Der er sommerfugle i maven hos undervisere og skoleledelse på David Game College, som er en privatskole med cirka 400 elever i det centrale London. Nedtællingen til GCSE-eksamenerne – den britiske pendant til folkeskolens afgangseksamen - er begyndt, og optakten til dem denne gang har været som aldrig før.

”Selvfølgelig er vi ekstra spændte, men meldingerne er, at alle føler sig klar”, fortæller skoleinspektør John Dalton til Folkeskolen, der har besøgt stedet.

Det, der er helt særlig for skolen denne gang, er, at eleverne i 9. klasse i dette skoleår har været frivillige prøvekaniner til et undervisningseksperiment, som den allerførste af sin slags i Storbritannien og, siger de selv, i Europa

I alle grundfag – det vil sige engelsk, historie, matematik og naturfagene, er klassens 16 elever blevet undervist af et AI-program og ikke af en lærer.

I klasseværelset sidder eleverne ved hver deres computer med headset og VR-briller. Et pensumbaseret quizprogram med en indbygget chatbot, som skolen selv har udviklet i samarbejde med eksterne it-konsulenter og softwareudviklere, tilpasser undervisningen til hver enkelt elev i forhold til deres styrker og svagheder.

Eleverne rykker sig hurtigere

For de involverede lærere betyder det en ny måde at arbejde på. Faktisk har skolen omdøbt deres rolle til 'læringscoach'.

En titel, der giver god mening for Alexander Vansittart, som er en af skolens foreløbig tre læringscoaches. Han har tidligere undervist i fag som latin og oldtidskundskab. Nu sidder han ved et skrivebord i hjørnet af klasselokalet, hvor han på sin computer overvåger elevernes præstationer ved at klikke sig ind på hver enkelt computer i lokalet.

Hans rolle består ikke længere i at give tavleundervisning, i stedet er hans fokus på individualiseret vejledning, og han er begejstret for mulighederne.

”Det er fantastisk. Resultaterne taler for sig selv”, siger han entusiastisk.

Alexander Vansittart og kollegerne observerer nøje, hvordan eleverne i AI-klassen rykker sig fagligt med den nye metode. Skoleåret igennem har de konstant været længere fremme i pensum end parallelklasserne.

De stærke elever skal ikke vente på de svageste, og risikoen for at svage elever går under radaren bliver elimineret, lyder det.

”En fordel ved denne metode er, at de elever, der måske har været bange for at spørge om hjælp, nu bliver opdaget af programmet, uden at eleven føler sig udstillet foran klassen eller kommer til at føle sig dum”, siger Alexander Vansittarn.

Føles befriende

På nuværende tidspunkt savner han ikke at undervise på traditionel vis. Ifølge ham frigør teknologien i stedet vigtig tid i en ellers presset hverdag til at være der for eleverne på en mere overskudsagtigmåde, når der brug for det.

”Vi kan gribe ind i det øjeblik, vi bliver opmærksomme på et problem, og så kan vi tage eleven med uden for lokalet og tage en snak om, hvordan vi bedst kommer videre”.

Han har ligeledes bemærket, at eleverne i AI-klassen ikke bliver så let distraherede som normalt.

”Jeg vil vove at påstå, at det er fordi, de arbejder i deres eget tempo og ikke kører fast i indholdet. Det holder dem engageret”, siger Alexander Vansittart.

14-årige Massa Al Walate er en af eleverne i AI-klassen.

”Det føles befriende. Man skal ikke bekymre sig om at forstå, hvad læreren har sagt. Hvis der er noget, man ikke forstår, kan man blive ved med at spørge programmet, indtil der er et svar, man forstå. Jeg kan mærke, at jeg har forbedret mig meget”, siger hun.

Hun savner ikke undervisning direkte fra en lærer, og det fraværende sociale aspekt med kammeraterne i klasseværelset er heller ikke et problem for hende.

”Vi snakker jo sammen i pauserne og til frokost”, siger hun.

Klassen arbejder intenst i intervaller af 25 minutter efterfulgt af pauser på fem minutter.

Om eftermiddagen modtager de undervisning på almindelig vis med en lærer og uden AI. Det er fx i faget retorik og i de nye fag om privatøkonomi og entrepenørskab.

Bange for fyringer og dehumanisering

Men den begejstring for AI-metoden, som eksisterer indenfor murene på David Game College, bliver udenfor i undervisningsverdenen mødt med stor skepsis. Mange frygter, at AI kan føre til færre lærerstillinger og tegner et dystopisk billede af brugen af AI.

Formanden for en interessegruppe dannet af en forældregruppe, Campaign for Real Education, Chris McGovern, har i britiske medier udtalt:

”Børn vil gå glip af rigtig meget. Læringen bliver dehumaniseret. Det er en mørk fremtid uden sjæl, vi går i møde, hvis det vinder frem”.

Samme holdning har Paul Whiteman, formand i skoleledernes fagforening NAHT, udtrykt.

”AI kan være et redskab, men må ikke erstatte det menneskelige element i undervisningen”.

Den britiske regering har allerede investeret i AI-løsninger til effektivisering af de britiske folkeskoler og andre undervisningsinstitutioner, og har for nylig bebudet, at der vil blive investeret betydeligt mere i de kommende år.

Formand for de britiske skolelæreres fagforening NEU Daniel Kebede udtaler til Sky News, at selvom der er gode muligheder i at benytte AI, så efterlyser man en bedre dialog med undervisningsministeriet om blandt andet de etiske spørgsmål ved teknologien.

”AI kan reducere arbejdsbyrden og de administrative opgaver, som tilfalder lærerne, men uddannelse og læring handler i sidste ende om relationer og skal være en social oplevelse”, siger han.

Ifølge skoleinspektør på David Game College John Dalton vil brugen af AI ikke komme til at koste lærerjobs på skolen.

”Vi kommer ikke til at fyre lærere. Det er i stedet en gentænkning af lærerens rolle. Den nye generation af studerende vokser allerede op med AI og kender det. Er det så ikke fornuftigt, at vi omfavner teknologien, som vi alligevel allerede til dels har lukket ind i uddannelsessystemet, og bruger dens muligheder til at sikre, at alle kan få den samme undervisning af høj kvalitet?”

David Game College planlægger at fortsætte med AI-klasser i næste skoleår.