"Det mener min lærer ikke, at jeg kan være med til, så der plejer jeg at sidde på gangen med noget andet". Sådan sagde en pige fra 7. klasse, som Karina Hansen underviste privat. Pigens problem var ordblindhed, dysleksi, og hun reagerede, fordi hun fik en anden slags opgaver, end dem hun plejede at få i sin klasse.

"Jeg mærkede ofte min elevs frustrationer omkring sin skolegang og følelsen af eksklusion, og jeg blev ofte mindet om, hvilke udfordringer hun står overfor i sin hverdag", skriver Karina Hansen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn ved University College Lillebælt.

Det var den private elev, der fik Karina Hansen til at interessere sig for dysleksi. "Hun har inspireret mig til at reflektere over muligheder for inklusion og stilladsering af dyslektiske elever", fortæller hun. "Jeg finder det interessant, hvilken rolle jeg som lærer har i disse elevers identitetsudvikling med at lære at leve med deres vanskeligheder - ikke kun i skolen, men hele livet".

Her opstod Karina Hansens idé til bachelorprojektet. For hun oplevede, at man i skolen mest fokuserer på dyslektiske elevers fonologiske vanskeligheder, og ville derfor undersøge, om det er muligt at se mere helhedsorienteret på eleverne. 

Ud fra det opstillede Karina Hansen tre hypoteser: "1: Udelukkende fokus på dyslektiske elevers fonologiske vanskeligheder, kan hindre inklusion. 2: Stilladsering med it-hjælpemidler fokuseret på hverdagstekster, kan udvikle handlekompetence. 3: En literacy-baseret pædagogisk tilgang til læse- og skrivekompetencer, kan være meningsgivende i forhold til dysleksi".

For at konkretisere arbejdet opstillede hun følgende problemformulering: "Hvordan kan man gennem en literacy-baseret pædagogik kombineret med it-hjælpemidler udvikle handlekompetence hos dyslektiske elever, og hvilken effekt har dette på inklusion? "

Færdigheder eller kompetencer?

Professor Carsten Elbro fra Københavns Universitet har den førende position i forståelse af dysleksi i Danmark. Han definition lyder: "Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. (..)."  Den samme definition finder man mange steder for eksempel på Ordblindeforeningens og Socialstyrelsens hjemmesider. "I den sidste del af Elbros definition ses også en undervisningsstrategier", siger Karina Hansen. "Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv."

"Som kritisk holdepunkt vil jeg stille spørgsmålstegn ved, hvad det gør ved inklusionsmuligheder at fokusere entydigt på fonologiske vanskeligheder ud fra praksiseksemplet med Læsecentret", skriver hun i sit projekt.

Læsecentret er et tidsbegrænset undervisningstilbud, hvor eleven går et år, for derefter at begynde på hjemskolen igen. I løbet af året, er der indlagt perioder, hvor eleven er tilbage i sin egen klasse på hjemskolen i fire uger. Der er almindelige timer på skemaet i Læsecentret, og der arbejdes med anvendelse af it-redskaber til tilegnelse af alderssvarende viden. Alle elever får udarbejdet en WISC-analyse, som er en intelligenstest, der tester kognitive funktioner så som verbal forståelse, perceptuel organisation, ordforråd, kodning og arbejdshukommelse, fortæller Karina Hansen.

Der er en væsentlig forskel på færdighed og kompetence i undervisningen, og det spiller ind i tænkningen om inklusion af elever med dysleksi, mener hun.  "Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre. I dette tilfælde at afkode og forstå en tekst. Det er en kognitiv færdighed. Kompetencer angiver selvstændighed og evne til at anvende færdigheder i en bestemt situation. Her skal man være i stand til at reflektere over i hvilke sammenhænge, hvordan og til hvilket formål. Heri ligger et kommunikativt aspekt".  

Hvor Carsten Elbro mener, at tidlig, systematisk, intensiv undervisning er løsningen, argumenterer Karina Hansen for en "mere kontekstorienteret inklusionstænkning med fokus på læsning og skrivning som kommunikative, funktionelle kompetencer".

Efter at have undersøgt et inklusionstilbud til dyslektiske elever ud fra interview med en elev i 4.klasse og med en lærer og en koordinator på Læsecentret og undersøgt elevens udbytte, udnyttelse af it-hjælpemidler og hendes følelser i forhold til inklusionen konkluderer Karina Hansen, at tilbuddet er meget givende for nogle elever med dysleksi. Det tolker hun som en falliterklæring for skolesystemet, som, hun mener, sætter disse elever i gentagne nederlagssituationer ved udelukkende at fokusere på fonologiske vanskeligheder. Men hvis man sætter ind, uden at eleven forstår, hvad det går ud på, så kan det gå galt, mener hun: "Jeg fik et subjektivt indblik i en elevopfattelse af tilbuddet som ekskluderende imod elevens ønske. Det kan skyldes, at tilbuddet blev indsat på et tidspunkt, hvor eleven manglede erkendelse af sine vanskeligheder, og det kunne på den måde risikerer at skabe stigmatisering af eleven og manglende udbytte".

Der skal fokus på elevens potentialer

I stedet bør man fokusere på elevernes potentialer, siger hun. Hvis man ser på læsning og skrivning "som kompetencer, der har et mål og formål, vil man skabe bevidsthed og erkendelse hos eleverne. Hvis man inddrager autentiske tekster, vil man skabe bro mellem skoleaktiviteter og hverdagsudfordringer, og eleverne vil udvikle evne til at udnytte it-hjælpemidler funktionelt", skriver Karina Hansen i sin projektkonklusion. En sådan tilgang vil nemlig give dem handlekompetence til at klare sig i undervisningen, de kan inkluderes bedre i skolen, og de vil kunne bruge kompetencerne uden for skolen, mener hun.

"På den måde kan jeg som lærer gøre meget mere for denne elevgruppe end blot at give dem redskaber til at klare sig igennem skolen. Jeg kan hjælpe dem til at indse, at de har lige så meget ret til at være en del af det samfund, vi lever i, på trods af vanskeligheder, der kan stå i vejen for adgangen til et hurtigt foranderligt, digitaliseret, skriftsprogspræget samfund".

Se hele professionsbachelorprojekt øverst til højre under EKSTRA: Literacy i dysleksiundervisningen - Om koblingen af it og literacy til meningsfuld inklusion og kompetenceudvikling hos dyslektiske elever

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 22. artikel i temaet:

Det skal være lettere for skoler at gøre prøver klar til ordblinde elever

Nyt hæfte giver skoler gode råd til arbejdet med ordblinde elever

Ordblinde Emma: Skolen var som et fængsel for mig

Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

Ordblinde elever uden en diagnose behøver ikke have været uden faglig støtte

Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest

Ordblindekonference: Lærerstuderende bør lære om teknologiers didaktiske muligheder

Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skrivestrategier

Læse- og skriveteknologier til ordblinde stiller lærere over for nye udfordringer

Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisninscenter for voksne

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjæpper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest