"Jeg har med begejstring hørt ministeren tale for en mere praksisorienteret skole, hvor eleverne lærer noget, der ikke bare er rettet mod at få dem gjort klar til at gå videre til universitetet, men også – eller måske endda i højere grad – mod at få respekten tilbage for håndens arbejde. Jeg har forstået, at skolen skulle være mere meningsfuld og mindre kedelig. Det er der virkelig brug for. Så det var med stor spænding, at jeg læste dette dokument, der jo vil få enorm betydning for skolen i mange år fremover.

Men jeg er nok lidt i tvivl, om jeg har læst det rigtigt, for umiddelbart virker det som om, det lægger rammerne for en mere akademiseret skole, hvor eleverne skal studere verden gennem videnskabsfagene..."

Sådan skriver Jeppe Bundsgaard, professor danskfagets didaktik i grundskolen ved DPU i en kommentar til en artikel på folkeskolen.dk. 

Han har kigget på skitserne til de nye fagplaner, som lærerne fremover skal tage udgangspunkt i, når de skal undervise i skolens fag. Og han er ikke videre begejstret. Vi har bedt han uddybe sin kritik:

”Hvis jeg har læst oplægget rigtigt, så kommer skolen til at handle meget om at sætte sig ind i fagene fra et studieperspektiv. Hvad er historie? Det er beskrivelser af fortiden. Hvad er samfundsfag? Det er beskrivelser af samfundet. Hvad er naturfag? Det er så beskrivelser af naturen. Jeg kan ikke forstå, at det skulle være hensigten med de nye fagbeskrivelser, men måske har jeg misforstået ekspertgruppens anbefalinger”, siger Jeppe Bundsgaard.

Han fortsætter: 

”Den skole, jeg mener, der bliver lagt op til, er en skole, vi ikke har haft som ideal i årtier. I dag er vores ideal at bruge fagene til at understøtte elevernes udvikling som mennesker og borgere i vores samfund. Fagene har været en vej til at blive klar til at leve, også uden for skolen. Hvis jeg læser oplægget rigtigt, er anbefalingerne et ret stærkt opgør med den tankegang".

Ekspertgruppeformænd: For snæver læsning

Folkeskolen har præsenteret Bundsgaards kritik for ekspertgruppens formænd, Alexander von Oettingen, rektor for UC Syd, og Lise Tingleff Nielsen, områdechef for grundskole i Danmarks Evalueringsinstitut (Eva). 

De skriver i et svar til os, at Bundsgaards bekymring og kritik er kendt i skoledebatten, og at mere akademisering af folkeskolen hverken har været ekspertgruppens opgave eller ambition.

Men jeg er nok lidt i tvivl om jeg har læst det rigtigt, for umiddelbart virker det som om det lægger rammerne for en mere akademiseret skole, hvor eleverne skal studere verden gennem videnskabsfagene..."

"Vi mener, at han (Jeppe Bundsgaard, red.) læser anbefalingerne alt for snævert og misser grundlaget", skriver de. 

"Tværtimod beskriver ekspertgruppen et didaktisk grundsyn (vi kalder det en didaktisk treklang), der med afsæt i folkeskolens formålsparagraf peger på elevernes engagement, kundskaber og myndighed". 

"Fagenes dannelsesbidrag handler således om at åbne faglige verdener med henblik på at engagere eleverne i et meningsfuldt fagligt indhold, der udvider deres erfarings- og kundskabshorisont og ikke mindst styrker deres myndighed og deltagelse i skolen og verden omkring dem", lyder det fra de to formænd.

Hvor bliver kompetencerne af?

Jeppe Bundsgaard mener, at begreber som ’kompetencer’ og ’færdigheder’ trækker i en praksisfaglig retning, men de begreber fylder ikke ret meget i ekspertgruppens oplæg til de kommende fagplaner. Det er han ærgerlig over.

”Der skete ting i 00’erne, og i forbindelse med skolereformen i ’14 var der stor modstand mod kompetencebegrebet, samtidig med at mange af de fremmeste didaktikere brugte begrebet og havde gode argumenter for, at det er godt begreb. Så der er noget historie her, som er virkelig kompleks. Inden for matematik er det endda nogle danske didaktikere, som var førende, og hvis tanker om kompetencer nu er verdensomspændende”, siger han til Folkeskolen.

”Der var - og er - en gruppe uddannelsesfilosoffer, som har en opfattelse af, at skole skal være et fristed for verden udenfor. Dén opfattelse fik meget medvind efter skolereformen i ’14, men reelt er det en meget lille gruppe didaktikere, som i dag ville sige, at kompetencebegrebet i sig selv er didaktisk problematisk. Langt de fleste fagdidaktikere vil skrive under på, at skolens opgave også er at forberede børnene på det liv, de skal ud at leve, og at kompetencer er en del af den forberedelse”.

Det er dog ikke ordene, det skal komme an på, understreger han.

”For min skyld kan man i øvrigt også tale om ’færdigheder’, hvis man har det bedre med det begreb. Eller noget helt tredje. Det er ikke det afgørende for mig. For mig er det vigtige, at man i skolen bliver forberedt på at blive handlende aktør i samfundet. Det vil også sige, at man kan producere og bidrage til sin verden, både med tekster og med håndværk og alt muligt andet”.

Alexander von Oettingen og Lise Tingleff Nielsen mener dog ikke, at man kan konkludere, som Bundsgaard gør, selv om 'kompetencer' og beslægtede begreber ikke fylder meget i oplægget.

Fagplaner vil ikke i sig selv skabe ny undervisning – men her er grundene til, at vi tror på, at de bliver en succes

"Først skal politikerne drøfte vores beslutningsgrundlag. Dernæst skal de forskellige fagudvalg udarbejde selve fagplanerne. Det ser vi meget frem til. I dette arbejde vil kompetencebegrebet være vigtigt for nogle fag, mens andre fag anvender andre begreber. Hvordan de nye fagplaner kommer til at afspejle sig i skolens praksis, viser sig ikke på skrivebordet, men først når de leves og anvendes ude på skolerne – sammen med eleverne og lærerne", hedder det i det skriftlige svar.

Er kursen mod det almene gymnasium?

Jeppe Bundsgaard er enig i, at det der nu bliver interessant er, hvordan de udvalg, der nu skal til at udforme fagenes kernestof, forstår ekspertgruppens anbefalinger.

”Måske trænger vi til en debat om, hvilken skole der vil komme ud af de fagplaner, der lægges op til. For det kunne godt være en skole, som primært er en forberedelse til det almene gymnasium, og det var vist ikke det, der var meningen”, siger han.