Skolerne tager det ikke altid alvorligt, når bogstaverne driller ordblinde elever, fremgår det af klagenævnets årsrapport.

Ordblinde elever præger igen klagenævnets årsrapport

Klagenævnet for Specialundervisning modtog 26 procent flere sager i 2016 end året før. Den store stigning er sket på folkeskoleområdet, og igen i år fylder klager over undervisning til ordblinde børn godt op. Generelt fik flere klagere medhold i 2016 end i 2015.

Henrik Stanek

Offentliggjort 07.03.2017 - 10:59

En sag tager længere tid

Jo flere sager, Klagenævnet for specialundervisning får, destolængere tid tager det at behandle den enkelte sag. I 2016 tog det igennemsnit 3,1 måneder at behandle en sag, hvor det i 2015 var 2,6måneder.

Klagenævnet vil i år have særligt fokus på at få nedbragtsagsbehandlingstiden, da kommunernes afgørelser påfolkeskoleområdet kun gælder for et skoleår ad gangen.

Hvad er en realitetsbehandletsag

En sag betragtes som realitetsbehandlet, når:

klagenævnet ændrer eller stadfæster kommunens afgørelse isagen
klagenævnet hjemviser kommunens afgørelse til ny behandling ogafgørelse i kommunen

Sådan faldt ordblindesagerne ud

I 18 sager har klagenævnet ændret kommunens afgørelse (60procent).
I 10 sager har klagenævnet stadfæstet kommunes afgørelse (33procent).
2 sager er blevet hjemvist til ny behandling og afgørelse ikommunen (7 procent).

Utilstrækkeligt oplyste sagerhjemvises

Klagenævnet hjemviser sager til fornyet behandling i kommunen,når kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt til, at nævnetkan vurdere, om et undervisningstilbud opfylder elevens behov.Nævnet giver i sin årsrapport dette eksempel med en ordblind elev i8. klasse:

Forældrene har klaget, da de ønsker etspecialundervisningstilbud målrettet ordblinde elever. Kommunen harvurderet, at elevens behov kan imødekommes i den almindeligeundervisning. Eleven blev i 6. klasse testet med den nationaleordblindetest, men der er ikke blevet fulgt op med yderligeretestning. Der er heller ikke udarbejdet elevplan eller handleplan,som beskriver, hvilken indsats der er iværksat, og der er ingenfaglige udtalelser, som tydeligt beskriver elevens standpunkt iskolen eller de undervisningstiltag, der har været iværksat overfor eleven.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I konkrete tal modtog klagenævnet 365 klager i 2016 mod 289 i 2015. Det svarer til en klage om dagen i snit og giver en samlet stigning på 26 procent.

Nævnet behandler klagesager over specialundervisning til både børn, unge og voksne, og det er især folkeskoleområdet, som står for stigningen. Disse klagesager er steget med 44 procent - fra 171 til 246.

Ikke alene modtog klagenævnet flere sager i 2016. Der er også forholdsvis flere, som fik medhold. Hvor nævnet i 2015 stadfæstede 42 procent af de kommunale afgørelser, kunne nævnet sidste år kun erklære sig enigt i 31 procent af tilfældene. På samme vis har nævnet ændret 26 procent af de kommunale afgørelser mod 22 procent året før.

I de øvrige tilfælde er sagerne blevet afvist, henvist til en anden myndighed eller er bortfaldet, fordi forældrene har trukket klagen tilbage, eller fordi kommunen har genoptaget sagen, så klageren ikke længere har ønsket sagen klagebehandlet.

Læs også

Over halvdelen af klagerne om ordblinde får medhold

I 2015 fik klagenævnet 11 procent flere klager fra forældre til ordblinde børn end i 2014. Det fik nævnet til at skrive i sin årsrapport, at der var sket "en stigning i bekymrende sager omhandlende dysleksi".

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Forældrene oplevede, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hånd om deres børns behov for undervisning. Det var klagenævnet i vid udstrækning enigt i. Nævnet ændrede dengang kommunens afgørelse i 68 procent af sagerne om ordblinde elever

Stigningen fortsatte i 2016, dog i mindre grad. I alt har hver femte realitetsbehandlet sag handlet om ordblinde børn, kun overgået af autisme, der tegner sig for 30 procent.

"På folkeskoleområdet er det især i klagesager om undervisningstilbud til ordblinde børn, at nævnet ikke har været enigt i kommunernes afgørelser. Nævnet har ændret afgørelserne i 60 procent af de behandlede klagesager", skriver nævnet i sin årsrapport for 2016.

I 33 procent af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens afgørelse, og syv procent af sagerne er blevet hjemvist til ny behandling og afgørelse i kommunen.

Manglende tilbud til ordblinde ingen undskyldning

Flere kommuner har ikke specialiserede tilbud som læseklasser eller specialundervisning målrettet normaltbegavede ordblinde elever, konstaterer klagenævnet.

"Enkelte kommuner begrunder afslaget på et specialundervisningstilbud med, at kommunen ikke har et særligt tilbud til normaltbegavede elever med specifikke læsevanskeligheder. Kommunens tilbud til disse elever er derfor i den almene klasse med eller uden specialundervisning", skriver klagenævnet.

Men en kommune kan ikke afslå at give et relevant specialundervisningstilbud til børn med særlige behov, fordi tilbuddet ikke findes i kommunen. I stedet må kommunen henvise eleverne til undervisningstilbud uden for kommunen, fastslår klagenævnet.

Omvendt har en del forældre til ordblinde børn ønsket deres barn visiteret til en specialefterskole. Men nævnet har ikke kompetence til at henvise til et bestemt tilbud. Nævnet kan alene vurdere, om kommunens tilbud kan imødekomme elevens behov.

Skoler følger ikke op på den nationale ordblindetest

Skolerne bruger i stigende grad den nationale ordblindetest til at identificere ordblindhed, konstaterer nævnet. Men det kniber med den nødvendige opfølgning eller med yderligere afdækning af den ordblinde elevs vanskeligheder.

"Det kan eksempelvis være, at der mangler supplerende test, som belyser, hvordan den enkelte elevs undervisning skal tilrettelægges. Eller at der ikke er lavet en plan for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges", skriver nævnet.

Det ses også, at skolen og lærerne ikke følger op på de iværksatte tiltag, at der ikke evalueres, og at eleven ikke bliver testet igen gennem sin skolegang.

"Det er til stor frustration for forældre og børn og forstærker oplevelsen af, at barnet ikke føler sig tilstrækkeligt forstået og set undervisningsmæssigt", konkluderer nævnet.

Du kan læse klagenævnets årsrapport via linket nederst på siden.

Folkeskolen.dk har igennem et år sat fokus på den nationale ordblindetest og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 40. artikel i temaet:

Ejer- og navneskifte skal gøre ordblindenetværk mere attraktivt for lærere

Ordblindelærer: Skoler bør kunne blive certificerede som dysleksi-venlige

Forældre til ordblinde børn savner et samarbejde med skolen

Skole og forældre til ordblinde børn finder sammen i et netværk

Risikotest for ordblindhed opfanger også tosprogede elever

Læsevejledere: Risikotesten for ordblindhed skal sættes i kalenderen

Læseforsker: Ny risikotest for ordblindhed må ikke blive en sovepude

Ordblindepatrulje sikrer ordblinde elever praktisk hjælp og moralsk støtte

Alle elever i Aarhus skal screenes for ordblindhed i 2. klasse

Skolerne får fra i dag adgang til den nye risikotest for ordblindhed

Tosprogede elever med dysleksi er særligt udfordret i skolen

Elev tog afsæt i sin ordblindhed til at lave kunstværk ud fra en bog