Hvert år kan en fjerdedel af lærerne komme på seks dages kursus med fuld vikardækning for de penge, KL og Lærerforeningen har afsat ved overenskomstbordet. En del lærere ville meget hellere have haft lidt mere i løn, men der er også lærere, der i kommentarspor på de sociale medier simpelthen ikke tror på, at deres skole har råd til egen medfinansiering på 20 procent af udgiften, når lærerne skal af sted på kursus.
”Specielt når man tænker på, at vi knap kan få et kladdehæfte ekstra midt på året”, som én af dem skriver.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har også allerede hørt de første suk fra kommunale skolefolk over udgifterne til lønstigninger og efteruddannelse i lærernes nye overenskomst, endnu før den overhovedet er vedtaget. Og rundtom i Danmark er skolebudgetterne pressede af stigende udgifter til specialundervisning. Senest i lærerformandens egen gamle kommune, Aarhus, der lige nu mangler 112 millioner kroner på skolebudgetterne.
Er det overhovedet realistisk, at man som lærer får bevilget sådan et kursus, når skolen selv skal lægge 20 procent?
”Ja!”
Gordon Ørskov sukker:
”Skolen slipper med at betale en femtedel af udgiften. Det er måske nogle få tusinde kroner, men tænk på, hvad man får ud af det. Hvis man som lærer indimellem får tid til kompetenceudvikling og bliver fagligt opdateret, så man bedre kan løse de opgaver, man står med, kan vi undgå, at så mange lærere forlader folkeskolen. Tænk på, hvad det koster skolerne, i form af at man skal indsluse nye lærere. De udgifter skulle man tage at regne på”.
”Jeg bliver stiktosset”
Lige nu er topprioriteten at styrke kerneydelsen, altså undervisning, og også for eksempel vejledning – det er det, lærerne skriger på."
Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF
Med overenskomsten vil Danmarks Lærerforening få sin egen del af Den Kommunale Kompetencefond. De fleste andre faglige organisationer i kommunerne er allerede med i fonden, og deres medlemmer kommer af sted på efteruddannelse med den samme medfinansiering på 20 procent. Så Gordon Ørskov Madsen er ikke generelt bekymret for, om lærerne vil få glæde af den nye mulighed.
Men han forstår i den grad godt bekymringen, og han har et meget klart budskab til kommuner, der piber over, at de ikke har råd til de lønstigninger, de selv har været med til at aftale.
”Jeg bliver stiktosset, når jeg hører fra kommuner, at de ikke har råd til de 8,8 procent, der er aftalt. Aftalen er selvfølgelig finansieret, og så kan den ikke bruges som påskud for besparelser. KL’s forhandlingschef siger, at den er finansieret, så KL og finansministeren må træde i karakter, og derfor har vi faktisk allerede rettet henvendelse både til KL og staten om deres ansvar for, at pengene er der – for ellers undergraver det jo fuldstændig vores aftalesystem”, siger – eller næsten snerrer – Gordon Ørskov Madsen.
Kommunernes økonomi fastlægges i en årlig aftale med netop finansministeren. Da aftalen for i år blev indgået sidste sommer, vidste man selvfølgelig ikke, hvordan overenskomstforhandlingerne i 2024 ville falde ud. Men man vidste, at de offentligt ansatte havde et kæmpe lønmæssigt efterslæb, og man kendte lønudviklingen på det private arbejdsmarked. I den sammenhæng er de 8,8 procent fuldstændig ansvarligt, vurderer Gordon Ørskov Madsen.
”Vi har jo pengene i det her samfund. Der er et kæmpe overskud på statens finanser, og man finder til stadighed nye midler, der øger råderummet – i sidste uge var det vist otte milliarder ekstra kroner, man fandt. Det, der går galt, er utvetydigt, at den kommunale økonomi er underfinansieret. Og det er ikke overenskomsternes skyld, men fordi man har underfinansieret især det specialiserede socialområde (personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, redaktionen) og specialundervisningsområdet, hvilket i høj grad går ud over den almindelige folkeskole. År efter år. Det er årsagen til de økonomiske problemer i folkeskolen. Ikke lønstigningerne og ikke kompetenceudvikling”, fremhæver Gordon Ørskov Madsen.
Han glæder sig over, at Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, for nylig meldte ud, at han ser en markant prioritering og et mærkbart løft af folkeskolen som helt afgørende for udviklingen af velfærden i Odense i de kommende år. Det er der behov for i hele landet, mener Gordon Ørskov Madsen.
Fordele ved en fond
På forhånd var kravet om midler til kompetenceudvikling det mest kontroversielle ud fra en betragtning om, at faglig opdatering af medarbejderne er arbejdsgiverens forpligtelse alene. Men et flertal på Lærerforeningens kongres besluttede sidste år at bruge overenskomstforhandlingerne til at komme tættere på et mål om, at DLF-medlemmer skal kunne få den kompetenceudvikling, de har brug for.
Resultatet er blevet, at DLF og KL har afsat 150 millioner ud af de 620 millioner kroner, der var afsat til de særlige lærerforhandlinger, til kompetencefonden. Dertil kommer den obligatoriske kommunale medfinansiering på de 20 procent. Og det giver altså årligt cirka en fjerdedel af de kommunalt ansatte medlemmer mulighed for at komme på kursus i seks dage i et fagligt relevant område. Loftet på seks dage handler i høj grad om at give så mange som muligt glæde af pengene. Men formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler har også fremhævet værdien af korte, faglige kurser, fordi formålet ikke er, at lærerne skal uddanne sig ud af folkeskolen og den almindelige undervisning.
”Nu får vi nogle erfaringer”, understreger Gordon Ørskov Madsen. ”Og så finder vi ud af, om vi på længere sigt skal udbygge fonden og give mulighed for at tage andre former for uddannelser”.
”Vi arbejder jo også på, at der kan komme penge andre steder fra. Der er for eksempel private fonde, der gerne vil støtte kompetenceudvikling i folkeskolen, og det kunne også være, at Christiansborg vil tilføre nogle midler. For eksempel når politikerne i folkeskoleforhandlingerne skal finde ud af at kapacitetsopbygge kompetencerne inden for teknologiforståelse og afsætter penge til det – så kunne det være en mulighed at lægge pengene i kompetencefonden”.
Gordon Ørskov Madsen understreger, at det i givet fald vil være parterne, altså KL og Danmarks Lærerforening, der skal blive enige om vilkårene for ekstra midler. Og hvis de for eksempel er øremærket efteruddannelse i teknologiforståelse, vil der blive fastlagt nogle særlige vilkår for præcis den sum penge, mens overenskomstmidlerne fortsat vil være til de faglige kurser, lærerne ønsker sig og kan få opbakning fra deres leder til at søge.
”Fordelen ved en fond er, at vi kan få garanti for, at penge til kompetenceudvikling rent faktisk går til kompetenceudvikling. For vi har jo til alle tider haft det problem, at selvom Folketinget bevilger penge til kommunerne til et bestemt formål, så kan de ende med at blive brugt til noget andet”.
Om kommunalt ansatte DLF-medlemmer på længere sigt skal kunne søge af fonden til at videreuddanne sig, er der ikke taget stilling til endnu.
”Lige nu er topprioriteten at styrke kerneydelsen, altså undervisning, og også for eksempel vejledning – det er det, lærerne skriger på. Men det er da oplagt på den lange bane. Jeg har personligt ikke noget imod, at lærere videreuddanner sig, sådan at vi får for eksempel skolechefer og børn og unge-direktører med forstand på skole”. ˟
