25 drenge fra Varde Kommune er nu tilbage i deres klasser i udskolingen i kommunens folkeskoler. De har været på camp i 14 dage for at blive bedre til at regne og læse og for at få styrket egenskaber i deres karakter, som de kan få brug for, når de skal videre i ungdomsuddannelserne.

Og den gode historie er, at det er gået frem på alle parametre.

Drengene blev læsetestet, da de mødte op i campen, og igen, da de 14 dage senere forlod campen. Og fremskridtene er til at tage og føle på.

En dreng havde for eksempel bare 12 procent rigtige, da han ankom, og hele 60 procent, da han sluttede. En anden havde i den første test kun 10 procent rigtige. I den sidste havde han 50 procent rigitige. En tredje havsde 34 procent første gang og 84 procent sidste gang.

Drenge på træningslejr i læsning og regning - og livsmod

En fremgang på syv læringsår

Fremgangen fra 34 procent til 84 procent svarer efter Hatties formel til 7,2 læringsår. Hattie definerer et læringsår, som det, man kan forvente, at en elev lærer på et år.

Campen bruger Hatties formel, når de skal måle, hvad deltagerne har fået ud af campen, og den her dreng har altså forbedret sine læsefærdigheder med 7,2 læringsår på blot to uger.

Drengen, der er gået fra 12 procent rigtige til 60 procent rigtige har opnået et fremskridt på 6,9 læringsår, og den sidste har forbedret sin læseevne med 5,7 læringsår.

Disse tre drenge var træningslejrens "højdespringere" - som lederen af campen, Anne Mette Hede Jensen, kalder det - i læsning.

I gennemsnit forbedrede de 25 drenge deres læsefærdigheder med 3,5 læringsår i løbet af de to uger.

Nu staver de bedre

I stavning forbedrede de sig i gennemsnit 2,1 læringsår.

De tre højdespringere i stavning gik fra henholdsvis 42 procent rigtigt stavede ord i starttesten til 82 procent rigtige i sluttesten og fra 40 rigtigt stavede ord i starttesten til 71 procent i sluttesten og fra 39 procent i starttesten til 69 procent i sluttesten.

Nu regner de bedre

I matematik forbedrede drengene sig i gennemsnit med 3 læringsår. De tre, der gjorde de største fremskridt, gik fra henholdsvis 42, 33 og 27 procent rigtige svar i starttesten til 79, 67 og 60 procent i sluttesten.

De 14 dage går ikke kun med træning og træning og atter træning i regning, stavning og læsning - der er også motivation på programmet, fortæller Anne Mette Hede Jensen, der er tidligere folkeskolelærer og nu konsulent.

Formålet med campen er nemlig ikke kun, at drengene skal blive bedre til at læse og regne, det overordnede formål er at få så mange af kommunens elever som muligt videre i ungdomsuddannelse, og campen og andre tilsvarende camps i Varde er derfor specielt designet til elever, der har det svært i folkeskolen.

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp 

Personlighedstest

Og derfor bliver også drengenes personlighed massageret på campen. Og en række karaktertræk bliver i den anledning målt, når de ankommer, og når de tager afsted igen. Også på det punkt skete der en positiv udvikling.

Da drengene ankom svarede således kun 44 procent ja til, at de var optimistiske. Ved afrejsen sagde 72 procent ja. Kun 20 procent kunne i starttesten svare ja til, at de var nysgerrige, 40 procent sagde ja i sluttesten.

39 procent syntes ved ankomsten selv, at de var vedholdende, ved afrejsen svarede 61 procent ja til det spørgsmål.

Ja, min selvkontrol er fin nok, sagde 37 procent ved ankomsten, ved afrejsen sagde 64 procent ja til, at de havde styr på sig selv.

Deres livsglæde og motivation vokser

"Når drengene flytter sig så meget fagligt på 14 dage, skyldes det ikke kun de faglige øvelser, det skyldes også, at de undervejs arbejder med deres opfattelse af sig selv", siger lederen af campen, Anne Mette Hede Jensen, der tidligere var folkeskolelærer og nu er konsulent.

"De før øje på de potentialer, de har som person, og finder frem til de nøgler, der kan åbne op for deres potentialer, så de kan komme til at udfolde dem", tilføjer hun.

"De plejer måske at tænke: Grunden til, at jeg halter bagefter i skolen, er, at jeg halter bagefter i læsning, så hvis jeg gør noget ved læsning, så hjælper det nok på hele min skolegang. De tror, at det er noget teknisk, der skal til. At de har brug for en ren faglig metode".

"Men i løbet af campen finder de så ud af, at det lige så meget er deres motivation, det handler om. De finder ud af, at de kan flytte sig selv fagligt, når de tror mere på sig selv - og så får de lyst til at lære mere".

"De har tænkt: Jeg kan ikke lide at læse, jeg har aldrig læst en bog færdig, jeg er langsom til at læse. Men så opdager de, at når de er vedholdende og fokuserede, så går det bare for dem - og så ser de, at de bliver dygtigere", siger Anne Mette Hede Jensen.

Varde Kommune har før haft camp for de yngste elever, og også dér var resultaterne fine. En camp for piger er på tegnebrættet.