"Alene afstanden betyder, at eleven, som skal i specialtilbud, også enten skal i pleje eller i et botilbud, og det er dyrt, så hvis vi selv kan give det rigtige tilbud, gør vi det", fortæller skoleleder Bjarne Markussen fra Læsø Skole og understreger, at skolen holde nøje øje med elevernes udvikling.
Foto: Læsø Kommune
Ø-kommune har ikke specialundervisning overhovedet
Specialundervisning er mest udbredt i landets yderområder. Det var tilfældet forrige år og igen i det nys overståede skoleår, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Ikke desto mindre får ingen elever på Læsø specialundervisning. Her integreres elever med særlige behov i almene klasser.
Færre elever i specialklasser
I forhold til 2012/2013 er der sket et fald i andelen af lever ifolkeskolernes specialklasser fra 2,6 til 2,4 procent i 2013/2014.I reelle tal gik 17.135 elever i specialklasse i det forgangneskoleår.
Andelen af grundskolelever på specialskoler,dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem var i begge skoleår på1,7 procent. Sidste år gik 12.135 elever på specialskole.
Kun meget få elever, som modtager specialundervisning, går ifolkeskolernes i normalklasser. Sidste år drejede det sig om 1.569elever. Det skal ses i lyset af, at definitionen påspecialundervisning blev ændret i 2012, så det først kan kaldes enspecialundervisningselev, når det samlede støttebehov for eleven ermindst ni ugentlige klokketimer.
Andre Kommuner ligger lavt
Ud over Læsø havde Dragør, Gentofte og Billund Kommuner delaveste andele af elever med specialundervisning med henholdsvis1,7, 2,2 procent og 2,4 procent i skoleåret 2013/2014.
Af landets fire største bykommuner havde Københavns Kommune med3,9 procent den største andel af elever med specialundervisning.Herefter fulgte Aalborg med 3,6 procent, Aarhus med 3,5 procent ogOdense med 3,4 procent. Gennemsnittet for hele landet var 4,5procent.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På landsplan fik 4,5 procent af grundskolernes elever specialundervisning i skoleåret 2013/2014. Det er et fald på et procentpoint i forhold til skoleåret før. På Læsø er tallet faldet fra 2,3 procent til et rundt nul. Det står i skærende kontrast til, at specialundervisning ellers er mest udbredt i landets yderkommuner med Langeland, Kalundborg og Odsherred Kommuner som højdespringerne. Her fik op mod hver tiende elev specialundervisning i det forgangne skoleår.
Eleverne får i højere grad specialundervisning i udkantskommuner
Der er flere forklaringer på det runde nul på Læsø, fortæller Bjarne Markussen, leder af kommunens eneste skole, Læsø Skole.
"Faldet fra 2,3 procent til nul procent skyldes, at vi forrige år havde elever i overbygningen, som havde brug fra ekstra støtte, blandt andet nogle ordblinde. De er gået ud af skolen på grund af alder", siger skolelederen.
Læsø Skole har 170 elever, så i reelle tal svarede de 2,3 procent også kun til fire elever.
Skolen satser på enkeltintegration
Det spiller også ind på graden af specialundervisning - eller mangel på samme - at Læsø Skole integrerer elever med særlige behov i de almene klasser.
"Vi har ikke sløjfet at give vores elever den nødvendige støtte, men i stedet for at skille dem ud til vedvarende specialundervisning kører vi kursusforløb i for eksempel læsning. Her kommer eleverne på et bestemt tidspunkt hver dag og følger et stramt program i for eksempel 20 uger, og det giver en større effekt, end hvis vi tilbyder specialundervisning. Når de har brudt læsekoden, er de på vej. Det bruger vi mange resurser på", siger Bjarne Markussen og tilføjer, at Læsø Skole ikke er den billigste i landet.
"Vi har en elevpris på 75.000 kroner mod et landsgennemsnit på 55.000 kroner. Det skyldes blandt andet, at vi er den eneste skole på øen og derfor skal rumme alle elever. Samtidig fungerer vi som skoleforvaltning, så jeg råder over lærer- og pædagogkompetencer, som andre skoler ikke har, og det gør, at vi kan lave løsninger målrettet den enkelte elev", siger Bjarne Markussen.
Dyrt at sende elever i specialtilbud
Skolen har elever med diagnoser, som andre skoler typisk ville sende på specialskole. På Læsø strækker man sig langt for at undgå det.
"Alene afstanden betyder, at eleven, som skal i specialtilbud, også enten skal i pleje eller i et botilbud, og det er dyrt, så hvis vi selv kan give det rigtige tilbud, gør vi det", fortæller Bjarne Markussen og understreger, at skolen holde nøje øje med elevernes udvikling.
"Vi tester løbende, om elevernes udvikler sig, som vi forventninger, og her arbejder vi tæt sammen med PPR i Frederikshavn", siger han.
Det betyder ikke, at kommunen helt undlader at sende elever i specialtilbud.
"Vi har i øjeblikket fire elever i pleje andre steder i landet, og de har alle adresse hos plejeforældrene. Derfor er de røget ud af vores system", lyder Bjarne Markussens forklaring på, hvorfor de fire elever ikke boner ud i statistikken over specialundervisning på Læsø.
To lærere på i størstedelen af indskolingens timer
De enkeltintegrerede elever på Læsø Skole får støtte i timerne af en pædagog frem for en lærer. Det er et bevidst valg.
"Mens lærere organiserer og skaber et undervisningsmiljø i klassen, relaterer pædagoger sig i højere grad til den enkeltes behov. Størstedelen af opgaven med de enkeltintegrerede elever er socialt betinget, og det sociale skal fungere, for at de kan modtage undervisning", siger Bjarne Markussen.
Det spiller også ind, at Læsø Skole kører med aldersintegreret undervisning i indskolingen og i vidt omfang også på mellemtrinet.
"Vi samler elever fra 0., 1. og 2. klassetrin i to klasser, og ud fra elevtallet kunne jeg nøjes med at sætte én lærer på hver klasse. Men vi har to lærere til at undervise hver klasse i 86 procent af tiden. Det vil sige i alle fag undtagen idræt og understøttet undervisning. Det kan vi ikke gøre hele vejen op på grund af folkeskolelovens krav til holddeling, men vi gør det i en del af undervisningstiden i 3. til 5. klasse", fortæller Bjarne Markussen.
Eleven burde slet ikke kunne læse
At der er to lærere i klassen betyder, at de kan undervise ud fra den enkelte elevs standpunkt.
"Når vi gør det, lærer eleverne meget mere. Vi har for eksempel en enkeltintegreret elev, som ikke har ret megetr sprog, og som ifølge sin udviklingsprognose ikke burde kunne læse. Alligevel læser han både dansk og engelsk, fordi vi retter undervisningen ind til ham. Men det kræver fleksibilitet hos både forældre, lærere og elever", siger Bjarne Markussen.
Se opgørelsen fra Danmarks Statistik via linket til højre.
