Kompetencecenter for Læsning i Aarhus er et tilbud til elever, der trods massiv ordblindhed går i normalklasser. De visiterede elever får et forløb på halvandet år, som begynder med ti uger på centret, hvor de lærer at bruge kompenserende it-værktøjer og opbygger en struktur omkring deres læring. Herefter vender eleverne hjem til deres klasser, hvor de og deres lærere løbende får råd og vejledning af læsecentrets konsulenter.

Ordblinde elever bruger deres nye pc-tablet flittigt

Efter halvandet år har 80 procent af eleverne opnået en udviklingskurve og progression, som svarer til den tid, der er gået, siden de begyndte på centret. Det viser en stikprøve med 49 elevers læsetest, som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogik, PPRS, i Aarhus har foretaget i forbindelse med en evaluering af centret.

Små 60 procent har endda udviklet sig mere end to klassetrin udregnet ud fra det forventelige lixtal-tal for deres klassetrin. Det vil sige, at de har indhentet noget af det tabte.

Centret tænker langsigtet

Læseresultaterne bør undersøges nærmere for alle 567 elever, der har haft et forløb i centret siden åbningen i 2009, mener Visti Søvsø Hansen. Han er afdelingsleder på centret, som ligger på Rosenvangskolen i Viby.

"Dataene ligger der, og jeg ser efter, om jeg kan få nogle til at lave en dybdegående undersøgelse af vores resultater", siger Visti Søvsø Hansen, der insisterede på at få en stikprøve af læseresultaterne med i evalueringen.

Hovedkonklusionen er altså, at eleverne også bliver løftet i læsning med øjnene. Det vil sige uden computer.

Specialkonsulent: Pc-tablet et godt alternativ til en traditionel it-rygsæk

"Aarhus Kommune havde erfaringer med it-rygsækken i 2009, men man kunne ikke se den store effekt på den lange bane. Vi har det langsigtede perspektiv på, fordi vi følger eleverne i halvandet år. Vi samarbejder med deres lærere, forældre og skoleledere om at indrette læringsmiljøer i klassen, som tilgodeser ordblinde elever. De er begrænset i deres skriftsproglige udvikling, men det skyldes ikke manglende evner. Det bunder alene i deres ordblindhed", siger Visti Søvsø Hansen.

Centret har en meget flot gennemførelsesprocent

Ud af de små 500 visiterede elever siden 2009, er kun én hoppet fra undervejs.

"Det er de hårdest ramte ordblinde, som bliver visiteret til os, og de vil rigtig gerne blive i stand til at læse, så de kan være fagligt kompetente i deres normalklasser. Det betyder meget for dem, at de ikke behøver have andre til at læse for dem. Det giver dem en sult", siger afdelingslederen.

Når elever visiteres til læsecentret, er målet, at de skal tilbage til deres klasser, og det indgår i forløbet, at de skal acceptere deres ordblindhed.

"Eleverne skal tilbage og præsentere sig selv som en elev, der kan deltage i de faglige processer i klassen. Derfor arbejder vi med deres mentalitet, så ordblindheden ikke sætte grænser for dem, for med de rette redskaber og især det rette læringsmiljø kan de klare sig".

Eleverne føler sig fagfagligt kompetente

Eleverne har svaret på en række spørgsmål i forbindelse med deres afslutning af forløbet, og de er altovervejende tilfredse med tilbuddet. De vurderer både, at de kan bruge it-rygsækken, at det er blevet lettere for dem at følge med i timerne i hjemklassen, og at de føler sig mere selvstændige i skolearbejdet.

Ny pc-tablet sparer ordblinde elever for kostbar spildtid

De positive svar overrasker ikke Visti Søvsø Hansen.

"Når de er hos os, er det første gang i deres skoletid, at de føler sig kompetente i forhold til de fagfaglige krav. De bliver meget glade elever, som er fulde af energi til at vise, hvad de kan. De vil være som de andre børn i klassen og vil derfor opnå, at de kan det samme fagligt. Og når børnene er glade, er forældrene og lærerne det også. Derfor er deres svar også meget positive. Lærerne oplever dem som mere deltagende elever".

Centret vil arbejde mere med elevernes motivation

At eleverne siger, at de er blevet bedre til at læse ved hjælp af en computer, svarer til resultaterne af centrets læsetest. Men det overrasker Visti Søvsø Hansen, at de også svarer ja til, at de er blevet bedre til at læse med øjnene.

"Det havde jeg ikke forventet, at de ville registrere efter halvandet år, fordi det tager lang tid at udvikle de baner i hjernen, som de skal bruge for at kunne læse. Men det er positivt, at de oplever, at de er blevet bedre læsere. Det hænger sammen med, at de har fået styrket deres selvtillid, så de tror på, at de læser rigtigt. De tror på, at de kan præstere, også når det er svært".

Alligevel er eleverne blevet lige så glade for at læse, skrive og laver lektier, som de er for at kunne bruge deres computer. Derfor skal centret blive bedre til at arbejde med deres motivation, mener Visti Søvsø Hansen. For jo mere man læser, desto større ordforråd får man.

"Det er ikke sjovt hele tiden at skulle gøre det, man ikke kan, men det er et vilkår i skolen for disse elever og igen senere i livet. Der findes ingen genveje, og derfor taler vi meget med dem om, at de har evnerne, men at de skal læse og skrive mere end klassekammeraterne.

Lærerne er vigtige medspillere

Blandt tilbagemeldingerne fra hjemskolernes lærere hæfter Visti Søvsø Hansen sig ved, at de gerne vil anbefale et forløb på læsecentret til andre.

"Det viser, at vi har en rigtig god kontakt til elevernes lærere. Jeg har 11 dygtige konsulenter, som godt kunne tage ud på skolerne og fortælle lærerne, hvad de skal gøre, men vi skal anerkende den hverdag og de muligheder, lærerne står i, for uden dem dur vores indsats ikke. Vi skal ikke komme ind som eksperter, der forsvinder igen. Vi skal involvere lærerne, så vi sammen gør noget for at hjælpe den ordblinde elev. Lærerne siger til os, at det giver dem ro, at vi ikke er længere væk end et telefonopkald eller en sms".

Skoler skal blive bedre til at spotte ordblinde i indskolingen

Evalueringen peger på, at Aarhus Kommune skal blive bedre til at inddrage læsecentret i en tidlig indsats over for elever i læsevanskeligheder. Anbefalingen hænger sammen med, at der ikke bliver visiteret så mange elever fra indskolingen som forventet.

"Det er den elevgruppe, som er sværest at opdage, fordi de lige er begyndt i skole, så måske har man ikke set, at de kan være ordblinde, og det tager også tid at afprøve forskellige indsatser på hjemskolen, hvilket er et krav, før en elev kan blive visiteret til os. Derfor er vi begyndt at samarbejde med kommunens kompetencecenter for sprog og kommunikation om at få viden ud på skolerne om, hvordan man spotter disse elever", fortæller Visti Søvsø Hansen.

Aarhus samler viden om sprog og kommunikation i nyt kompetencecenter

Ny risikotest bliver en hjælp til skolerne

Også den risikotest, som Undervisningsministeriet offentliggør senere på året, kan blive et brugbart redskab. Testen kan identificere elever i 0. og 1. klasse, der er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder i læsning, herunder ordblindhed.

Ministeriet klar til at præsentere risikotest for ordblindhed i de yngste klasser

"Skolerne har taget den nationale ordblindetest til sig, fordi den er nem at bruge, og det bliver den nye risikotest også. Der er lige så mange elever med ordblindhed i 0. og 1. klasse som på alle andre klassetrin, og de er nemmere at hjælpe med en tidlig indsats, fordi de ikke er mentalt ramt af deres ordblindhed", siger Visti Søvsø Hansen.

Du kan læse evalueringsrapporten via linket længere nede på siden.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 25. artikel i temaet:

Ministeriet klar til at præsentere risikotest for ordblindhed i de yngste klasser

Ordtavle giver lærere og elever overblik over hjælpemidler til ordblinde

Elever med dysleksi skal ikke kun have fonologisk hjælp

Det skal være lettere for skoler at gøre prøver klar til ordblinde elever

Nyt hæfte giver skoler gode råd om arbejdet med ordblinde elever

Ordblinde Emma: Skolen var som et fængsel for mig

Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

Ordblinde elever ujden en diagnose behøver ikke have været uden faglig støtte

Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest

Ordblindekonference: Lærerstuderende bør lære om teknologiers didaktiske muligheder

Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skriveteknologier

Læse- og skriveteknologier til ordblinde stiller lærere over for nye udfordringer

Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisningscenter for voksne

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elevr har taget den nationale ordblindetest