En pige fisker en seddel op på fra bordet og får Google Lens til at læse spørgsmålet på bagsiden op: ”Beskriv med tre ord den mentor, du vil være”.

”Hjælpsom, gavmild og god at snakke med”, svarer hun uden betænkningstid, hvorefter det er makkerens tur til at trække en seddel. 

De er begge ordblinde - ligesom de 15 andre elever i lokalet.

Øvelsen med spørgsmål som ”hvad glæder du dig til som mentor?”, ”hvad er det vigtigste i din rolle som mentor?” og ”hvordan tror du, at du kommer til at gøre en forskel for yngre elever med ordblindhed?” har to formål:

På den ene side får eleverne kendskab til oplæsningsfunktionen i Google Lens. På den anden side skal de forholde sig til deres nye rolle som mentor for yngre elever, som er blevet testet ordblinde.

Læsekonsulenter vil skabe et magisk møde

Tanken er, at mentorerne ikke kun skal have styr på læse-skriveteknologier for at kunne hjælpe yngre elever. De skal også kunne byde ind med egne erfaringer med at være ordblind og sætte sig i de ny-testedes sted. 

Derfor uddanner Aalborg Kommune rollemodellerne mentalt.

”Mentorerne skal turde tale ind i, hvad det vil sige at være ordblind. Det kan fylde meget mere hos ny-testede, end at de skal til at bruge hjælpemidler. Mentorerne kan hjælpe yngre elever med at forstå, erkende og acceptere deres ordblindhed, fordi de selv har været der”, siger læsekonsulent Sisse Bech Henrichsen fra Ord og Tal under Fagcenter Børn og Unge.

Sammen med kollegaen Trine Blicher har hun udviklet mentoruddannelsen for elever fra 6. til 8. klasse. 

Uddannelsen løber over to formiddage, og det er første gang, de to læsekonsulenter afprøver forløbet.

”Mine to døtre har en ældre venskabskammerat på deres skole, som de virkelig ser op til. Derfor fik jeg den tanke, at vi også må kunne skabe et magisk møde mellem ældre og yngre elever med ordblindhed”, fortæller Sisse Bech Henrichsen.

Eleverne er topmotiverede

Trine Blicher præsenterer eleverne for en ny øvelse. På skærmen bag hende toner en tegning af en flod frem. To sten i vandet symboliserer de udfordringer, man kan støde ind i som ordblind. Midt imellem stenene flyder en redningskrans.

”I kan bruge ’floden’ til at fortælle om de udfordringer, man kan have som ordblind”, skitserer Trine Blicher og spørger eleverne, hvad en vanskelighed kan være.

”Det er svært at stave”, svarer en dreng.

”Det er svært for alle at stave, men især når man er ordblind. Hvad er din redningskrans”, spørger læsekonsulenten.

”Appwriter hjælper mig med at skrive bogstaver, og jeg bruger også ordforslag”, svarer eleven.

”Det er vigtigt at vide, hvad der er ens redningskrans, og det er jeres rolle at hjælpe yngre elever med at finde ud af, hvad deres redningskrans kan være. Sæt jer nu to og to og lad den ene fortælle om sine udfordringer, mens den anden kommer med forslag til redningskranse”, siger Trine Blicher.

Det er anden gang, eleverne er sammen, og hun kan tydeligt mærke forskel fra den første dag for tre uger siden.

”Imellem tiden har de prøvet at bruge sig selv med yngre elever på deres skoler, så nu har de et bedre billede af, hvad det vil sige at være mentor. De er topmotiverede”, sammenfatter Trine Blicher.

Ny-testede må ikke føle sig alene

Alberte fra 6. c på Gug Skole blev testet ordblind i slutningen af 4. klasse. Hun har valgt at blive mentor, fordi det er godt for yngre elever at have nogle at se op til.

”Jeg havde selv en ældre venskabsmakker, og jeg kunne godt lide at have én, jeg kunne spejle mig i”, siger Alberte og tilføjer, at venskabsmakkeren ikke havde noget med hendes ordblindhed at gøre. Hun var til at lege med i frikvarterne.

Andrea fra 8. c er drevet af, at hun og hendes forældre gerne ville have haft en mentor, da hun blev testet ordblind.

”Man kan føle sig meget alene, når man lige er blevet testet. Derfor vil det være godt at tale med én, som kan sige, at det nok skal gå”, siger Andrea.

Hun går også på Gug Skole, og hendes forældre bakker op om, at andre nu kan få den mentor, hun ikke fik.

”Det er vigtigt at snakke med ny-testede om, hvordan det føles for dem at få at vide, at de er ordblinde. Jeg vil bidrage med, at de ikke skal stå alene i en ny verden”, siger Andrea.

Alberte stemmer i.

”Vi kan fortælle, at vores hjerner er designet anderledes, så vi skal gøre tingene på en anden måde, når vi skal læse og skrive. Derfor er det vigtigt, at man bruger sine hjælpemidler, men i starten ved man ikke helt, hvad det er”.

Eleverne får styrket deres selvværd

Eleverne på uddannelsens første hold kommer fra Gug Skole og Solbakkeskolen. Begge skoler har forpligtet sig til at oprette en ordblindecafe, hvor mentorerne skal være med til at bestemme indholdet.

”Vi giver eleverne et katalog med ideer til emner, de kan tage op i ordblindecafeen. Det kan handle om alt fra strategier til, hvordan man bruger sine hjælpemidler bedst, hvordan ordblindehjernen fungerer, og hvilke udfordringer man kan løbe ind i som ordblind”, uddyber Sisse Bech Henrichsen.

Hun understreger, at mentorerne ikke kun skal give. De får også selv udbytte af rollen.

”Det styrker deres selvværd, at de bliver betydningsfulde for yngre elever. Samtidig får de en meget større forståelse af, hvad der er på spil, når man er ordblind, fordi de skal svare på spørgsmål om netop det. De har måske selv haft modstand mod at bruge hjælpemidler og kan derfor let sætte sig ind i, hvordan yngre kan komme i gang med at bruge redskaberne”.

Læsevejlederen er ikke selv ordblind

Gug Skole har sagt ja til være med, fordi den som stor skole har mange ordblinde elever, fortæller læsevejleder Janni Lillelund.

”Vi vil skabe et fællesskab blandt vores ordblinde elever. Det er især vigtigt for yngre elever, som kan være usikre på, hvad de er blevet ramt af. Her er det godt, at lidt ældre elever kan fortælle, hvilke udfordringer man kan møde, og hvordan de selv har tacklet dem. Eleverne ved godt, at jeg ikke er ordblind, men her kan de se, hvor dygtige mentorerne er blevet, selv om de er ordblinde”.

Janni Lillelund har haft mentorerne fra Gug Skole til at møde ordblinde elever fra 3. og 4. årgang.

”Der var fire med fra 3. klasse, som er så ny-testede, at de end ikke er kommet på Nota. Mentorerne talte med dem om følelser, og de viste, at det er vigtigt at holde orden på sin computer, så man let kan finde ordforslag og tale til tekst”, fortæller læsevejlederen.

Uddannelsen bliver tilbudt til flere skoler

Læsekonsulenterne Sisse Bech Henrichsen og Trine Blicher fra Ord og Tal sigter efter at udbyde mentoruddannelsen til flere skoler i det kommende skoleår.

”Vores håb er, at uddannelsen bliver et at vores faste tilbud til skolerne. Vi har spredt den over 6. til 8. klassetrin, så de ældste hele tiden kan lære fra sig, når der kommer nye 6. klasses elever med i netværket efter sommerferien. Derfor skal læsevejlederne være med på uddannelsen, så de selv kan tage hånd om at køre nye elever i stilling fra år til år”, siger Sisse Bech Henrichsen.