Der skal inkluderes flere elever endnu, hvis kommunerne skal leve op til aftalen om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skal undervises i almenklasser. Et mål, de skal opfylde i 2015, men en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 4,8 procent af eleverne bliver undervist i specialklasse eller på specialskole i det skoleår, som synger på sidste vers.

"Tallet fortæller, at der stadig er elever, som skal inkluderes i almenskolen. Det fortæller samtidig, at kommunerne er trængt i forhold til at nå målet. Skolerne bruger mange resurser på at få skolereformen og lærernes nye arbejdstid til at fungere, så der er ikke overskud til at flytte flere elever fra specialtilbud til almenskoler", siger Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

Skolerne har ændret sig mentalt

At der sker et fald viser, at kommunerne er på vej, mener Niels Egelund, professor i specialpædagogik og leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning.

SFI-rapport: 60 pct. af inkluderede får ikke støtte

Alligevel er han enig med Bjørn Hansen i, at skolereformen har fjernet fokus fra inklusion."Hvis det falder igen til næste år, begynder kommunerne at nærme sig målet. Skolerne har været vant til et system, hvor de sendte elever i specialtilbud, hvis det var svært at undervise dem, men nu skal skolerne selv betale, hvis en elev skal på specialskole. Det har givet en ændring i det mentale set up", siger Niels Egelund.

"Der findes stort set ikke længere kurser i inklusion. Jeg har selv holdt mange foredrag om inklusion, men jeg har ikke været af sted i halvandet år. Skolereformen sluger al opmærksomhed på skolerne, og de kæmper med at få blandt andet den understøttende undervisning til at fungere".

Fornuftigt at kommuner går langsomt til værks

Når kommunerne endnu ikke er nået i mål, hænger det sammen med, at mange kommuner ikke (længere) henter elever hjem fra specialtilbud, men lader dem gøre deres skoleforløb færdigt. I stedet undlader kommunerne at visitere nye elever, så inklusionen skabes nedefra.

Eleverne får i højere grad specialundervisning i udkantskommuner

"Vi hører, at lærerne mangler kompetencer, og at forældre er bekymrede, og det har måske holdt nogle kommuner fra at gå for hurtigt frem. De har set på de konkrete muligheder for at inkludere eleverne og vil hellere være lidt længere tid om at komme ned på de fire procent", siger Susan Tetler, der er professor i specialpædagogik på Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Aarhus Universitet.

KL har ikke taget højde for, hvad det kræver af skolerne at inkludere flere elever, da målet om at inkludere 96 procent i almenundervisningen blev fastsat, vurderer hun.

"Det drejer sig måske ikke om så mange elever pr. skole, men de kræver kompetencer hos lærerne, særlige undervisningsmaterialer, og at både de selv og deres forældre er motiverede for at blive inkluderet. Så det er alt andet lige fornuftigt, når kommuner går frem i en lavere takt end forventet", siger Susan Tetler.

Fire procent er et realistisk mål

Både Niels Egelund og Susan Tetler er overbevist om, at kommunerne nok skal nå ned på, at kun fire procent går i specialtilbud.

Se hvor mange, der går i specialskole i din kommune

"Jeg hører til dem, der siger, at fire procent er et realistisk mål. Når de lande, vi normalt sammenligner os med, kan komme derned, så kan vi også. Der er sket et skridt i den rigtige retning siden sidste år, men det kommer til at tage et par år endnu at nå målet, og det kræver, at kommunerne fortsat intensiverer indsatsen", siger Niels Egelund.

Susan Tetler henviser til, at for 15-20 år siden gik langt færre end fire procent af eleverne i specialtilbud.

"Det vil vare nogle år endnu, før kommunerne når ned på fire procent, i hvert fald når de inkluderer nedefra", siger hun.

De sidste elever vil være dyre at inkludere

Også Bjørn Hansen fra DLF vurderer, at der går et par år endnu, før kommunerne har inkluderet de 0,8 procent af eleverne, som mangler i forhold til målet.

"De elever har et stort behov for støtte og vil derfor være ekstra dyre at inkludere i almenskolen, så den opgave er måske ikke den, der står først for, når man tænker på de økonomiske udfordringer, mange kommuner har", siger Bjørn Hansen.

Ø-kommune har ikke specialundervisning overhovedet

Han mener også, at det er realistisk at nå ned på fire procent.

"Inklusion er en rigtig tanke, hvis resurserne følger med, så eleverne kan få den støtte, de har brug for, og lærerne kan udvikle deres kompetencer. Men vi ved fra undersøgelser og fra mange lærere, at det kniber med resurserne, og så har eleverne i specialtilbud det bedre, hvor de er nu. Vi skal også se på elevernes tarv", siger Bjørn Hansen.