Den digitale ordblindetest, som Undervisningsministeriet lancerede for et år siden, er nem at gå til, den giver sikre resultater, og den sparer samtidig tid, da flere elever kan testes samtidig. Det vurderer Lone Kaastrup-Hansens efter at have testet cirka 25 elever i forskellige aldre på Sunds-Ilskov Skole i Herning.

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest

"Vi er i gang med at teste alle elever, som vi tidligere har testet som ordblinde med andre test, og de boner ud i rød zone. Derfor tænker jeg, at den nationale test holder", siger Lone Kaastrup-Hansen.

Hovedparten af de elever, hun har testet, er landet i rød zone. Cirka fem har læst sig ind i gul zone, mens nogle få er havnet i grøn zone.

"Hvis forældrene har et meget højt ønske om at få deres barn testet, bruger vi den nationale test som udelukkelsesmetode. Derfor lander nogle elever i grøn zone. Her skyldes problemet måske i stedet, at eleven har sammensatte vanskeligheder, har en svag arbejdshukommelse eller en langsom bearbejdning og derfor har svært ved at koncentrere sig om at læse", siger Lone Kaastrup-Hansen.

Ideelt med en samtale med både elev og forældre

Herning Kommune har med afsæt i den nationale ordblindetest formuleret en strategi- og handleplan om børn med læseproblemer. Planen er godkendt politisk, men det er ikke nok med flotte ord, mener Lone Kaastrup-Hansen.

"Handleplanen er seriøs, men der skal sættes handling bag ude på skolerne. Det kræver, at der bliver sat både tid og resurser af til det opfølgende arbejde. Vi skal følge testresultatet op med dialog og hjælp til eleven, så det er vigtigt, at vi har fælles retningslinjer for indsatsen, så det ikke er den enkelte lærer, som afgør, hvilken hjælp eleven får. Det skal talesættes på skolerne, at vi vil arbejde med de ordblinde elever", siger hun.

Lone Kaastrup-Hansen har haft orlov til at tage en diplom i læsevejledning og dysleksi. Hun er netop blevet færdig og har en aftale med sin skoleleder om, at de skal se på, hvordan de bedst griber opgaven med ordblinde elever an.

"Vi bør følge ordblindetesten op med en samtale med elev og forældre, når det viser sig, at eleven er ordblind. Det har vi ikke timer til, så lige nu tager vi kun en snak med eleven om, hvad det betyder at være ordblind, mens forældrene får et brev om, hvad skolen gør for deres barn. Det ideelle vil være en samtale, hvor forældrene kan stille spørgsmål", siger læsevejlederen.

Elever i gul zone bør også få opmærksomhed

I Herning får elever i rød zone et kursus i læse- og staveprogrammet cd-ord, og i langt de fleste tilfælde får de også tilbudt et eller flere et såkaldte Vaks-kurser, hvor de lærer strategier til afkodning. I de ældste klasser får de på Sunds-Ilskov Skole også et kursus i, hvordan de laver en elektronisk diktat med cd-ord, så de ikke sidder med noget helt nyt til afgangsprøven.

Man skal også være opmærksom på de elever, som havner i testens gule zone. Især når de pointmæssigt ligger tæt på rød zone, pointerer Lone Kaastrup-Hansen.

"Testen har på mange måder gjort vores arbejde lettere. De tydeligt ordblinde har vi altid kunnet finde, men nu får vi papir på årsagen til deres læsevanskeligheder. Men vi står stadig med eleverne i gul zone, hvor vi ikke umiddelbart ved, hvorfor de har læseproblemer. De er tætte på at være i kategorien ordblind, men testen siger, at de ikke er det. Disse elever har ofte lige så meget brug for hjælp som de ordblinde, så her må vi bruge andre test for at finde årsagen til deres læsevanskeligheder: Er det korttidshukommelsen, er det ordforrådet, fordi eleven ikke har fået læst højt derhjemme, eller skyldes det noget andet? Det bør der også afsættes tid til at finde ud af".

Lærere skal italesætte elevernes forskellighed

Det er hårdt at være ordblind elev i folkeskolen, så for læsevejlederne ligger der et stort arbejde i at formidle viden videre til både elever og lærere.

"Det kendetegner både ordblindeefterskoler og læsecentre, at de bruger meget tid på at tale med deres elever om, hvad det betyder at være ordblind. Populært sagt drøner normale læsere frem mod målet ad en motorvej, kører ordblinde på en landevej med lyskryds og rundkørsler. Derfor tager det længere tid at nå frem, og der er øget risiko for at blive afledt undervejs. Det er det, eleverne kæmper med", siger Lone Kaastrup-Hansen.

Samtidig er det vigtigt, at det bliver slået fast over for både elev, forældre, lærere og klassekammerater, at ordblindhed absolut ikke har noget med lav intelligens at gøre, tilføjer hun.

"Derfor skal vi som lærere italesætte, at vi mennesker er forskellige: Nogle er døve, andre har brug for en fast struktur, og andre igen er ordblinde. Der kan vi gøre noget som lærere", siger Lone Kaastrup-Hansen.

Ikke alle elever kommer under mistanke i 3. klasse

Ordblindetesten kan bruges fra slutningen af 3. klasse, og i Herning er målet at fange de ordblinde elever på dette tidspunkt, så de kan få den nødvendige hjælp. Det er dog ikke altid, at lærerne får mistanke om, at en elev er ordblind, på dette tidspunkt.

"Der kan være elever, som godt kan følge med i 3. klasse, fordi de har lavet ordbilleder på ord, som de har set tit nok. Men når de kommer i 5. klasse og det faglige niveau stiger, slår deres strategi ikke længere til", forklarer Lone Kaastrup-Hansen.

Det kan også være endnu senere, at eleven ikke længere kan følge med.

"Min søn går i 1. g med en elev, som er blevet testet ordblind af gymnasiet. Han har klaret sig godt uden brug af særlige hjælperedskaber i folkeskolen, men i gymnasiet stiger mængden af læsestof, og så bliver den slags elever fanget på deres manglende læsehastighed. Det skal gerne være en undtagelse, at vi ikke har fundet dem, inden de kommer i gymnasiet", siger hun.

Ældre elever vægrer sig mod at tage ordblindhed på sig

Jo ældre eleverne er, når de bliver testet, jo sværere har de ved at acceptere, at de er ordblinde.

"I 3. klasse kan eleverne bedre leve med at være ordblinde, men for en elev i 7. klasse piller det ved selvbilledet og selvværdet. En del elever bruger meget energi på at fornægte og dække over, at de er ordblinde", siger Lone Kaastrup-Hansen.

Forskning dokumenterer, at selvbilledet og selvfølelsen har stor betydning for gode faglige og studiemæssige resultater, så det er nødvendigt, at eleven erkender, at han er ordblind, og at alle muligheder stadig er åbne. Så det skal der også arbejdes med.

"Ellers får eleven ikke noget ud af den hjælp, vi tilbyder", siger læsevejlederen.

Lærere har brug for at kende til ordblindhed

Det er vigtigt, at eleven oplever at blive forstået af sine lærere og klassekammerater, møder realistiske krav og får ekstra tid til at løse opgaverne.

"Kun på den måde styrkes selvtilliden og selvbilledet. Det kræver, at lærerne kender til ordblindhed, og her er der både et stort behov for uddannelse og for kendskab til en integreret og systematisk brug af kompenserende it i undervisningen", siger Lone Kaastrup-Hansen.

93 procent af de adspurgte elever i hendes undersøgelse til diplomopgaven oplever kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke, at lærerne kan hjælpe dem med at blive bedre læsere. Lige så mange siger, at deres lærere ikke ved, hvordan de skal undervise ordblinde. Resultater, som matcher dem, Center for Ungdomsforskning frem til i 2013 i rapporten "Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse".

"Vi kan give nok så mange fine løfter, men lærerene står med eleverne til daglig, og hvis de ikke får viden om ordblindhed, bliver elevernes selvtillid undergravet", siger Lone Kaastrup-Hansen.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den anden artikel i temaet.