Siden 2008 har skolerne i Holbæk Kommune fået hjælp til deres ordblinde elever af Center for læsning og læseteknologi, LæseTek. I de første år blev tilbuddet finansieret af centrale midler, men for to år siden blev pengene til specialundervisning lagt ud på skolerne, og de prioriterer stadig samarbejdet med læsecentret på CSU Holbæk.

"Vi må gøre det godt, siden skolelederne stadig bruger os", lyder det beskedent fra afdelingsleder Minna Nørgaard Bruun.

For et beløb pr. elev får skolerne adgang til kurser til lærere, pædagoger og forældre, og de får kompenserende hjælpemidler til deres ordblinde elever, hvor audiologopæder fra LæseTek instruerer eleverne i at bruge programmerne, både når de får dem udleveret, og når der opstår behov i resten af deres skoletid. Tilbuddet kalder LæseTek for E/læsning i skolen.

"Vi holder for eksempel møde med lærerne, når elevene får nye lærere. Det indgår i vores samarbejdsaftale", siger Minna Nørgaard Bruun og kalder aftalen et økonomisk bæredygtigt alternativ til ekskluderende tilbud.

Skolerne har ekspertviden tæt på

Der er otte medarbejdere i LæseTek, hvoraf de seks er universitetsuddannede audiologopæder. Det er en vigtig forudsætning for samarbejdet med folkeskolerne, mener Minna Nørgaard Bruun.

"Vi kender til tale-, høre- og læsevanskeligheder og ved, hvad der skal til, for at elevene kan følge med i undervisningen trods en funktionsnedsættelse. Til gengæld spiller lærerne ind med deres viden om didaktik, undervisningsmaterialer, læringsmål, og hvordan man agerer i klasserummet. Vi ser så på, hvordan det er at være ordblind i den sammenhæng", fortæller hun.

I dag arbejder nogle lærere udelukkende digitalt, så de ordblinde elever kan være med i alt, hvad der foregår i undervisningen.

"Eleverne får hverken bøger eller kladdehæfter, men laver alt på computeren. Der kommer også undervisningsdifferentiering ind over, for når klassen skal skrive diktat, skal de ordblinde elever måske kun øve nogle af ordene, eller de skal skrive de første tre bogstaver rigtigt i et ord, så deres forslagsprogram kan skrive resten. Det sparrer vi med lærerne om, og de fortæller os, hvad der virker", siger afdelingslederen.

Kurser er for lærere i alle fag

LæseTek afholder hvert år otte eftermiddagskurser med plads til 25 lærere pr. gang. Hvert eneste kursus er fyldt op, for der bliver både ansat nye lærere, og mange kommer igen.

"En lærer havde måske en ordblind elev for to år siden og har nu fået en igen, og så vil hun gerne have genopfrisket sin viden", siger Minna Nørgaard Bruun.

Det spiller også ind, at kurserne ikke kun henvender sig til dansklærere, men til alle lærere i alle fag, hvor der indgår læsning og skrivning. Altså lærere i stort set alle fag.

"Det har taget nogle år at få faglærerne til at forstå, at kurserne også er for dem. Det er lykkedes, fordi vi har sagt det til skolelederne, og fordi vi på opfølgningsmøder med lærerne gør meget ud af at fortælle, at undervisning af ordblinde ikke kun handler om, at de skal lære at læse og skrive. De skal også have lige adgang til at lære om solsystemer, fotosyntese og alle mulige andre emner".

Hårdt arbejde at følge med i undervisningen

Forældre og skolepædagoger kan også komme på kursus hos LæseTek, så de også får kendskab til, hvad ordblindhed er, og hvordan elevernes støtteprogrammer fungerer. Hovedpointen på alle kurser er, at deltagerne skal vide, at eleverne har ordblindhed med sig hele livet, men at de stadig har mulighed til at få viden ud af en tekst og til at formulere sig. Derfor arbejder LæseTek med funktionel læsning og skrivning.

"Om man får læst geografibogen op eller skriver en tekst ud fra ordforslag er ligegyldigt, når bare man lærer om solsystemet eller får sine tanker og viden formuleret ud. Det springende punkt er, hvordan man så gør det i praksis. Det kommer ikke af sig selv ved at give ordblinde en computer. De skal også lære at bruge den, og for de fleste ordblinde kræver det hårdt og vedholdende arbejde at følge med i undervisningen", siger Minna Nørgaard Bruun.

E/skolen er for stærkt ordblinde elever

Hvert år får LæseTek henvist fem til otte elever fra 6.-9. klasse til E/skolen, som er for elever, der er hårdt ramt af ordblindhed, eller som er blevet opdaget sent i skoleforløbet.

I løbet af skoleåret får eleverne seks ugers undervisning på LæseTek, hvor de lærer det, computeren ikke kan hjælpe dem med.

"Hvis de ikke kan høre sp-lyden i spand, kan de ikke få hjælp af et ordforslagsprogram. De er nødt til at have et bud på, hvilke bogstaver de skal bruge, så derfor arbejder vi med basale lydregler. Vi giver også eleverne strategier til, hvordan de drager indholdet ud af en tekst. Hvis de bruger al deres krudt på at læse hvert enkelt ord, forstår de ikke det væsentlige i teksten".

Resten af skoleåret kommer en audiologopæd ud til eleverne i syv timer om ugen, så de kan overføre det, de har lært til deres arbejde i klassen.

"Det gør også, at vi opdager deres behov, for eksempel hvis de har brug for hjælp til at tage noter fra tavlen. Så prøver vi at udtænke nye måder at gøre det på", siger Minna Nørgaard Bruun.

Skolerne kan oprette hold for deres egne elever

Hvis to elever går i klasse sammen, deler de en audiologopæd, men ellers kører tilbuddet som specialundervisning, da den ugentlige støtte og de seks uger på LæseTek i gennemsnit udgør 12 timers undervisning om ugen.

"Det er kommunens bud på at lave et lokalt specialundervisningstilbud. Vi følger eleverne i resten af deres skoletid, så det er et dyrt tilbud. Men vi kan se, at eleverne rykker sig motivationsmæssigt, fordi de oplever, at de lærer", siger Minna Nørgaard Bruun.

Som noget nyt kan skolerne oprette hold udelukkende for deres egne elever og tilkøbe undervisning af LæseTek. Det benytter to skoler sig af i år, og til næste år kommer yderligere en skole til. Ideen udspringer af en snak med skolelederne om, hvordan de får mest ud af deres sparsomme budgetter.

"Vi underviser sammen med en lærer fra skolen, så skolen lærer vores metoder og på et tidspunkt selv kan stå for undervisningen. På den måde kan vi ramme flere elever", siger afdelingslederen.

Støtten ser ud til at have en effekt

LæseTek har kun i mindre grad målt på, hvad de omkring 250 ordblinde elever i Holbæk Kommune får ud af den måde, man griber støtten til dem an på. Men kommunen indgår i et projekt, hvor DPU ser på læseforståelse, skrivning og stavning i tre kommuner, og det ser ud til at indsatsen har en effekt.

"Vi har netop haft besøg af forskeren, som er ved at være færdig med projektet, og det tyder på, at den særlige indsats med implementeringen af it-støtte i kommunen har en effekt sammenlignet med kommuner, der ingen indsats har", fortæller Minna Nørgaard Bruun.

Projektet er ikke offentliggjort endnu, men afdelingslederen har fået at vide, at det er de hårdest ramte elever, som bruger hjælpemidlerne mest og derfor har stor effekt af at blive kompenseret.

"Vi underviser også voksne, og her ved vi fra undersøgelser, at de klarer sig bedre i læseforståelse og stavning, når de bruger hjælpemidler. Men de skriver ikke nødvendigvis bedre tekster, for det kræver, at man flytter fokus fra bogstav og lyd til, hvordan man bygger en tekst op. Der er brug for, at ordblinde elever får hjælp til, hvad en tekst skal indeholde, og hvordan man disponerer den", siger Minna Nørgaard Bruun.

Voksne ordblinde bidrager med deres erfaringer

Der er flere fordele ved, at støtten til de ordblinde elever og til de voksne omkring dem er centreret på CSU Holbæk, mener afdelingslederen.

»Vi kender alle de omkring 250 ordblinde elever i kommunen og møder deres lærere. Så når vi sparrer med et lærerteam, kan vi give didaktiske fif videre fra naboskolen, som har en elev med lignende vanskeligheder. Vi fungerer som vidensbank, som skolerne får gavn af", siger hun.

Det kommer også børnene til gode, at LæseTek underviser voksne ordblinde.

"Vi møder voksne, som har haft det vanskeligt i deres skoletid, og vi kan formidle deres historier videre til lærere og forældre. Vi har også voksne ordblinde, som det er gået godt for i livet, og de holder oplæg for børn og unge, for det er vigtigt, at de får mod på at lære", siger Minna Nørgaard Bruun.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 12. artikel i temaet:

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet 

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over ordblindetesten leer side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest