Ny undersøgelse: Stadig flere elever går i specialtilbud På trods af politiske ambitioner om det modsatte går udskilles flere og flere elever fra almenskolen og går i stedet i specialtilbud, viser en ny undersøgelse. Især i Region Sjælland får mange et andet tilbud.
Klar struktur og to lærere giver tryghed til elever og lærere: "Vi gør det på samme måde på hele skolen" Kalvebod Fælled Skole havde for nylig besøg af Mattias Tesfaye (S) som kom for at se, hvordan både elever og lærere nyder godt af tydelige strukturer og rammer. ”Det virker, som om mange skoler er ved at have knækket inklusionsnødden", lød det efterfølgende fra ministeren.
Et modstykke til postulater om inklusion Inklusionsforsker Lotte Hedegaard-Sørensen tager fat om en stikkende tidsel i debatten i ny bog. Og hendes gennemgang af inklusionens historie er en gave til lærerstuderende. Lisbeth Tolstrup
"Hvis nogle fra Randers lytter med: Loven gælder også for jer” Det er en lovovertrædelse, når Randers Kommune ikke længere vil visitere elever i indskolingen til specialundervisning, mener SF’s handicapordfører. Undervisningsministeren hæfter sig ved små ord i kommunens handleplan og deler ikke umiddelbart bekymringen.
Lærerstuderende: Opfattelsen af pauser er simpelthen forkert Selma Bulut har fem bud på, hvordan man kan skabe det gode fællesskabs-skabende frikvarter uden for meget styring fra de voksne.
PPR har selv et ansvar for at få fokus på forebyggende indsatser Selv om der er stor forskel på, hvor meget tid PPR bruger på henholdsvis individ- og fællesskabsorienterede opgaver, foretrækker nærmest alle PPR-ledere, at rådgivning om læringsmiljøer kommer til at fylde mere. De må selv gå foran, siger deres tidligere formand.
Matematik og racialisering - se de nye skoleforskningsprojekter Tre ud af 12 nye ph.d.-projekter på folkeskoleområdet handler om fag. Forskerne vil også dykke ned i bl.a. mellemformer, overgangen fra læreruddannelse til praksis, læreres racialisering, vejledning og trivsel.
Tesfaye: Vi skal være tålmodige med skolernes inklusionsindsats Der er gode eksempler på inklusion rundt om i landet, men det går galt, hvis politikerne igen forcerer arbejdet med at gøre folkeskolen mere rummelig, advarer undervisningsministeren på et samråd om den kritik, FN’s Handicapkomité for nylig rejste af Danmark.
Politikerne overser 19.000 børn: Skal man selv have en diagnose for at se problemet? Det er absurd at tale om de dalende fødselsraters konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked, så længe vi allerede sorterer en stor gruppe elever fra i skolen, skriver Luise Brix. Luise Brix
Skoler ved ikke, at nogle elever har ret til rimelig tilpasning Skoler har begrænset kendskab til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap og den lovændring fra 2020, som giver børn med særlige behov ret til rimelig individuel tilpasning. Alligevel vurderer skoler i en evaluering, at de lever op til kravet.
På Mias skole er der hverken råd til nok lærere, museumsbesøg eller pap til juleklip Det har store konsekvenser for elevernes faglige udvikling og trivsel, når der igen og igen bliver sparet på skoleområdet. Det mener størstedelen af lærerne i en ny stor undersøgelse.
Her er tallene: Så mange lærere har to-lærer-timer Den første undersøgelse i Børne- og Undervisningsministeriets Grundskolepanel giver tal for, hvordan skolerne organiserer arbejdet med inklusion og læreres og pædagogers oplevelse af samarbejdet om opgaven. Ministeren glæder sig over, at pædagogerne spiller en stadig større rolle.
DLF: Ikke nok at måle test og karakterer - mål på, hvor god skolen er til at holde på lærerne En ny undersøgelse peger på personaleudskiftning som en af årsagerne til elevers mistrivsel. Forkvinde for DLF's undervisningsudvalg mener mere efteruddannelse er en del af løsningen.
”Et bureaukratisk hækkeløb”: Løsningen er et opgør med faghierarkiet Trivselsarbejdet kan føles som et bureaukratisk hækkeløb, der får selv de mest veltrænede lærere til at miste pusten, skriver lærer Julie Hjære Jensen. Hun mener, det er på tide, vi tager et opgør med faghierarkiet. Julie Hjære Jensen
Næsten hver fjerde elev har behov for ekstra støtte Omkring hver fjerde elev i folkeskolen har ifølge lærerne et særligt behov for støtte, viser en ny undersøgelse fra Vive. Lærerne mener til gengæld også, at de er gode til at give støtte, bare ikke når det drejer sig om udadreagerende adfærd eller ufrivilligt skolefravær.
Debat: Det er vores forældre, der skaber opdelte skoler Vi er nødt til at se på skoledistrikterne og droppe de socioøkonomiske kriterier, skriver formand for Danske Skoleelever. Caroline Helene Hermansen
Fynboer vil skabe øget inklusion uden hastværk For at bremse udgifterne til specialtilbud skal skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune i videst muligt omfang rumme alle elever. Ud over specialklasser på fire skoler og en heldagsskole skal alle skoler udvikle mellemformer. Strukturen indfases over de næste tre år.
Politikere taler straf og eksklusion: Hvorfor interesserer vi os så lidt for, hvorfor de urolige elever forstyrrer? Kaos i klassen bliver ikke løst ved at sende elever væk fra fællesskabet. Det er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Sigga Waleng. Hun mener, at uroen delvist skyldes, at skolen er underlagt politiske krav, der gør det svært for lærerne at lave den mest hensigtsmæssige undervisning.
Fra praktikere til praktikere om co-teaching Aalborg Kommune har igennem to år arbejdet med co-teaching som pædagogisk metode og udviklingsplatform for alle kommunens folkeskoler. Erfaringerne beskrives og deles i denne bog af praktikere til andre praktikere. Ikke som et facit på, hvordan man skal udføre co-teaching, men et praksisnært bidrag som inspiration. Christina Krolmer
Er det på tide, at de faglige foreninger på specialområdet går sammen om ét stort kursus? Danmarks Specialpædagogiske Forening har oplevet faldende tilslutning til sit årskursus og måtte sidste år aflyse. Kasserer Steen Polk foreslår, at de faglige foreninger på specialområdet stiller sig i spidsen for ét stort kursus. Frontpersonerne er parate til at drøfte ideen.
Sponseret indhold: Skolevenner gør en forskel Hver dag året rundt træder en skoleven ind i en klasse et sted i Danmark. En af dem er Bente. Hun har siden 2022 været skoleven på Bramsnæsvigskolen 4 timer om ugen. Her støtter Bente fællesskabet i klassen, og kan både have særligt fokus på de elever, der har det svært og mistrives, eller et mere generelt fokus på hele klassen til stor gavn for Jeanette, der er lærer i 4. A.
Debat: Danmark stod skoleret foran FN, for det går den helt forkerte vej Det bliver ved med at gå den forkerte vej med at inkludere børn med handicap i folkeskolen. Det har mødt stor kritik fra FN. Og kigger vi 10 år ind i fremtiden, ser det ikke meget bedre ud, skriver formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen. Thorkild Olesen
Det kræver sin lærer, men: "Du kommer ingen vegne med et barn i høj arousal" Peter Willemoesskolen i Assens bruger den pædagogiske tilgang low arousal for at få rolige børn og færre konflikter i klasserne. Det virker. Men det kræver sin lærer eller pædagog at bevare autoriteten uden at hæve stemmen eller løfte pegefingeren.
Eksperter skal se på inklusion: Binder 9-timersreglen for mange penge til enkelte elever? Syv eksperter og en formand skal komme med anbefalinger til nye regler for inklusion og specialundervisning.
Andelen af børn i specialtilbud fortsætter med at stige Færre børn med støttebehov inkluderes i folkeskolens almenundervisning sammenlignet med tidligere, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Logopædisk Forum styrker medlemmernes faglige identitet En logopæd kommer ikke længere ud som ”damen med kufferten”, der går afsides med Peter for at træne hans udtale. I dag samarbejder logopæder med mange faggrupper, men når de har brug for at nørde i deres fag, samles de i deres faglige forening.
Besparelser på vej: Marlene frygter sønnen tvinges i almindelig skole Der er lagt op til besparelser på specialskolerne i Randers, og de kan blandt andet ramme Marlene Møllers syv-årige søn, Storm.
Lærer om lejrskoler: Det er ikke flødeskummen på toppen, man fjerner. Det er hele kagebunden Færre folkeskoleelever kommer afsted på lejrtur. Det kan få konsekvenser, for det er selve fundamentet for børnefællesskaberne, man er inde og pille ved, skriver Mia Lodberg Nielsen. Mia Lodberg Nielsen
Skoleborgmester: Budgetpartier glemmer at fortælle om ubetalte regninger Et flertal i København har fundet 156 mio. kr. ekstra til skolerne næste år, men Københavns Lærerforening er bekymret over planen om at lægge de københavnske midler til mellemformer mellem special og almen ud på de enkelte folkeskoler. Og borgmesteren advarer om, at grønthøsterbesparelser kan være på vej.
Specialpædagogisk forening arbejder på at øge inklusionen gennem god undervisning I en tid med øget inklusion som mål på mange skoler er der god grund til at være medlem af Danmarks Specialpædagogiske Forening, vurderer bestyrelsens nestor. Unge plukker det, de har brug for, og det må foreningen indrette sig efter, mener formanden.
Nyt værktøj gør det let at få alle med i aktiviteter med bevægelse Efter fire års testarbejde blandt flere end 800 lærere, pædagoger og elever præsenterer Videnscenter om handicap nu et digitalt univers med over 190 bevægelsesaktiviteter, som let kan tilpasses elever med særlige behov. Værktøjet kan tilgås gratis.
Forfatter bag bogen Super ADHD: Vi har en alt for snæver opfattelse af diagnosen Børn med ADHD mistrives i folkeskolen i højere grad end deres jævnaldrende uden diagnosen. Hvis vi ønsker at skabe bedre trivsel, læring og motivation, skal vi rette blikket mod de styrker, ADHD også rummer, skriver forfatteren til en ny bog. Majbritt Augustinus
Sauer: Vi kan stoppe volden i folkeskolen – hvis vi vil Vi kommer ingen vegne med det enorme problem, før vi begynder at tale langt mere åbent om dets rødder og foretage de konkrete ændringer i skolens hverdag, skriver lærer emeritus Niels Chr. Sauer. Niels Chr. Sauer
Intetkøn i franskundervisningen: Rollespil, kiwifugle og gimmicks Sprog er med til at skabe kønnede forventninger, men ved at skabe en sproglig bevidsthed i franskundervisningen kan man øge elevernes forståelse og åbenhed for alle elevtyper, skriver Kristina Silla.
Debat: Vores syn på elever med indlæringsvanskeligheder risikerer at ødelægge deres faglige og sociale udvikling Elever skal være eksperter i deres eget liv og få mulighed for at vise os, hvornår de er livsduelige, skriver Jette Lentz. Jette Lentz
Debat: Når Pridens glimmer er væk, skal vi diskutere køn og seksualitet i kristendomskundskab Alt for mange LGBT+-elever mistrives i skolen, så det er på tide, at vi i religionsundervisningen bidrager til samtaler om køn og seksualitet. Derfor skal vi indføre normkritisk undervisning i kristendomskundskab, skriver lærer og censorforperson. Aviaja Stampe Hans Krab Koed
Hvad f….. skal vi gøre? Folkeskolen er i krise, lærerne lider, børnene bøvler med livet. Lærerkollaps af Anja Rosa Qvist tegner et grumt og genkendeligt billede af vores skole. Hvad skal vi gøre ved det? Alice Nørlem
Letlæst og overskueligt bud på det, vi lige nu ved virker, når der skal inkluderes Hvad er god pædagogik, og hvordan tilpasser vi denne til vores børnegruppe? Disse spørgsmål besvares for læseren i en bog, der ikke tilfører anmelderen ny viden, men alligevel med glæde må anbefales. Christina Krolmer
Speciallærer: Mine elever er inkluderede. Også selvom de ikke går i folkeskolen Hverken økonomisk eller medmenneskeligt har vi råd til at lade procenttallene bestemme, hvornår en elev skal inkluderes i folkeskolen. Jens Viby
Ingen børn kan leve op til det hele: Søren er for aktiv, William er for passiv, Laura fylder for meget og Muhammed fylder for lidt Lad os fokusere på det, barnet kan, fremfor alle de krav børnene ikke lever op til, skriver skolekonsulent og forfatter Anne Søgaard. Anne Søgaard
Lærer med ADHD: Skrot inklusion og indfør rummelighed i stedet Jeg forstår eleverne med diagnoserne, men kan ikke hjælpe dem med de rammer, vi har i skolen i dag. Vi har glemt, at forskellighed er en styrke. Julie Hjære Jensen
Debat: Her er grunden til, at lærerne skal støtte kampen for flere pædagoger i daginstitutionerne I debatten om inklusion i folkeskolen glemmer vi ofte, at fundamentet for det gode skoleliv allerede starter i daginstitutionerne. Hvis vi investerer i børnene lang tid før første skoledag, er der større mulighed for at lykkes med inklusionen i skolen. Anne Hammer
Lettet lærerformand: I dag har politikerne taget ansvar Trods Oslo-rejse, følgegruppemøder og temadage i rådhusets festsal har Københavns Lærerforening ikke oplevet, at der blev lyttet. Før i dag, hvor børne- og ungdomsudvalget har droppet forvaltningens plan om max tre procent af eleverne i specialtilbud.
Udvalg hælder 97% inklusion ned ad brættet i København Debatindlæg, demonstrationer og høringssvar har haft effekt. Københavns børne- og ungdomsudvalg har sagt nej til forvaltningens og borgmesterens plan om en grænse for, hvor mange elever der må gå i specialtilbud.
Lærer skriver bog: ”Man glemte at indrette folkeskolen til nutidens børn” Hun elskede at være lærer, men følte, at uanset hvor hårdt hun knoklede, kunne hun ikke give børnene det, de fortjente. Rammerne var for ringe. Nu har hun skrevet en bog, som hun håber vil åbne læsernes øjne.
Kendskab til børns hjerner gør lærer bedre til at få alle med Kendskab til neuropædagogik gør June Kromann fra Aalborg bedre i stand til at inkludere elever med overbliksvanskeligheder. Almenlæreren frygtede, at faste rammer ville påvirke hendes frihed til at undervise, men en tydelig struktur understøtter det faglige indhold.
Lærere fandt inspiration på Folkemødet: Det en anden måde at gå på kursus Ny inspiration, spændende diskussioner, møde med gamle kolleger – og mange kilometer i benene. Sådan beskriver to lærere deres oplevelse af Folkemødet, hvor de begge har fået fyldt lærerhjertet og -hjernen op med ny viden.
15 ting, der blev sagt om de unges mistrivsel på Folkemødet Børns og unges (manglende) trivsel var et af de helt store temaer på årets Folkemødet. Folkeskolen var med på en lytter ved en række af de mange debatter og har udvalgt de vigtigste budskaber.
Lærernes høje motivation fastholdes via 4 behov – og ved måske at kigge mod Singapore Hvordan sikrer vi lærernes motivation? Måske ved at gøre mere, som de gør i Singapore, pegede lærernes formand på i en debat om lærernes dalende motivation.
Borgmester svarer på kritik: Derfor er 97 % inklusion en god ide Københavnske skoler er langt fra klar til at inkludere 97 % af eleverne i almenundervisningen. Sådan lyder det fra lærere, forældre og elever. Indtil nu har børne- og ungdomsborgmesteren udskudt at svare på kritikken. Nu kommer der svar på en række spørgsmål.
Lærer: Vi har vist, at aktivisme virker. Det kan DLF lære noget af Når Københavns Lærerforening går forrest i kampen for en hovedstad med gode folkeskoler og specialskoler, aktiverer det medlemmerne af fagforeningen. Det bør være en lektie, når fremtidige kampe skal kæmpes. Rikke Johansen
Inklusionsbeslutning udskudt 14 dage i København Lærere og pædagoger stod klar med mange advarsler og budskaber, da Københavns Børne- og Ungdomsudvalg onsdag morgen gik til møde om udspillet til markant mere inklusion i hovedstadens folkeskoler.
Midt i en brydningstid: Ny bog giver bud på praksisnær PPR I de senere år er begrebet praksisnær PPR dukket op som svaret på nogle af de udfordringer, PPR står i sammen med lærere og pædagoger. En antologi sætter nu ord på, hvad det vil sige at arbejde praksisnært med fagprofessionelle i skoler og dagtilbud.
Nyt magasin skal øge forståelsen for børn med særlige behov Normalt laver Ligeværd magasiner til forældre til børn med særlige behov og fagpersoner på området, men nu henvender foreningsfællesskabet sig til forældre til neurotypiske børn, lærere og pædagoger om, hvordan det er at have særlige behov i skolen.
