Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kære undervisningsminister,

Undervisning i STEM-fagene er afgørende for samfundets udvikling og essentielt for at bevare den konkurrenceevne, vi har i dag.

Folkeskolen skal ikke opdrage børn - det er og bliver et forældreansvar. En folkeskole, der bliver et dannelsesprojekt, såvel som et uddannelsesprojekt, men som i forvejen ikke har kapacitet til at løfte alle disse opgaver - er et farligt eksperiment.

Du fremhæver, at dannelsen starter i folkeskolen. En anden ting, der starter i folkeskolen, er forudsætningerne for landets fremtidige udvikling - skoleområdet skal ikke være et sted, hvor vi begynder at udvande de kompetencer, der er allermest brug for i vores samfund. I en tid med globale handelskrige og konventionelle krige skal vi i Europa netop blive bedre til at forsyne os med energi og teknologi. Hvis ikke uddannelse skaber rammerne for det, bliver demokratiernes højborg den store taber.

Vi kan ikke male os ud af kriser

God og vigtig undervisning i STEM-fagene står ikke i modsætning til demokratiske tanker. En dybere forståelse for, hvordan verden på et videnskabeligt plan er skruet sammen, styrker netop ens forudsætninger for at kunne handle i den. Medmindre man ønsker heldagsskole, kan eleverne kun have et vist antal timer på en uge. Derfor vil en opprioritering af fag som kristendom skulle betyde en nedprioritering af noget andet.

Vi skal nu engang forberede vores børn og unge på det samfund, de skal ud og være en del af, og kommende fra partiet bag ‘Ikke sikkert at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet’, forstår vi ikke det virkelighedsfjerne syn på samfundet, som dette forslag er et udtryk for.

På et meget konkret plan, må der også være en nødvendig erkendelse af, at vi ikke kan male os ud af en europæisk konkurrenceevne-krise - lige meget hvor meget billedkunstundervisning vi får.

Vi deler intentionen, men...

Af forslaget fremgår, at det er for at styrke den almene dannelse, at sørge for kulturel og samfundsmæssig dannelse i børns liv. Dette står ikke i kontrast til fokuset på STEM-fagene i folkeskolen. STEM-fagene lærer os om verden omkring os, forbereder os på de udfordringer, der afstedkommes af klimaforandringerne, og klargør os til at virke som en del af et moderne samfund, med økonomisk forståelse og forståelse for verden omkring os.

Hensynet i folkeskolens formålsparagraf, som ministeren så fint fremhæver, negeres ikke af en skole, som forbereder os på fremtiden. Forberedelse på fremtiden er det bærende hensyn i den almendannende institution, som folkeskolen er. 

Vi deler på alle måder intentionen i forslaget, netop styrkelsen af den almene dannelse og forståelsen for vores kulturelle ophav. Vi er bare uenige i, at det udelukkende er skolen, der kan løfte denne opgave. I en tid hvor det frivillige foreningsliv og civilsamfundsforankringen i vores samfund er i retræte - skal vi se det her som en gylden mulighed for ikke at begrænse den almene kulturelle dannelse til en skoleopgave, men se det som det, det alle dage har været - et samfundsansvar.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk