It- og ordblindekonferencen satte i sidste uge fokus på den pædagogisk og didaktiske brug af læse- og skriveteknologier til elever med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder. Teknologierne består af fire grundlæggende funktioner: Oplæsning, ordforslag, talegenkendelse og OCR-behandling - optisk genkendelse af tekst. De suppleres af stave- og grammatikkontrol, søgefunktion, oversætterfunktion og ordbogsfunktion i almene programmer.

Specialkonsulent Erik Arendal fra rådgivnings- og støtteenheden på Aarhus Universitet indledte med at give de 400 deltagere på den udsolgte konference i Kolding status og perspektiver på området.

"Læse- og skriveteknologi er et nyt begreb. Det er ikke entydigt det samme som tidligere, da der var få programmer at vælge imellem, og jeg kunne svare på, hvordan tingene burde være", sagde Erik Arendal.

Stor udfordring at holde fanen højt

It-rygsækken med cd-ord har været et velkendt koncept for ordblinde siden 2003. I dag findes der mange andre muligheder. For eksempel indeholder alle Apples produkter oplæsning og dansk talegenkendelse. Google er også langt fremme, og Windows er på vej, skitserede Erik Arendal.

Men elever og studerende kender ikke altid mulighederne.

"Mange ved ikke, at der ligger talegenkendelse i smartphones. Jeg har studerende, som siger: 'Hold da op, kan jeg indtale min bachelor?' Selv om de er vokset op med it, kender de ikke funktionen, så vi er nødt til at fortælle dem om den".

Lærere skal ikke kunne beherske alle teknologier, men der skal foretages et valg om, hvad de skal arbejde med, sagde Erik Arendal.

"Er læreren uddannet i at bruge det udstyr, skolen eller kommunen har valgt. Og hvad afgør valget af hardware og læse- og skriveteknologier? Er det økonomien, it-afdelingen eller skolen selv, og hvor meget betyder lærernes, læsevejledernes og læsekonsulenternes didaktiske overvejelser? Det er en stor udfordring for os at holde fanen højt".

En kunst at implementere teknologier i undervisningen

Udfordringerne er ikke mindre på skoler, som opfordrer eleverne til selv at medbringe it-udstyr.

"Det giver læreren det vilkår, at hun står med forskellige former for hardware og med læse- og skriveteknologier, som knytter sig til forskellige platforme. Og hvad bruger den ordblinde elev så? Det samme som alle andre i klassen, eller sidder eleven med sin egen it-rygsæk", spurgte Erik Arendal.

Specialkonsulent: Pc-tablet et oodt alternativ til en traditionel it-rygsæk

Uanset hvad den ordblinde elev har af muligheder, er kunsten for læreren er at implementere teknologierne optimalt i undervisningen.

"Bruger den ordblinde elev samme teknologi som alle andre i klassen, eller placerer teknologien eleven som noget særligt, så han føler sig stigmatiseret? Hvis alle elever har adgang til cd-ord, virker det ikke stigmatiserende, men det kan det gøre for en elev, som sidder med sin egen it-rygsæk, så den vil måske dø på et tidspunkt", sagde Erik Arendal.

Trods ny teknologi er det for tidligt at erklære it-rygsækken for død

Han var selv ved at slå it-rygsækken ihjel for et par år siden på en konference.

"Dagen efter blev jeg ringet op af en læsekonsulent, som ville vide, hvad jeg havde sagt, for nu ville hendes kommune afskaffe it-rygsækken. Måske skal vi sende it-rygsækken på pension på sigt, fordi vi får bedre løsninger, men den er ikke helt død endnu".

Karakterkrav giver skolerne et særligt ansvar

Der er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne, og politikerne skal også tage stilling til, hvad karakterkravet skal være for at komme i gymnasiet. Det giver folkeskolerne et særligt ansvar.

"Ordblinde elever skal lære at bruge læse- og skriveteknologier optimalt til prøver og eksaminer, så de kan klare prøverne. Det er de nødt til at lære i folkeskolen, så de ikke går til prøve i, om de kan håndtere teknologierne, men i det faglige indhold. Det er vigtigt at holde fast i, når der kommer stadig flere krav til karaktererne", påpegede Erik Arendal.

Samtidig har Undervisningsministeriet et ansvar for, at prøverne er tilgængelige.

"Det er blevet bedre de seneste ti år, men vi er ikke i mål endnu. Det går rimeligt i et fag som dansk, men tilgængeligheden er ikke god nok i de fagprøver, som foregår på nettet. Vi må stille krav om, at de også bliver tilgængelige for elever, som er afhængige af læse- og skriveteknologier", sagde Erik Arendal.

It må ikke opfattes som snyd ved det grønne bord

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) var ikke ankommet, da Erik Arendal holdt sit indledende indlæg på konferencen. Alligevel tog hun tråden om prøver op, da hun gik på scenen en time senere.

"Vi skal skabe sammenhæng mellem dagligdagen og eksamen. Vi ved godt, at der er en balance imellem, hvornår it er et hjælpemiddel, og hvornår det er et ekstra redskab. Men vi skal tænke it ind som en hjælp til de ordblinde elever, fordi det sætter dem i stand til at være deres egen navigatør. Det er vigtigt, at vi ikke opfatter deres brug af it som snyd ved det grønne bord", sagde hun.

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

I starten af marts holdt ministeren et møde med 40 eksperter og praktikere på ordblindeområdet for at diskutere, hvordan man sikrer, at ordblinde får samme muligheder som andre. Arbejdet skal munde ud i et udspil, som Ellen Trane Nørby snart lancerer.

"Vi vil styrke ministeriets vejledning, så formidlingen til fagpersoner bliver mere målrettet, og så man kan få support om, hvordan man hjælper ordblinde elever. Vi skal sikre, at ordblindhed ikke spænder ben for dem senere i livet. Ordblindhed skal være et lille appendiks og ikke en stor del af det at være menneske", sagde ministeren.

En smartphone er et godt supplement, men kan ikke stå alene

Ellen Trane Nørby slog også et slag for smartphonen og kom dermed ind på endnu et emne, som Erik Arendal havde berørt.

"It-rygsækken er et vigtigt redskab, men vi skal også bruge den telefon, vi har i lommen", sagde ministeren og viftede med sin telefon.

Erik Arendal sagde i sit indlæg, at nok kan smartphonen understøtte ordblinde elever, men den rækker ikke i sig selv.

"Mobiltelefonen har resurser, men den er slet ikke nok. Det er en iPad heller ikke. Det er gode supplementer, men de kan ikke stå alene", sagde specialkonsulenten, som lavede en gennemgang af den generelle brug af hardware i skolen:

Indskolingen: Mange bruger tablet og/eller computer til leg, læring og undervisning i læsning og skrivning. Nogle skoler og kommuner har investeret i for eksempel iPads til alle elever.

Mellemtrinet: Computer og/eller tablet og eventuelt smartphones bruges til faglig læsning og skrivning. Jo mere, eleverne skal læse og skrive, jo mere nødvendigt er det for dem at bruge computer. De kan ikke længere nøjes med en iPad.

Udskoling: Computeren bliver mere og mere relevant, også fordi eleverne skal bruge den til afgangsprøverne.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 13 artikel i temaet:

Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisnings-center for voksne

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest