Tidligt op, motion, sund mad og gode vaner.

Det er noget af den pakke, som københavnerdrengene får på 13 dages camp på KøbenhavnerAkademiet. Disciplin, læring og de syv karaktertræk. Struktur på hverdagen, læsning, stavning, matematik og kun mobiltid i én time om dagen. Drengene skal lære nye vaner væk fra de vante omgivelser.

108 drenge var valgt ud til campen, der fandt sted i september i Tisvildeleje. Omkring 30 af dem bad selv om at komme hjem eller blev sendt hjem undervejs. Nogle af dem har skabt uro, haft en ekstra mobil med eller har spist slik. Resten fik et diplom overrakt på Københavns Rådhus, da campen sluttede. Herefter tog de hjem til hverdagen, men to timer om ugen resten af skoleåret skal de mødes med den faglærer fra deres skole, der også var med på camp. Her skal de tale om deres motivation, læring, og hvordan det hele går.

»Giv aldrig op« står der på en af holdledernes T-shirt. »Bedst sammen« og »Prøv, se og lær« står der på andre af holdledernes og lærernes T-shirts. Drengene får hver en T-shirt med den af teksterne, de helst vil have. Det handler om de syv karaktertræk, der er en af campens grundsten.

At få en ny rolle

Drenge fra samme skole bliver splittet op i de seks hold, så de hver især får mulighed for at få en ny rolle. Det handler om, at drengene skal være chauffør i deres egen bus og ikke bagsædepassager i en andens bus, som en fra teamet bag campen udtrykker det.

De medvirkende skoler ønsker at få en stemning, hvor det er sejt at flytte sig fagligt.

»Drengene skal gerne have en god fortælling med hjem fra campen«, forklarer projektleder fra Københavns Kommune Carsten Dahlerup.

»Der er lige så mange piger på skolerne, der kunne profitere af sådan et ophold. Det handler om alle børnene - og om en kammeratskabseffekt«.

Hver dag er der stavning, læsning og matematik på programmet. Der er også lege, fodbold, mørkeløb i skoven, og så skal drengene skrive logbog hver aften.

Nogle af dem har aldrig tidligere læst en bog, fortæller folkene bag campen. De vidste ikke, at dén oplevelse eksisterede. Nogle læser nu om aftenen. Især er de blevet introduceret til »Ondskaben« af Jan Guillou og til »Zlatan«. De findes også i læseletudgaver. Andre af drengene »smugler« ekstra matematikopgaver med over på værelset, så de kan øve sig til den næste test. Og lærerne lader, som om de ikke opdager det.

Flere af drengene havde ikke styr på de fire regnearter, da de kom. De kiggede heller ikke på dem, de talte med. Nu ser de holdledere og lærere i øjnene, fortæller projektlederen.

Skriver under på mål

Holdene Alfa og Beta er i gang i matematiklokalet. På væggene hænger plakater med tekster som »Jeg kan omskrive mellem decimaltal, procent og brøk, for eksempel 13 procent = 0,13 = 13/100« eller »jeg kan regne med addition«. Her sætter drengene deres underskrift, når de har nået plakatens mål.

I små makkerpar eller grupper regner drengene. De hjælper hinanden eller får hjælp af de mange lærere i lokalet. I dag er der endda færre lærere end normalt, fordi en del af dem holder læringssamtaler med drengene - en ad gangen.

De har fået deres midtvejstest i matematik tilbage. Nu skal de rette fejlene sammen.

»Jeg forstår ikke - hvad er det for en opgave?«

Drengens stemme nærmer sig det skingre.

»Hey, stop lige - ro på. Læs lige opgaven igen. Ja, og find så dine træningsopgaver«, svarer den lærer, der hurtigt står ved hans side.

Hun spørger ud fra træningsopgaverne, og han svarer.

»Du har for travlt. Det går for stærkt. Husk at få læst overskriften på opgaven, den er der jo af en grund«, siger hun smilende.

Han arbejder videre. Matematiktimen slutter, og eleverne skal tjekke ud. De beskriver deres humør med et ord og sætter et tal fra 1 til 4 på deres navneskilt. »4 glad«, skriver én. Det var en god time. Kun få har skrevet 1 eller 2.

Alle drenge giver hånd til den lærer, der står i døren og siger farvel til dem. Og modtager den næste gruppe.

Der er et stort stykke agurk til alle i pausen.

Indtjekning til matematik

Eleverne fra holdene Charlie og Delta er på vej ind til matematik. De giver hånd og siger goddag til læreren i døren. Så går de hen til tavlen, tager deres navneskilt, skriver deres humør og et tal fra 1 til 4. De sætter sig på gulvet rundt om den lærer, der giver en kort introduktion.

»Sæt jer i små grupper, hjælp hinanden, og ellers rækker I hånden op, så kommer en af vi lærere og hjælper. I får jeres midtvejstest og skal rette jeres fejl«, lyder det fra læreren.

Drengene fordeler sig i rummet.

»Ret lige den her, jeg tror, den er rigtig nu«, kalder en dreng. Læreren bekræfter og giver et mandekram.

En anden er i gang med at regne på tavlen, så en af lærerne kan se, at han har forstået regnestykket.

På væggen ved siden af hænger campens fem principper: Vi forventer det bedste - hver gang. Vi giver frihed til at lære i eget tempo og på egne præmisser. De syv karaktertræk gør forskellen - og de kan læres. Du vælger selv - og dit valg forpligter. Vi opfører os ordentligt.

En dreng skal trække 0,014 fra 1. Den skal lige vendes nogle gange i hovedet, men da der kommer nogle nuller på, hjælper det.

En times mobiltid om dagen

Efter en sund frokost er det blevet mobiltid. På campen har drengene kun adgang til deres mobiler i en time om dagen. Hvert hold samles om holdlederen, der uddeler telefonerne. Nogle løber væk for at tale og sende beskeder ud i verden. Andre skriver en hurtig besked og afleverer så mobilen igen.

Mette Bloch er læreruddannet, bjergfører og har deltaget tre gange på LøkkeFondens DrengeAkademiet. Andre holdledere har en fortid for eksempel i forsvaret eller inden for elitesport. Hun fortæller, at det er sjovt at se den udvikling, der sker med drengene på en camp.

»De er mere 'oprejste'. Nogle startede med at sige 'fuck' til det hele, nu gør de sig umage med at sige tak og rose«.

Da mobiltiden er forbi, kommer nogle løbende for at nå det, inden tiden rinder ud. Et par overskrider tiden. Det giver mindre mobiltid de kommende dage. Et minut for sent er ti minutters mindre mobiltid resten af campen. To minutter er 20 minutter mindre.

»Er I med på, hvorfor vi gør det her?« spørger Mette Bloch.

»Ja, vi skal stramme op«, lyder svaret.

Er her for drengene

Mohammad Asim er programchef - chefkonsulent hos Implement Consulting Group, der leverer dette ledelsesmæssige arbejde til Københavns Kommune. Han er uddannet civilingeniør og -økonom.

»De her drenge har det svært i skolen. Det fedeste er at se en dreng lyse og blomstre her. Det er derfor, jeg er her. For dem«.

Han fortæller, at grundstoffet på campen er det faglige og dannelsen. Drengene har en alder, hvor de skal træffe et valg, og når man vælger, så vælger man også noget fra. De skal blive i stand til at træffe et valg for fremtiden.

»En del af dem går måske normalt i seng sent om natten, fordi de sidder og spiller computerspil. Her giver vi dem mulighed for at tilegne sig nogle nye og bedre vaner. De kommer i seng klokken 22, udøver fysisk træning og får god, næringsrig mad. De får erfaring med, hvad de nye vaner betyder for deres energi og læring. De gode vaner er det basale. Og så den historie, de kan fortælle om sig selv. At de kæmper for det, de vil, og ikke giver op«.

Mohammad Asim fortæller, at nogle af de drenge, der er blevet sendt hjem, har overtrådt de rå regler og for eksempel har haft ekstra mobiler med. Det accepteres ikke.

Kræver mod at være sit nye jeg

Fra hver skole deltager en lærer, der også har været med til at udvælge drengene. Det er denne lærer, der skal køre projektet videre på skolerne. To timer om ugen resten af skoleåret skal drengene deltage i lær@lære - det opfølgningskursus, der er planlagt for drengene.

»Drengene havde mange spørgsmål op til introcampen. Der var en del nervøsitet over for at skulle møde så mange fremmede mennesker. Nu oplever jeg, at de har købt ideen om læringsfællesskabet. Strukturen her gør noget godt for dem. Vi spiser sammen og lærer hinanden godt at kende. Det giver en masse«, siger matematiklærer Magle Nydal fra Utterslev Skole.

Nogle af dem har lært mere fagligt, og det skal der følges op på resten af året. Studieteknik, metoder og positiv tilgang til det faglige. Nogle har også lært at stille sig op foran mange mennesker og fremlægge noget.

Susanne Johansson er matematiklærer på Kirkebjerg Skole i Vanløse. Herfra er der fire drenge tilbage ud af fem. Ni var på introcamp, men fire valgte at melde fra på forhånd.

»De, der tog med, er vokset meget«.

Hun fremhæver, at netop et intensivt forløb med fokus på både det faglige og det personlige rykker meget.

»De reflekterer klart mere end tidligere og synes pludselig, at læring er fedt«.

Susanne Johansson regner med selv at bruge ideen med at tjekke ind til time, når hun kommer tilbage på skolen. Det er en nem måde at vejre stemningen på og se, hvem der mangler god energi, så man kan spørge ind til hvorfor og agere i forhold til det. De kan have brug for frisk luft eller en pause.

»Lige nu er vi i en boble her på campen. Jeg tror, vi skal være meget opmærksomme på, hvordan drengene har det, når vi kommer tilbage på skolen. Hvordan de andre elever ser dem, og hvad der bliver italesat. Her oplever de konstant at have en hånd i ryggen, men det kræver mod at være sit nye jeg hjemme i de vante omgivelser«.