Fagplaner

Fagplaner vil ikke i sig selv skabe ny undervisning – men her er grundene til, at vi tror på, at de bliver en succes

De kommende fagplaner skal give plads til bedre og mere praktisk undervisning. Men det skaber planerne ikke i sig selv, understreger de to personer, der har stået i spidsen for fagplan-ekspergruppen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der kommer til gå endnu 2½ år, før de nuværende faghæfter og Fælles mål bliver erstattet af nye fagplaner, men i dag har en ekspertgruppe løftet sløret for sit bud på formen for de kommende planer for alle folkeskolens fag. Målet er, at de skal skabe en faglig fornyelse.

Selve planerne vil altså først ligge endelig klar til brug fra skoleåret 2027/2028, men skabelonen er klar, og så skal 21 forskellige fagudvalg fylde dem med indhold.

I front for den ni mand store ekspertgruppe har stået rektor for UC Syd Alexander von Oettingen og områdechef for grundskole i Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) Lise Tingleff Nielsen.

Folkeskolen har spurgt formandskabet, hvorfor det denne gang vil lykkes at skabe et redskab, som lærerne kommer til at tage til sig.

Hvad bliver den store forskel på de nuværende, udskældte, læreplaner og de kommende fagplaner?

”De fleste lærere kender jo den her matrix med de mange færdigheds- og vidensmål, som er pindet ud, og faghæfterne er jo endda meget mere end det. Det er faktisk et rimelig tykt værk, hvis man printer det ud. Vi anbefaler et format, som både er mere sammenhængende og mindre. En lille lækker pakke, som meget gerne skulle give en tydelig sammenhæng fra beskrivelsen af fagets formål, over fagets indhold og så til nogle helt overordnede overvejelser om undervisning og evaluering i fagene”, forklarer Lise Tingleff Nielsen. Hun sidder også i styregruppen for evaluering af de nye norske læreplaner, som i høj grad har givet inspiration til beslutningen om nye danske fagplaner.

Har ikke talt mål

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede i sin åbningstale af Folketinget sidste år, at ”klasseværelset (skal, red.) tilbage til den lærer, der rent faktisk er uddannet til det”, og det skal ske ved at fjerne ni ud af ti af skolens faglige mål.

Lise Tingleff Nielsen slår dog hurtigt fast, at ekspertgruppen ikke har brugt energi på at barbere konkrete mål væk.

”Vi har ikke siddet og talt 1, 2, 3…Og så beholder vi hvert tiende mål’. Vi har gentænkt, hvordan mål skal være en del af skolen”, fortæller hun.

Indholdet skal være fagenes kerne

Modsat den oprindelige tanke med de nuværende læreplaner med tonsvis af bindende færdigheds- og vidensmål bliver det nye, at fagplanerne vil udpege et tre-seks indholdsområder, der skal udgøre fagenes kernestof.

Til hvert indholdsområde knyttes et-to faglige mål, lyder anbefalingen fra ekspertgruppen. Generelt skriver ekspertgruppen, at ”det er et gennemgående princip, at antallet af mål i hvert fag skal begrænses mest muligt”.

Tanken er, at indholdsområder og målene skal være bindende. Anbefalingen er, at fagenes indhold samlet skal fylde fire til otte sider alt efter fagets størrelse.

Dermed bliver det ikke et totalt farvel til en målorienteret tilgang til undervisning, understreger Alexander von Oettingen.

”Vi kommer fra den læringsmålstyrede forestilling om en læreplan. Nu skal vi til at tænke mere indhold og mere fag. Men det var vigtigt for os, at vi ikke bare skrottede noget for at skrotte. Vi prøver at nuancere nogle ting og få kalibreret det på en anden måde. For alt var ikke dårligt. Men der var behov for, at indholdet af undervisningen igen bliver central”, fortæller han.

Ifølge Alexander von Oettingen bliver den afgørende forskel, at de nuværende læreplaner tager udgangspunkt i, hvad han kalder for et ”teoretisk barn”, som per definition ”kan” og ”ved” noget efter en undervisningstime.

”Det nye er, at vi skal interesse os mere for, hvad det er, at eleverne skal gennemgå i undervisningen. Hvad har de erfaret med det, hvad har de afprøvet, og hvor meget har de eksperimenteret med noget?”, siger han.

De to forpersoner fortæller, at en central ambition også bliver, at formulere de nye planer, så de kommer til at ”smage mere af undervisningen end de abstrakte mål, der er i dag”.

”Det bliver nogle mere sammenhængende og billedskabende mål”, forklarer Lise Tingleff Nielsen.

Planer med mere plads

De nye planer skal også give mere plads til faglig fordybelse og til, at læreren kan tilpasse undervisningen efter sine elever.

”Det bliver det mest centrale indhold, som skal tegne undervisningen i det pågældende fag. Nogle milepæle, som man skal beskæftige sig med, men det er kun et minimalt mål. Derudover vil der være rig mulighed for at fylde ud og gøre ved. Og det skal gerne ske i samarbejde med kolleger og med elever. Det handler om at have blik for den undervisning, som bedst muligt kan understøtte elevernes engagement i det faglige stof og dermed deres alsidige faglige udvikling og udbytte”, siger Lise Tingleff.

Læser man intentionerne bag udvikling af de nuværende læreplaner, var det faktisk også ambitionen dengang at lave få enkle mål. Alligevel endte læreplanerne med at blive proppet med mål. Hvorfor sker det ikke denne gang?

”Det kommer til at handle om hele tiden at minde sig selv om ambitionen”, siger Lise Tingleff Nielsen med henvisning til fagudvalgenes kommende arbejde.

Hun peger på, at en af de helt store styrker ved de forgange 12 måneder, som ekspertgruppen har arbejdet, har været en løbende inddragelse af fagpersoner, interessenter, skoleledere, lærere og elever. Og at en fortsat inddragelse er vigtig for, at de endelige planer får den rette balance.

”Det er vigtigt for at kunne have dialogen: kom vi til at putte lidt for meget i? For planerne skal blive overskuelige og enkle. Så vi skal hele tiden være opmærksomme på at kun at tage det helt centrale med”, siger hun.

Tiden indtil 2017 bliver helt afgørende

Men de to forpersoner lægger ikke skjul på, at det ikke bliver en let opgave.

”Det er fra nu og indtil 2027, som er helt afgørende”, siger Alexander von Oettingen. ”For indtil videre har vi tegnet et tomt typehus, som nu skal have liv på den rigtige måde. Her handler det så om, at når vi kommer til 2027, så skal huset hverken være tomt eller overfyldt”.

På et tidspunkt inden de endelige fagplaner ligger færdige, skal der igangsættes et såkaldt udviklingsprogram, hvor fagudvalgenes udkast og tanker løbende afprøves ude på en række skoler.

Ekspertgruppen anbefaler også, at der skal nedsættes en ny ekspertgruppe med gengangere fra den nu afsluttede ekspertgruppe for at understøtte, at gruppens intentioner rent faktisk realiseres i de endelige planer.

Tidligere på måneden nedsatte undervisningsministeren desuden endnu en ekspertgruppe. Det nyeste skud i rækken skal komme med anbefalinger til forbedringer af prøverne. Forbedringer, der bør tage udgangspunkt i tankerne i de kommende fagplaner, lyder det i dagens anbefalinger.

Men nye planer og prøver gør det ikke i sig selv, påpeger de to forpersoner.

”Det er naivt at tro, at fagplaner i sig selv skaber ny undervisning. Det handler om, hvordan der bliver arbejdet med dem på skolerne. Udvikling sker dér, hvor der er nogle lærere og skoleledere, der tager fat i det og siger: Nu skal vi have en mere praktisk og virkelighedsnær undervisning i geografi. Hvordan gør vi, og hvordan kan det se ud?”, siger Lise Tingleff Nielsen og bliver suppleret af Alexander von Oettingen.

”Ændringen vil ikke ske i løbet af et år. Det tager lang tid. Men fagplanene kommer til at kræve samarbejde og meget mere didaktisk kultur blandt lærerne og også hos ledelsen”, siger han.

De peger også begge på, at elevernes stemmer kommer til at fylde mere i fagplanerne. For gennemgående skal fagplanerne bygges op om fire overordnede didaktiske principper. Og her peger især to af dem direkte på at inddrage og give eleverne medindflydelse samt at invitere dem ind i forskellige faglige og sociale fællesskaber.

”Eleverne gjorde et stort indtryk på os, når vi har talt med dem om, hvad det er for en undervisning, de gerne vil have. Men det bliver tit forhindret af, at der ikke er tid nok til at prøve at gøre det på deres egen måde, og måske også fordi læreren ikke har haft mod til at afvige fra sin plan”, siger Alexander von Oettingen.

Kræver mere opbakning fra ledelsen til nye lærere

Selvom de begge er meget begejstrede for det format, de præsenterer i dag, peger de også på, at de nye planer kan vise sig at skabe nogle udfordringer nye læreres møde med forældre.

For med planer med langt færre mål er der mindre at fremvise overfor de ivrige forældre, der meget gerne vil følge med i, hvad deres barn skal lære.

”Jeg kan selv huske, da jeg startede som lærer, at jeg tænkte ’hvordan pokker får man forklaret forældrene, hvad det er, vi skal i løbet af året’. Her kan det godt blive vanskeligt, når forældre bliver irriterede og har mistillid, at man ikke har den her omfattende matrix, man kan fremvise og sige: ’prøv at se her, det er alt det her, vi skal igennem’, siger Alexander von Oettingen.

I de situationer vil det være vigtigt at have ledelsens opbakning, påpeger han.

”Den nyuddannede lærer har brug for et rygstød og en back-up i forhold til den situation”, siger han.

Til gengæld er de to forpersoner ikke bekymrede for, at nye lærere vil komme til at mangle de mange mål at læne sig op ad som en rettesnor for deres undervisning.

”Indholdet skal gerne komme til at stå tydeligere i planerne, så det bliver lettere at kunne sige: ’det er det her, vi skal arbejde med’. Man kan godt tro, at fordi delmålene i dag er pindet, så er det nemmere. Men det er svært at omsætte til en undervisning i klassen, der rammer alle”, siger Lise Tingleff Nielsen.

Alexander von Oettingen tilføjer, at de nye lærere som i dag også fremadrettet vil kunne læne sig op deres kolleger og skolens kultur, når de tager hul på lærerlivet.

”Man kommer ind i et kollegialt fællesskab og i en skolekultur. Man starter ikke helt alene. Man kommer altid ind i en skole med en kultur og praksis på godt og ondt, som man så skal lære. Så jeg er ikke bange for et praksis-chok i fagene. Det handler mere om et praksis-chok i forhold til mødet med forældre. Og sådan er det også i dag”, siger han.

Håber på fondshjælp

Børne- og Undervisningsministeriet har rammesat et såkaldt udviklingsprogram , som skal fokusere på løbende afprøvning af udkast af de nye fagplaner. Programmet skal gennemføres af Danmarks Evalueringsinstitut, hvor Lise Tingleff til daglig er områdechef.

For at nå i mål med ambitionerne håber de to forpersoner på finansiering af et mere omfattende og lokalt forankret udviklingsprogram, der kan give skolerne mulighed for at arbejde med fornyelse af fagene og undervisningen, som skal inspirere udviklingen af de ny fagplaner.

”Der har været en tendens til, at folkeskole har hoppet fra det ene projekt til det næste. Det skaber enorm uro. Vi håber, at vi med de nye fagplaner får lavet en langsigtet, vedvarende skolekulturudvikling, hvor fagplanerne er en central del af det. Men man skal ikke være naiv. Hvis der ikke tilføres nogle midler i forhold til at sætte skub i sådan en proces, så kan det tage rigtig lang tid, før vi overhovedet kommer i gang”, siger Alexander von Oettingen.

For at det kan lade sig gøre vil det kræve, at det vil lykkes at skaffe en markant fondsstøtte, der vil kunne frigive tid og resurser ude på skolerne.

”Skoleudvikling er nemt at tale om fra vores skrivebord. Vores arbejde har jo bare været at tage et stykke hvidt papir, og så skrive nogle tanker på det. Det er noget helt andet at få det til at få vinger ude i virkeligheden”, lyder det fra Alexander von Oettingen.

”Men håbet er, at vi med fagplanerne får skabt nogle rum, som gør, at vi får mere didaktisk, pædagogisk diskussion og kultur tilbage på skolen”, siger han.