Den digitale ordblindetest afdækker kun elevens problemer med at afkode sammenhængen, mellem lyd og bogstavstrenge og opdager derfor ikke, at årsagen til læsevanskeligheden måske skyldes problemer med hørelse, syn eller motorik. Det mener tidligere viceskoleinspektør og MSc i psykologi og ph.d. i pædagogik Kjeld Johansen, som har arbejdet med ordblinde i over 50 år.

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

"Jeg har haft 15-16 årige, som er diagnosticerede som ordblinde, selv om de reelt bliver snydt af deres øjne og derfor har brug for synstræning hos en optometrist fremfor læsetræning. Jeg vil vove at påstå, at den nationale ordblindetest er værdiløs, fordi den diagnosticerer nogle som ordblinde, selv om de ikke er det", sagde Kjeld Johansen til folkeskolen.dk tidligere på ugen.

Ordblinde kan få nervøse trækninger og rulle med øjnene

Kjeld Johansen taler om følgevirkninger fremfor årsager, mener Ordblindeforeningens formand, Erik Rasmussen.

"Kjeld Johansen mener, at ordblinde også har andre vanskeligheder. Det mener jeg ikke, at de har som udgangspunkt. Men det er klart, at man kan få nervøse trækninger, smide papiret væk og rulle med øjnene, når man ikke kan læse. Nogle drenge bliver urolige, og piger kan blive indadvendte. Det opfatter jeg som følgevirkninger af deres ordblindhed fremfor årsager", siger Erik Rasmussen.

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Der er ikke videnskabeligt bevis for, at ordblindhed hænger sammen med syns- eller høreproblemer, tilføjer han.

"Ordblindhed skyldes en dysfunktion i hjernen, som gør, at man har svært ved at sammensætte lyde og bogstaver. Det har ikke noget som helst med svag hørelse eller øjenbevægelser at gøre. Men der kan selvfølgelig godt være ordblinde, som har brug for briller".

Plinglyde skaber ikke bedre læsere

Erik Rasmussen har netop diskuteret med én, der laver musikøvelser med ordblinde og som siger, at det gør dem til bedre læsere. Det tror de ordblindes formand heller ikke på.

"Jeg kan godt forstå, at børn, der ikke kan læse, bliver nervøse og usikre, og det kan måske virke beroligende på dem at høre musik i ti minutter, inden de skal i skole. Men man bliver ikke bedre til at læse af at høre plinglyde", siger Erik Rasmussen.

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Han skelner mellem, at elever ikke kan læse på grund af en dysfunktion i hjernen, og følgevirkningerne med, at de panikker, når de skal læse op i klassen.

"Hvis man kan fjerne følgevirkningerne, kan de læse lidt bedre. Det må være det, Kjeld Johansen gør. Han fjerner angsten for at læse ved at interessere sig for eleven. Der er også forskel på at læse højt for ham alene og at skulle gøre det i klassen".

Ordblindeforeningen afviser at være faldet på maven

Kjeld Johansen sår ikke tvivl om, at ordblindhed findes. Men han mener, at man i Danmark har et alt for snævert syn på årsagerne til læsevanskeligheder, og at det er i det lys, at den nationale test er blevet udviklet.

"Hvis jeg skal være grov, så er Undervisningsministeriet blevet snøret til at få udviklet testen, fordi Ordblindeforeningen er faldet på maven for forskere på Københavns Universitet. De har sagt, at de kunne udvikle en god test for at få bevilget penge, og når Ordblindeforeningen støtter op, er det svært for ministeriet at sidde det overhørigt", siger Kjeld Johansen til folkeskolen.dk.

Erik Rasmussen afviser kritikken.

"Professor Carsten Elbro fra Københavns Universitet er vores førende forsker i læsning, og han har undersøgt utrolig mange ordblinde elever på et videnskabeligt grundlag. I gamle dage fik de stille børn lov til at sidde bagerst i klassen, for det var alt for dyrt at udrede dem med en lang psykologisk test, så de børn, Kjeld Johansen har beskæftiget sig med, må have haft en uhensigtsmæssig adfærd i klassen, og når han fik styr på den, begyndte de at læse", siger formanden.

Svært at huske forskel på foreslå og forslag

Normalt begavede ordblinde har ikke brug for at komme til psykolog, mener Erik Rasmussen. De har brug for at blive testet for ordblindhed og for at få en ordentlig forklaring om, at man kan være normalt begavet, selv om man er ordblind.

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

"Normale læsere kan huske lydene, men ordblinde har brug for særlig træning, og det er individuelt, hvad der skal til. Hvis jeg ikke har skrevet foreslå og forslag i tre måneder, kan jeg ikke huske, at der skal e i det ene ord, men ikke i det andet, for jeg kan ikke høre det. På samme måde har bogstavet e ni forskellige lyde. Det er svært for ordblinde at få styr på. Dertil kommer stumme d'er og h'er. Hvis man ikke kan fastholde de rigtige lyde, har man et problem, så det skal man træne i", siger Erik Rasmussen, som er glad for den nationale test.

"Testen finder alle de elever, som har vanskeligheder med at omsætte bogstaver til lyd og omvendt", siger han.

Ny test på vej til elever i de yngste klasser

På ét punkt er Erik Rasmussen enig med Kjeld Johansen. Nemlig at det er for sent at sætte ind med hjælp til ordblinde elever, til det er muligt at teste dem med den nationale ordblindetest i slutningen af 3. klasse.

"Jeg har børn, hvor forældre og lærere langt tidligere er enige om, at barnet har et læseproblem, så vi skal have fat i børnene længe før 3. klasse", siger Kjeld Johansen.

Erik Rasmussen:

"Det har Kjeld Johansen ret i. Derfor er vi glade for, at Undervisningsministeriet er på vej med en ny test for elever i de yngste klasser, hvor de skal sætte lyde sammen med symboler som firkant og trekant. Man kan ikke teste, før børn har prøvet at lære bogstaver, men gode skoler tager fat i elever med læseproblemer allerede i 0. eller 1. klasse".

Ikke nok at teste - eleverne skal også have hjælp

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest, viser en opgørelse, som Styrelsen for It og Læring lavede i november sidste år. Det er et fint højt tal, mener Erik Rasmussen.

Over 9.000 elever har taget den nye ordblindetest

"Nu kan ordblinde elever få hjælp, og det er det næste. Mange skoler gør en god indsats, men jeg er lige blevet ringet op af en læsevejleder fra det nordvestlige Jylland, som sagde, at hendes kommune ikke har penge til at undervise ordblinde, så hun ville høre, hvad det mindste er, kommunen kan gøre for at overholde loven", fortæller Erik Rasmussen.

"Faktisk ingenting", lød hans svar, for loven stiller ikke krav om, hvilken undervisning ordblinde elever skal tilbydes.

"Det er bare uheldigt, at kommunen tager det udgangspunkt, for ordblinde elever skal have samme mulighed som alle andre for at opnå de karakterer, der skal til for at komme ind på en erhvervsuddannelse, og det er skolens opgave at sørge for, at de får den nødvendige undervisning og de nødvendige hjælpemidler", siger Erik Rasmussen.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den sjette artikel i temaet.