Sådan fungerer ordblindetesten
Den nationale ordblindetest er en digital test, som testerelevens evne til at omsætte bogstaver til lyd og til at sættelydene sammen. Det sker ved hjælp af to typer opgaver, som beggebestår af nonsensord.
I den ene læser eleven nonsensord og skal finde det ord, derlyder som et rigtigt ord. For eksempel skal eleven skelne mellemnilmæ og næmli, hvor det sidste er rigtigt. Det er ganske vist ikkestavet korrekt, men hvis man omsætter bogstavlydene tilstandardlyde, lyder det som et rigtigt ord.
I den anden opgavetype hører eleven en række nonsensord og skalvælge den stavemåde, som svarer til udtalen af nonsensordet. Hvishan hører "obilm", skal han vælge obilm og ikke oblim.
Det tager cirka 20 minutter at gennemføre den digitale test, somautomatisk afspiller instruktionerne og i princippet erselvinstruerende. Men afhængig af elevens alder skal der være entestvejleder til stede, som sikrer, at testen foregår rigtigt, ogat eleven arbejder koncentreret med opgaverne.
Ordblindetesten er udviklet i samarbejde med Socialstyrelsen,Center for Læseforskning på Københavns Universitet ogSkoleforskningsprogrammet IUP ved Aarhus Universitet. Testen erfinansieret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens midler tiludviklingsprojekter.
testen står ikke alene
Ud over et debatindlæg i Folkeskolen nr. 21/2015 rejste KjeldJohansen en tilsvarende kritik af den nationale ordblindetest i etlæserbrev i Weekendavisen. Det svarede Mads Poulsen på. Han erph.d. og medlem af den forskergruppe fra Københavns Universitet,som står bag testen:
"Kan vi virkelig overlade afdækningen af ordblindhed til encomputertest, der tager 30 minutter? Nej, det kan vi ikke, og deter ikke meningen. I forskergruppen har vi understreget, at testenskal bruges af personer med læsefaglig uddannelse", skrev MadsPoulsen og pegede på, at fagpersonen blandt andet skal hjælpe medat tilrettelægge de nødvendige tiltag.
"Ordblindetesten er dermed ikke væsensforskellig fra andre test,der er brugt tidligere. Det afgørende nye er, at der findes etsamlende redskab, der kan bruges på tværs af voresuddannelsesinstitutioner fra 3. klasse og op. Det giver en samlendeforståelse af, hvad ordblind er".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er svært at finde kritikere af den nationale ordblindetest, som har betydet, at over 9.000 elever er blevet testet, siden Undervisningsministeriet lancerede testen for et år siden. Men snart 80-årige Kjeld Johansen, der driver Paedacon Aps på Bornholm med speciale i dyslektikere, er ikke begejstret. Han mener, at testen er så snæver, at den reelt er ubrugelig.
Over 9.000 elever har taget den nye ordblindetest
"Testen er præget af den måde, man laver diagnoser på i psykiatrien. Eleven besvarer spørgsmål om sig selv og krydser af i nogle opgaver efterfulgt af to deltest, hvor evnen til at sammenkoble borstavstrenge og sproglyd undersøges. Herefter regner programmet point ud og konkluderer, om eleven er ordblind eller ej. Men der er en lang række områder, testen ikke tager hensyn til, og det er ærgerligt, for så finder man ikke nødvendigvis ud af, hvorfor eleven har svært ved at læse", siger Kjeld Johansen, der er tidligere lærer og viceskoleinspektør i folkeskolen. Desuden har han en MSc i psykologi og en ph.d. i pædagogik fra to amerikanske universiteter.
Læsevanskelighed behøver ikke skyldes problemer med afkodning
Med den nationale test opdager man elever, som har svært ved at sætte sproglyde sammen med ordbilleder. Men man kan ikke være sikker på, at de er ordblinde, mener Kjeld Johansen.
"Det kan være, at de har problemer med auditiv forarbejdning, eller at de har svært ved at styre deres øjenbevægelser. Derfor forveksler de bogstavsammensætningerne".
Når Kjeld Johansen tester et barn med læsevanskeligheder, tager det op til halvanden time, fordi han både tester den auditive perception, visuelle problemer, og om barnet har højre-venstre forvirring.
Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis
"Jeg har haft 15-16 årige, som er diagnosticerede som ordblinde, selv om de reelt bliver snydt af deres øjne og derfor har brug for synstræning hos en optometrist fremfor læsetræning. Jeg vil vove at påstå, at testen er værdiløs, fordi den diagnosticerer nogle som ordblinde, selv om de ikke er det", lyder det fra Kjeld Johansen.
Ordblindeforeningen er faldet på maven
Kjeld Johansen sår ikke tvivl om, at ordblindhed findes. Men han mener, at man i Danmark har et alt for snævert syn på årsagerne til læsevanskeligheder, og at det er i det lys, at den nationale test er blevet udviklet.
"Ingen hører efter, hvad eksperter i udlandet siger. Vi har et utrolig snævert miljø i Danmark, og det dominerer det syn, man har på ordblindhed. Hvis jeg skal være grov, så er Undervisningsministeriet blevet snøret til at få udviklet testen, fordi Ordblindeforeningen er faldet på maven for forskere på Københavns Universitet. De har sagt, at de kunne udvikle en god test for at få bevilget penge, og når Ordblindeforeningen støtter op, er det svært for ministeriet at sidde det overhørigt", siger Kjeld Johansen.
Masser af muligheder for at hjælpe
Kjeld Johansen har selv søgt inspiration i udlandet ved at deltage i konferencer i USA, Canada, New Zealand og rundt om i Europa, og han har selv afholdt kurser og foredrag. Selv om han snart er 80 år, er han stadig aktiv, og til maj skal han til konference i Verona.
Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten
"Med undtagelse af Ellen Trane Nørby har jeg skrevet til samtlige undervisningsministre igennem 30 år og tilbudt min hjælp. Hver gang har en embedsmand svaret, at forskerne på Københavns Universitet har styr på det", fortæller Kjeld Johansen.
I stedet for den digitale test bør man uddanne folk til at se på børn med læsevanskeligheder fra mange forskellige vinkler, mener han.
"Læsevejledere er uddannet til at træne elevernes læsning, men det nytter ikke, hvis barnet ikke hører eller ser tilstrækkeligt godt. Alt det ved siden af har vi ikke øje for i Danmark. Der er ellers masser af muligheder for at hjælpe, hvis bare man stiller den rigtige diagnose. Det gør man ikke, for man har den ide, at ordblindhed skyldes vanskeligheder med at omsætte lyde og bogstaver, men årsagerne er vidt forskellige, og det kan man ikke afdække på de 30 minutter, den nationale test tager".
Børn med indlæringsvanskeligheder har bevaret primitive reflekser
Den digitale test lægger op til, at elever, der boner ud som ordblinde, skal tilbydes forskellige former for læsetræning. Det er rigtigt for nogle, men andre kan for eksempel have brug for specifik træning af deres motorik, lyder Kjeld Johansens erfaring.
"Nordirske forskere har fundet ud af, at børn med indlæringsvanskeligheder har bevaret en række primitive reflekser. Hvis man for eksempel lægger et spædbarn på ryggen, vil arm og ben i den side, barnet kigger til, være strakt ud, mens de er krummet sammen på den anden side. Hvis barnet drejer hovedet, flytter arme og ben sig tilsvarende. Normalt forsvinder den refleks efter tre-fire måneder, men hos mange børn med indlæringsvanskeligheder er den bevaret. Derfor ser deres håndskrift forfærdelig ud, men hvis de gennemfører et dagligt træningsprogram, lærer de over tid at beherske de primitive reflekser".
For sent at teste i 3. klasse
I december 2015 ytrede Kjeld Johansen sin kritik af den digitale ordblindetest i et debatindlæg i Folkeskolen. Det fik formanden for Ordblindeforeningen, Erik Kildegaard Rasmussen, til at rose ordblindetesten i et indlæg på folkeskolen.dk.
Computerprogram dur ikke til ordblindetest
"Testen skal finde de ordblinde, inden de udvikler psykiske problemer som for eksempel mindre selvværdsfølelse. Der sidder for mange børn i skolen med mindreværdsfølelser, og det hæmmer deres indlæring", skrev Erik Kildegaard Rasmussen blandt andet.
Ordblindetest er en succes
Den del genkender Kjeld Johansen. Netop derfor er det alt for sent, at man først kan bruge testen i slutningen af 3. klasse, mener han.
"Når en fyr i 2. klasse hele tiden kommer til kort, fordi han ikke kan læse, føler han sig udenfor. Jeg har børn, hvor forældre og lærere langt tidligere er enige om, at barnet har et læseproblem, så vi skal have fat i børnene længe før 3. klasse. Det skal ske, så snart man opdager, at der er noget galt, så de kan komme til en optometrist eller en anden professionel", siger Kjeld Johansen og tilføjer, at man kan lave en rimelig sikker undersøgelse af børn i femårsalderen
To sider frem og tilbage er ikke nok
Kjeld Johansen bliver kontaktet af både forældre og bedsteforældre og tester på den baggrund tre-fire børn med læsevanskeligheder om ugen. Nogle kommer fra Bornholm, og når han kan samle en gruppe fra København, tager han over for at teste og efterfølgende undervise dem med lydtræning, motorisk træning og visuel træning.
Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft
"Efter træningen læser de", siger Kjeld Johansen, der begyndte at interessere sig for dysleksi, fordi han i 1959 havde en psykologilærer på seminariet i Haderslev, som var optaget af auditiv perception.
"Senere fandt jeg ud af, at det ikke var nok, og så har det udviklet sig derfra. Jeg tester 15-20 forskellige side af barnet, hvor den nationale kun test tester to frem og tilbage. Der skal langt mere til", siger Kjeld Johansen.
Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den femte artikel i temaet.
