Inkluderende Skolemiljøer er titlen på en netop offentliggjort SFI-rapport. På 270 sider gennemgår den relevant dansk forskning i inklusion og evaluerer inklusionsindsatsen både kvantitativt og kvalitativt. Den beskriver tre inklusionsindsatser, som er udviklet på basis af forskningen og efterfølgende afprøvet på otte danske skoler. Og den giver resultaterne af en to undersøgelser af status for de tilbageførte elever og de klasser, de er kommet tilbage til. Forskere fra SFI og Aarhus Universitet gennemført evalueringen, som Undervisningsministeriet har bestilt og betalt.

Konklusionerne i rapporten er dog ikke udelt positive i forhold til regeringens inklusionsprojekt. Afsnittet 'Perspektiver' begynder:

"Arbejdet med øget inklusion i folkeskolen siden lovændringen i 2012 har ikke været uproblematisk, og undersøgelser viser, at inklusionen ikke altid har fungeret efter hensigten".

Forskerne har blandt andet set på, hvad der kendetegner klasser med elever, der er ført tilbage, efter at have været ude i specialtilbud i nogle år. Her viser det sig, at kun 40 procent af de tilbageførte elever modtager støtte i klassen (rettet, red).

"Dette betyder enten, at eleverne efter tilbageførslen i klassen er fagligt gode nok til at kunne klare sig med almindelig undervisning uden støtte, eller at den støtte, de får, ikke er registreret (dvs. ikke registreret af hverken elev, lærer eller system), eller - hvilket kan vække undren - at de slet ikke modtager støtte", lyder det i rapporten.

Ydermere viser undersøgelsen, at klasser med tilbageførte elever generelt har lavere gennemsnitlig score i de nationale test, og eleverne er dårligere stillet i forhold til resurser i hjemmet end klasser uden tilbageførte elever.

"Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er på grund af de tilbageførte elever, at niveauet er lavere i disse klasser. Resultaterne viser, at klasser med tilbageførte elever allerede på forhånd havde større faglige og sociale udfordringer i gennemsnit end klasser uden tilbageførte elever".

Ingen metoder virker overalt

Der er ingen hurtige løsninger at finde på problemerne i rapporten. Resultatet af den kvantitative evaluering af dansk inklusionspraksis viser, at det er kontekstafhængigt, hvilke pædagogiske metoder, der er mest gavnlige.

"Det vil sige, at en pædagogisk metode, som har positive virkninger i én sammenhæng, kan have negative virkninger i en anden sammenhæng", lyder det i rapporten.

Rapporten peger derfor på, at man er nødt til at forholde sig til konteksten, når man igangsætter indsatser.

"Derfor er det vigtigt, at man på skolerne har en professionel dialog omkring, hvilke problemer der er på skolen, og hvilke indsatser der skal til for at løse netop disse problemer. Ligeledes er det vigtigt, at man følger op på og analyserer, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt, og hvordan indsatserne kan tilpasses fremover for at skabe et inkluderende skolemiljø".

Den kvalitative evaluering viser, at der findes visse gennemgående elementer, som har betydning for at skabe et inkluderende skolemiljø. Men her er vi ude i så brede termer, at de færreste nok vil være overraskede: Tydelig ledelse, et fungerende skole/hjem-samarbejde, tydelighed omkring hvad der skal foregå i klassen, og hvordan det skal foregå.

På baggrund af forskningskortlægningen og de to evalueringer, har forskerne udviklet tre inklusionsindsatser: Aktiv på tværs, Holddeling, som skaber inklusion og Klassens spilleregler. Og de tre indsatser er afprøvet på otte danske skoler i løbet af januar og februar 2015. Resultatet af dette arbejde er, at metoder, der tildeler eleverne en aktiv rolle, er gavnlige for elevernes læring og trivsel.

DLF: Inklusion kræver lærerkræfter