Den lille forvirrede mand kigger på bogstaverne, der leger gemmeleg og bytter plads.
Elev tog afsæt i sin ordblindhed til at lave et kunstværk ud fra en bog
Som ordblind hader Anne Svanvig bøger. Derfor vidste hun ikke umiddelbart, hvad hun skulle stille op, da hendes klasse fik til opgave at omdanne en bog til noget kunstnerisk i billedkunst. Men så fik hun den ide at visualisere en ordblinds verden.
"Først tænkte jeg: 'En bog, den kan jeg jo intet godt gøre med. En bog burde slet ikke eksistere'", fortæller Anne Svanvig.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Anne Svanvig havde billedkunst som valgfag på Rødkilde Gymnasium i Vejle, og et par måneder før hun fik huen på i sommer, havde valgholdet et projekt om kunst i bøger. Hver elev skulle omdanne en bog til et kunstværk.
Annonce:
"Først tænkte jeg: 'En bog, den kan jeg jo intet godt gøre med. En bog burde slet ikke eksistere'. Jeg havde lyst til at destruere, ødelægge eller for den sags skyld brænde bogen. Men at brænde bøger fører tilbage til Nazityskland, så det ville jeg alligevel ikke", fortæller Anne Svanvig.
Bogstaver kan få ordblinde til at føle sig magtesløse
Anne Svanvig ville hellere udtrykke, hvor uoverskueligt det kan være for ordblinde med alle de bogstaver samlet på sted. Derfor måtte hun tænke anderledes.
"En bog er uoverskuelig, så jeg begyndte at tegne kruseduller i den bog, jeg sad med. På den måde opstod ideen om, at man kan føle sig lille og magtesløs, når man skal læse. Det har jeg forsøgt at beskrive ud fra den lille mand, som står sammenkrøllet og kigger ubehageligt ned på bogstaverne, der løber væk fra ham. De sorte streger er de huller og den forvirring, der er, når jeg læser", fortæller Anne Svanvig, som har lavet figuren af ståltråd og ostevoks.
Annonce:
Anne Svanvig forklarer det at være ordblind på denne måde:
"Bogstaverne kan bare godt lide at lege gemmeleg og bytte plads, når jeg skriver og læser".
Mor gør kunstværket til et bogmærke til sin ordblinde datter
Efter projektet blev elevernes kunstværker udstillet på gymnasiets bibliotek. En bibliotekar tog Anne Svanvigs værk med til en ordblindekonference, hvor Jesper Sehested Jensen fra Etlivsomordblind.dk så det. Han bad efterfølgende Anne Svanvig skrive historien om kunstværket til sin hjemmeside.
Annonce:
Det har en mor reageret på. Hun takker Anne Svanvig for det kreative værk.
"Den lille forvirrede mand rørte mit hjerte. Jeg har tilladt mig at printe de to billeder ud for at laminere dem til et lille sødt bogmærke til min datter, der for et år siden er konstateret ordblind. Hun er 11 år og går i 5. klasse", skriver moren i en kommentar på Etlivsomordblind.dk.
Det er rørende, synes Anne Svanvig.
"Det er dejligt, at andre kan have glæde af kunstværket".
Annonce:
Karaktererne til studentereksamen afslører ikke ordblindheden
For Anne Svanvig har det været sjovt at brainstorme over, hvad bøger symboliserer for ordblinde.
"Hvert ord, hver linje, hver side, hvert kapitel er en hård, men nødvendig kamp. Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at læse for at blive bedre. Men det at være ordblind kan jeg aldrig komme fra, men man kan altid blive bedre, hvis man har viljen", skriver hun på Etlivsomordblind.dk.
Anne Svanvig synes, at hun har kæmpet hårdt i både gymnasiet og i folkeskolen.
Annonce:
"Jeg har lært mig at læse almindeligt dansk, men når jeg skriver, bruger jeg de ofte de samme sætninger, fordi det er dem, jeg kan stave til. Så mit sprog er meget ensformigt. I engelsk har jeg læst alle lektier sammen med min mor, og jeg har brugt dobbelt så lang tid på at lave lektier som alle andre. Men jeg kom så også ud af gymnasiet med et snit på otte, så man kan ikke se på min studentereksamen, at jeg er ordblind", siger hun til folkeskolen.dk.
Ekstra læseundervisning i 7. klasse var en stor hjælp
Indtil 7. klasse sad Anne Svanvig med bøger, som lå et klassetrin under hendes eget. Hun syntes, det var pinligt, men hendes ordblindhed blev først opdaget, da hun i 7. klasse skiftede til Nørremarkskolen i Vejle.
"Lærerne lagde mærke til, at jeg ikke læste så godt, og derfor fik jeg ekstra undervisning af læsevejlederen. Det hjalp meget", siger Anne Svanvig.
Hun fik installeret cd-ord på sin computer. Siden fik hun også andre hjælpemidler, men hun måtte selv lære at bruge dem.
"Det kunne jeg godt, men der vil altid være funktioner, man ikke selv opdager. Men når jeg spurgte læsevejlederne i både folkeskolen og i gymnasiet, fik jeg at vide, at som ordblind var jeg den, der kendte hjælpemidlet bedst".
Bøger er ikke det eneste i verden
Som ordblind har Anne Svanvig fundet det vigtigt at have andre ting at trække på end bøger og bogstaver. Hun har derfor altid tegnet. I et projekt om arkitektur i billedkunst på gymnasiet dekorerede hun væggene med mandalas-lignende tegninger. Mandalas er kreative og antistressende malebøger for voksne.
"Jeg har fordybet mig i mandalas fremfor i at læse bøger. I stedet hører jeg lydbøger", siger Anne Svanvig, der i øjeblikket arbejder i en børnehave.
Hun ved endnu ikke, hvad hun vil læse, men hun gik på Nørremarkskolens linje i eliteidræt med speciale i atletik, så hun overvejer at læse idræt.
Du kan læse Anne Svanvigs indlæg 'Drilske bogstaver' og se flere billeder af hendes kunstværk på Etlivsomordblind.dk via linket efter henvisningene til årets øvrige artikler på folkeskolen.dk om ordblindhed.
Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 28. artikel i temaet:
