikke styre, men i skoleregi er vi nødt til at pege på de muligheder, vi ved, er godkendt – og det vil sige SkoleGPT og nogle af programmerne i SkoleTube, som vi ved er sikre”. 

Men det understreger kun behovet for, at man – hvad enten det er på skole- eller kommunalt plan – tager det alvorligt at skabe nogle databehandlingsaftaler og retningslinjer for lærere i forhold til brug af AI i skolen, mener Christina Hellensberg.

Hun peger på, at der er stor forskel på, hvor langt man er kommet rundt omkring. I mange tilfælde er der ikke lavet nogen aftaler overhovedet. 

”Derfor lægger vi også op til, at lærere bruger deres stemme, sådan lidt græsrodsagtigt og kommer med idéer til deres ledelse i forhold til, hvad der er behov for af retningslinjer. Hvis 10 lærere går ind til skolelederen og giver udtryk for, at nu må der altså ske noget her i vores kommune eller på vores skole, så er det måske stærkere end, at der står én lærer nede i 7.A og tænker: ’uh, hvad skal jeg gøre?”, siger hun og tilføjer:

”I sidste ende handler det om at give eleverne lyst til, mod på og rammer for at lære endnu mere sprog”.