Superbrugerne Rikke og Mikkel stiller sig gerne op på møder og konferencer og fortæller om ordblindepatruljen på Smidstrup-Skærup Skole.

Ordblindepatrulje sikrer ordblinde elever praktisk hjælp og moralsk støtte

Når teknikken driller en ordblind elev på Smidstrup-Skærup Skole, eller når han ikke kan huske, hvordan man stiller på oplæsningsstemmens hastighed, kan han hente hjælp hos en anden ordblind elev, som er superbruger i skolens ordblindepatrulje.

Henrik Stanek

Offentliggjort 06.12.2016 - 12:17

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det begyndte i 2012 med en enkelt ordblind udskolingselev, som havde brug for at blive motiveret til at bruge sine it-hjælpemidler. Siden har det udviklet sig til en patrulje med i dag 30 ordblinde elever på Smidstrup-Skærup Skole mellem Vejle og Fredericia.

Eleverne mødes en gang om måneden for at lære nyt og udveksle erfaringer. I mellem møderne kan de hente hjælp hos en superbruger, når der opstår et akut problem med teknikken.

"I 2011 oprettede vi en it-patrulje, fordi vi så en resurse i elevernes kendskab til it. Det fik os til at spørge, om vi kunne gøre det samme med vores ordblinde elever. Det hang også sammen med, at vores skoleleder havde fået øje på, at ordblinde kunne bruge en iPad i stedet for de store og langsomme computere, vi havde på det tidspunkt", fortæller lærer Sisse Boll, der har været med fra starten og i dag er tovholder på ordblindepatruljen på mellemtrinet.

Superbrugerne har et særligt kendskab til it-hjælpemidler

Læs også

I første omgang prøvede skolen en iPad af på en enkelt udskolingselev, som ikke var flittig til at bruge sine andre hjælpemidler.

"Jeg talte med ham om, hvordan en iPad fungerer, men det var vigtigt, at jeg også lyttede til hans erfaringer. Jeg ser på en tablet med didaktiske øjne, men jeg er ikke ordblind. Hvis eleven syntes, at den var dum og irriterende, skulle vi ikke udbrede den", siger Sisse Boll.

I år to var der otte elever i patruljen. Dernæst voksede det til 20, og i år er 30 ordblinde elever med. De er fordelt på to hold for henholdsvis mellemtrin og udskoling, og hvert hold har en superbruger tilknyttet. Mikkel går i 10. klasse og er superbruger for de ældste elever, mens Rikke fra 8. klasse hjælper til på mellemtrinet. Samtidig deltager hun som menigt medlem af patruljen i udskolingen.

De to superbrugere har et særligt godt kendskab til forskellige hjælpemidler og kan for eksempel hjælpe, når en elev ikke kan huske, hvordan man henter materialer fra nationalbiblioteket Nota, eller hvordan man skruer ned for hastigheden på oplæsningsstemmen. Superbrugerne følger også med i opdateringer og kan derfor træde til, når en app pludselig ikke ser ud, som den plejer.

"Vi forventer, at Rikke og Mikkel holder øje med udviklingen. Det gør de så godt, at de nogle gange fortæller om muligheder, jeg endnu ikke har opdaget", fortæller Sisse Boll.

Superbrugerne opnår større selvtillid

Skolen har aftalt med superbrugernes forældre, at andre elever må hente dem ud af undervisningen, når de har brug for akut hjælp. Men superbrugene er ikke kun dygtige til at bruge deres device og til at tænke kreativt og strategisk. De skal være venlige og også ansvarsfulde over for deres egen undervisning.

"Selv om de ofte kan løse et problem på fem-ti minutter, skal de sørge for at følge op på den undervisning, de misser", siger Sisse Boll om den del af aftalen.

Til gengæld giver rollen som superbruger de ordblinde elever større selvtillid, vurderer hun.

"Mikkel var en stille og genert dreng, da jeg for tre år siden spurgte, om han ville være superbruger. I dag træder han op foran 40-50 voksne, når vi er ude at fortælle om ordblindepatruljen på møder og konferencer. Både Mikkel og Rikke skal på efterskole efter sommerferien, men ingen af dem skal på ordblindeefterskole. De er ekstra trænet i at bruge deres device, så det behøver de ikke bruge deres efterskoleår på".

Indholdet på de månedlige møder har ændret karakter

Eleverne i ordblindepatruljen mødes med deres hold en gang om måneden. I starten handlede møderne især om teknik, programmer og nye apps. I dag er det anderledes.

"Vi kigger stadig på nye muligheder, men det betyder ikke nødvendigvis, at eleverne så også anvender redskaberne i undervisningen. De skal også acceptere, at de er ordblinde, og finde strategier til at kompensere for det", siger Sisse Boll.

Derfor bruger hun og hendes tovholderkollega i udskolingen nu møderne til at tale med eleverne om, hvilke redskaber de bruger, hvordan de bruger dem, og hvad de gør, når de støder ind i problemer.

"Vi stiller eleverne opgaver fra deres undervisning. Ud over at løse selve opgaven skal de tale med deres gruppe om, hvordan de bruger deres it-støtte, og måske løser de også selve opgaven sammen. Bagefter fortæller grupperne hinanden, hvordan de har gjort. På den måde kobler vi redskaberne op på elevernes praksis".

Vigtigt at inddrage elevernes forældre

De månedlige møder viser også den enkelte elev, at han eller hun ikke er ene om at være ordblind.

"Det betyder meget for eleverne, at de møder hinanden, og at vi anerkender deres udfordringer: Ja, det er både svært og hårdt at være ordblind, men du kan godt lære", siger Sisse Boll.

Når Smidstrup-Skærup Skole holder et årligt kursus for eleverne og deres forældre om ordblindhed, viser eleverne deres forældre, hvad de bruger af redskaber.

"Det er vigtigt at involvere forældrene, så de kan støtte deres børn. De fleste forældre vil gerne hjælpe, men de kan mangle kendskab til teknik. Nu har mange heldigvis en smartphone, men det er stadig en øjenåbner, at man kan indtale en sms eller sin status på Facebook, og at man kan få teksten på skærmen læst højt".

En gang om året holder skolen desuden en temaaften for de ordblinde forældre og deres forældre med oplægsholdere udefra, der sætter fokus på en god historie om ordblindhed.

"Vi har talt om at holde et arrangement for alle vores elever om, hvad det vil sige at være ordblind. Måske kan vi få en kendt, der er ordblind, til at komme, så det bliver attraktivt for eleverne at deltage", siger Sisse Boll.

Skolen har forholdsvis mange ordblinde elever

Smidstrup-Skærup Skole møder stor interesse fra andre skoler, som vil høre om ordblindepatruljen, og skoleleder Lance Luscombe ser gerne, at skolen bliver kompetencecenter i dysleksi for lærerne i Vejle Kommune.

"Vi kan lave kurser i udstyr og programmer, og i hvordan man etablerer en ordblindepatrulje. Der ligger en stor opgave i at klæde lærerne på", siger Lance Luscombe.

Han er selv ordblind og har øget opmærksomhed på elever med dysleksi. Siden han blev leder af skolen i 2010, er den nationale ordblindetest kommet til, og den viser, at ti procent af skolens 300 elever er ordblinde. Det er forholdsvis mange, da man regner med, at tre til syv procent af danskerne er ordblinde.

"Nogle skal ligge under og andre over et gennemsnit, men måske er vi blevet bedre til at få øje på vores ordblinde elever, fordi vi bruger så mange resurser på området. Vi har for eksempel en læsevejleder i en 40 procents stilling, selv om vores elevtal kun berettiger til ti procent", fortæller Lance Luscombe.

Skolelederen har slået ordblinde-alarm

Det høje antal ordblinde elever fik før sommerferien Lance Luscombe til at slå ordblinde-alarm i Vejle Amts Folkeblad. Her gjorde han opmærksom på, at skolen bruger forholdsvis mange resurser på denne gruppe elever, og at skolen godt kunne bruge opbakning fra kommunen.

Det fik kommunen til at stille en evaluering i udsigt af, hvad den nationale ordblindetest har betydet for kommunens skoler.

"Vi har ikke fået resultatet endnu, men jeg har hørt, at skolerne samlet set ligger på landsgennemsnittet. Jeg havde frygtet, at ordblindetesten havde ført til, at der var kommet rigtig mange ordblinde. Det er ikke sket, men på Smidstrup-Skærup Skole skiller vi os ud", konstaterer skolelederen.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 32. artikel i temaet: