Kommunal økonomi
Skolebudgetterne vokser en smule, men...
For første gang i tre år bliver der flere penge at drive skole for rundt omkring i landet, skriver Altinget i dag. "I hvert fald hvis de kommunale budgetter for 2025 står til troende", tilføjer journalisten. For kommunernes samlede skolebudgetter stiger ganske vist med 451 mio. kr. men de 200 mio. kr. har kommunerne fået til at sænke klasseloftet i børnehaveklassen og efter sommerferien også i 1. klasse. Og så er udgifterne til at finansiere privatskolepladser og kommunale specialskoler samlet steget med lidt mere end 275 millioner kroner.
Altinget.dk: "Special- og privatskoler driver vækst i kommuners skolebudgetter"