Meget mere fokus på undervisningens indhold og hvert enkelt fags kernestof og meget færre mål. Det er, hvad lærere og elever kan se frem til, når de nuværende faghæfter med Fælles mål erstattes med fagplaner for hvert enkelt fag.

En ekspertgruppe har i dag afleveret sine anbefalinger til partierne i folkeskoleforligskredsen til, hvordan de kommende fagplaner ser ud.

Af anbefalingerne fremgår det, at fagplanerne skal være ”med til at udvikle undervisningen og dermed skabe en faglig fornyelse (…), hvor eleverne er aktive og medskabende”.

Ekspertgruppens anbefaling er helt at skrotte de nuværende Fælles mål, og i stedet skal de kommende fagplaner have mere fokus på, hvad eleverne skal møde i undervisningen. Konkret anbefaler ekspertgruppen, at der skal udpeges tre-seks indholdsområder for hvert fag, som tilsammen udgør fagets kernestof, og til hvert område skal der formuleres et-to faglige mål.

Samlet betyder det, at antallet af faglige mål i skolens to største fag, dansk og matematik, vil løbe op i 18-36 mål i løbet af et helt skoleliv.

Af anbefalingerne fremgår det, at det er et ”gennemgående princip, at antallet af mål i hvert fag skal begrænses mest muligt”, og at det ”eksempelvis opnås ved kun at opstille ét mål per indholdsområde i nogle fag”.

Anbefalingen er, at både kernestoffet og målene formuleres ”så enkelt som muligt”, og at målene skal være brede og retningsgivende og sætte ”rammen for lærernes arbejde med at planlægge, gennemføre og udvikle undervisningen inden for det aktuelle indholdsområde”.

Fagplaner

Fagplaner vil ikke i sig selv vil skabe ny undervisning – men her er grundene til, at vi tror på, at de bliver en succes

Sproget skal være lettere at forstå

Ekspertgruppen forestiller sig, at fagenes kernestof kan opdeles i to forskellige former for indhold: fænomenbaseret indhold, der omfatter de fænomener, som bliver gjort til genstand for bearbejdning og forståelse i undervisningen, og metodisk og teoretisk indhold, som består af de faglige metoder, teorier og begreber, faget anvender til at gribe og begribe det fænomenbaserede indhold med.

Både indholdsområderne og de faglige mål skal være bindende, anbefaler ekspertgruppen.

Gruppen har generelt et ønske om, at fagplanerne skal være mere sammenhængende og  sproget mere konkret og billedskabende end de nuværende faghæfter. 

Det skal blandt andet opnås ved, at hvert indholdsområde indledes med en kort beskrivelse af det faglige sigte, og at målene skal være ”tæt koblet til det faglige indhold”, og at de formuleres på en måde, ”der kan give læreren billeder på, hvad målene indebærer”.

Fagplaner

Sådan ser ekspertgruppen på teknologiforståelse

Fire didaktiske principper

21 fagudvalg skal fra nu og frem til 2027 udfylde fagenes fagplaner. Det arbejde bør ifølge ekspertgruppen bygge på fire overordnede didaktiske principper:

- Undervisning, der inviterer eleverne til faglig fordybelse

- Undervisning, hvor eleverne arbejder praksisorienteret og virkelighedsnært

- Undervisning, hvor eleverne inddrages og har medbestemmelse

- Undervisning, hvor eleverne inviteres ind i forskellige faglige og sociale fællesskaber

I et forsøg på at få folkeskolens formål skrevet tydeligt ind i fagplanerne introducerer ekspertgruppen også, hvad gruppen kalder for ”en didaktisk treklang for elevernes dannelse”, som skal sætte fokus på, at undervisningen skal udvikle elevernes engagement, kundskaber og myndighed.

Fagplaner

Lærerstemmen: Den didaktiske samtale skal tilbage til lærerne

Tanken er, at den didaktiske treklang skal ”minde om, at fagplanerne skal sigte mod en undervisning, hvor eleverne både kan udvikle interesse og engagement, opbygge centrale kundskaber og færdigheder samt blive i stand til at tage stilling og handle myndigt”.

Ekspertgruppen anbefaler også, at til de fag, hvor eleverne skal teste i de kommende Folkeskolens Nationale Færdighedstest, skal fagplanen indeholde en beskrivelse af, hvilke indholdsområder, færdigheder og kundskaber, det er relevante i forhold til testen.

De nuværende fælles mål har eksisteret siden skoleåret 2015/2016, og den officielle titel er forenklede fælles mål. Det nye var dengang, at der blev indført et fokus på læringsmål, og der blev lagt op til, at lærerne skulle lave læringsmålstyret undervisning.

De nuværende fælles mål består af 215 overordnede kompetencemål, 866 færdigheds- og vidensområder og 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål.