I august 2012 trådte inklusionsloven i kraft og reducerede dermed begrebet specialundervisning til kun at omfatte elever, der får støtte i mindst ni klokketimer om ugen. I det første skoleår med den nye lov fik 926 elever specialundervisning i deres almenklasse efter disse regler. I 2013-2014 steg det til 1.202 elever, og nu er det oppe på 1.421 elever.

Kommunerne er stadig ikke i mål med inklusion

Trods stigningen er der stadig tale om et forsvindende lille tal, mener professor i specialpædagogik Susan Tetler fra Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Aarhus Universitet.

"Der bliver slet ikke enkeltintegreret i det omfang, vi havde regnet med. Det hænger sammen med, at kommunerne endnu ikke op på at inkludere de 96 procent af eleverne, som KL har aftalt med staten", siger hun.

Nogle kommuner er hurtige til at slippe speederen

1.421 er "fantastisk få elever", mener Niels Egelund, professor i specialpædagogik og leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning.

"Der er næppe tvivl om, at flere har brug for massiv støtte for at kunne være i almenundervisningen, hvoraf nogle nærmest kræver en mandsopdækning. Det er underligt, at ikke flere får bevilget mindst ni timers støtte. Der er sikkert også elever i specialtilbud, som kunne få glæde af at gå i en almenklasse, hvis de kunne få støtten", siger Niels Egelund.

49.000 special-elever bliver normalelever

Kommunerne holder igen med at bevilge støtte i mindst ni ugentlige klokketimer, vurderer han.

"Nogle elever får ikke den støtte, de ville have godt af, fordi kommunen ikke vil overstige den magiske grænse. For få år siden viste en opgørelse, at 30 procent af årgang 1990 havde en eller anden form for pædagogisk psykologisk vurdering, og nu taler vi om ganske få enkeltintegrerede. Der må være kommuner, som slipper på speederen, når de nærmer sig de ni timer, for så skal PPR inddrages, og det er en instans, som er svær at sidde overhøring. Heldigvis", siger Niels Egelund.

Fremover vil mange kommuner inkludere på den måde

Det tyder dog på, at der er kommuner, som synes, det er fornuftigt at bevilge støttetimer, siden antallet af enkeltintegrerede elever er steget.

"Man fastholder eleverne i almentilbuddet, selv om det er dyrere end specialtilbuddet, men så slipper eleven for at skulle køre langt væk i taxi", siger Niels Egelund.

Eleverne får i højere grad specialundervisning i udkantskommuner

Antallet af enkeltintegrerede elever vil fortsat stige, forudser Susan Tetler.

"I første omgang har mange kommuner vurderet, hvilke elever det vil være muligt at imødekomme i almenundervisningen. Her har de blandt andet taget hensyn til, hvor motiveret den enkelte elev og elevens forældre har været for inklusion, men fremover vil det være den måde, mange kommuner vil inkludere på", siger professoren.

Tallene viser ikke, hvor mange der ligger lige under ni timer

Også Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, ser en stigning for sig.

"De elever, som stadig går i specialtilbud, har netop brug for støtte, hvis de skal inkluderes. Men vi kan ikke se ud af tallene, om de elever, som allerede er flyttet, uden at have fået bevilget ni timers støtte om ugen, får den hjælp, de har brug for. Men rigtig mange lærere siger, at de har elever, som burde have mindst ni timers støtte", siger Bjørn Hansen.

Ø-kommune har ikke specialundervisning overhovedet

Susan Tetler peger også på, at man ikke kan se, hvor mange elever der ligger på kanten af de ni timer.

"Der er garanteret inkluderede elever, som falder lige under grænsen på ni timer. Støtte omfatter også for eksempel teknologiske redskaber og differentieret undervisning, og det rammer måske de børn, som ikke har brug for stor støtte, men fleksible muligheder, hvor støtten på ni timer handler om lærerresurser."

En gruppe elever er landet i en gråzone

For to måneder siden viste en rapport fra SFI, at kun fire ud af ti tilbageførte elever (det er elever, som tidligere havde været i et specialtilbud. red) får støtte i skolen, og at eleverne særligt sendes tilbage til klasser, der i forvejen har store udfordringer.

"Dette betyder enten, at eleverne efter tilbageførslen i klassen er fagligt gode nok til at kunne klare sig med almindelig undervisning uden støtte, eller at den støtte, de får, ikke er registreret (dvs. ikke registreret af hverken elev, lærer eller system), eller - hvilket kan vække undren - at de slet ikke modtager støtte", lyder det i rapporten.

SFI-rapport: 60 pct. af inkluderede får ikke støtte

Susan Tetler peger på, at skolen har fået to inklusionsopgaver. Den ene handler om elever med vidtgående vanskeligheder. Den anden drejer sig om den gruppe elever, som tidligere fik specialundervisning i et eller andet omfang, for eksempel i form af læsekurser eller AKT-støtte.

"Det blev på et tidspunkt gjort op til, at 12 procent af eleverne fik en eller anden form for specialundervisning. De er nu blevet almenundervisningens ansvar, men det bliver der ikke talt meget om. Vi ved heller ikke meget om, hvordan det fungerer for dem. De er landet i en gråzone, men det vil være interessant at se på, hvordan det går med de elever", siger Susan Tetler.