Mens der i løbet af det første år med den nationale ordblindetest er testet 1.596 elever i 4. klasse, ligger tallet på 2.059 elever i 8. klasse. Ikke alene er der testet næsten 500 flere elever i 8. klasse. Det har også vist sig, at 74 procent af dem er ordblinde, mens det kun drejer sig om 63 procent i 4. klasse. I 9. klasse er procenttallet på 78 og i 10. klasse på 80, mens det fra 3. til 6. klasse svinger nede mellem 63 og 68 procent.

Tallene har fået lærer, debattør og tidligere medlem af Hovedstyrelsen i DLF Niels Christian Sauer til at reagere.

"De elever, der er bon'et ud som ordblinde, har - går jeg ud fra - ikke været anerkendt som ordblinde før og dermed heller ingen støtte fået. En hurtig sammenregning viser, at vi hermed har fået dokumentation for, at folkeskolen har svigtet i alt 8.950 elever på det groveste. Allergrovest selvfølgelig de godt 7.000 fra femte klasse og opefter, hvis ordblindhed MÅ have stået lysende klart for skolen, uden at der er skredet ind", skriver han i en kommentar til nyheden "Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest" fra i onsdags.

Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest

For hovedparten af eleverne er der ikke tale om ny viden

Sådan kan man ikke tolke tallene, mener både Karen Maass, der indtil for en måned siden var formand for Landsforeningen af Læsepædagoger, og Hanne Nissen Sabalic, der er formand for Læsekonsulenternes Landsforening.

"Eleverne er sandsynligvis blevet testet tidligere. Mange kommuner bruger DVO-testen i slutningen af 2. eller begyndelsen af 3. klasse, så hovedparten er elever, lærerne har været opmærksomme på i forvejen", siger Hanne Nissen Sabalic, som er læsekonsulent i Syddjurs Kommune.

Det kommer også til udtryk ved, at procenttallet for, hvor mange elever der bliver erklæret ordblinde af testen, er højere i de ældste klasser, mener hun.

"De elever, hvor man har været usikre på, om deres læse- og skrivevanskeligheder blot skyldes, at de er langsomme startere, er sorteret fra, når man tester i de ældste klasser", siger Hanne Nissen Sabalic.

Karen Maass ser det heller ikke som en logisk konsekvens, at de ordblinde elever fra de ældste klasser ikke skulle have fået støtte tidligere i skoleforløbet.

"Jeg er helt sikker på, at de fleste har fået faglig støtte, men det er ikke sikkert, at skolen har givet dem en diagnose. Man kan selvfølgelig finde eksempler på ordblinde elever, som ikke har fået den nødvendige støtte, men det vil være enkeltstående tilfælde. Mange har fået støtte, og når der så kommer en digital test, lader man eleverne tage den, så de får papir på, at de er ordblinde", siger Karen Maass.

Læsevejlederne har prioriteret de ældste klasser

At tallene er højere i de ældste klasser hænger sammen med, at mange kommuner har prioriteret at sætte ind med testen her, vurderer Hanne Nissen Sabalic.

"Læsevejlederne har kun den tid, de har, og derfor har vi anbefalet, at man begynder med at teste de ældste elever. Det har jeg bedt læsevejlederne i min egen kommune om at gøre. I modsætning til DVO-testen lægges resultaterne fra den nationale test ind i en database, så ungdomsuddannelserne kan se, hvem de skal søge it-rygsæk til. Den skal være klar fra første skoledag, og derfor skal testen foretages i folkeskolen, og ikke først når eleverne er begyndt på en ungdomsuddannelse", siger læsekonsulenternes formand.

Der vil ske et fald i brugen af testen i overbygningen

I Syddjurs Kommune har alle elever en iPad, så de har adgang til oplæsning og ordforslag. Men det rækker ikke, når de nærmer sig afgangsprøverne.

Her kan den nationale test sammen med andre læse- og staveprøver være det, der afgør, om en elev har behov for at arbejde på en computer med cd-ord frem for intowords på en iPad. Så det spiller også ind på, hvorfor vi har prioriteret eleverne i de ældste klasser", siger Hanne Nissen Sabalic

Hun vurderer, at de fleste kommuner har afdækket deres overbygningselever, så der bliver overskud til at koncentrere sig om elever fra de yngste klasser.

"Vi skal gerne teste færre og færre i overbygningen, fordi vi allerede i 3.-4. klasse har testet dem, vi er bekymrede for. Derfor vil der i de kommende år ske et fald i, hvor mange elever man tester i de ældste klasser", forudser læsekonsulenternes formand.

En diagnose skal ikke automatisk udløse specialundervisning

Det er et brud på folkeskolelovens paragraf om, at "børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning", når ordblinde elever ikke får den støtte og hjælp, de har brug for, mener Niels Christian Sauer.

Den tankegang advarer Karen Maass imod. Det gjorde hun også som repræsentant for Landsforeningen af Læsepædagoger, da undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i begyndelsen af marts i år samlede 40 eksperter og praktikere på ordblindeområdet for at diskutere, hvordan ordblinde sikres samme muligheder som andre.

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

"Loven er ændret, så der nu skal ni klokketimers støtte til, før det kan kaldes specialundervisning, og det vil være for meget i de fleste tilfælde. Meningen med den nationale test er, at eleverne skal have tilrettelagt god undervisning", siger hun.

Testen må ikke føre til fine og knap så fine handicap

Karen Maass ser en fare i, at den nationale test kan føre til en skillelinje mellem fine og knap så fine handicap.

"Førhen fik blinde hjælp, mens døve ikke gjorde, fordi det blev betragtet som finere at være blind. Vi skal ikke derhen, hvor kun ordblinde elever kan få hjælp. Alle med behov skal have hjælp. Det gælder også elever, som har læsevanskeligheder uden at være ordblind. Der står ikke i folkeskoleloven, at man skal have en diagnose for at få faglig støtte. Der står alene, at eleven skal have brug for støtte", siger Karen Maass.

Det er kun skolerne, som kan garantere, at eleverne får den nødvendige støtte, mener hun.

"De fleste skoler har læsevejledere, som er i stand til at se, hvem der har brug for ekstra støtte, og der er tilbud om læseløft, Vaks-kurser og supplerende undervisning på rigtig mange skoler. Jeg er bare nervøs for, at det kun bliver de ordblinde, som får støtte", siger Karen Maass.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 17. artikel i temaet. Du kan læse Niels Christian Sauers samlede kommentar under nyheden "Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest":

Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest

Ordblindekonference: Lærerstuderende bør lære om teknologiers didaktiske muligheder

Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skrivestrategier

Læse- og skriveteknologier til ordblinde stiller lærere over for nye udfordringer

Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisningscenter for voksne

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over orddblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest