Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Husker du den såkaldte 3 %-målsætning, som skabte enorm debat i København? Børne- og Ungdomsforvaltningen lagde en analyse frem i juni 2024, som indeholdt idéen om, at max. 3 % af eleverne måtte gå i specialklasse. Analysen blev hældt ned ad brættet af mange. Der var ramaskrig overalt.

Gik du og troede, at den idé nu var stendød? Så er jeg nødt til at sige, at der er stor risiko for, at 3 %-målsætningen kan være på vej til at blive til virkelighed i realiteten snart. I dag er andelen omtrent 6 %.

Jeg må sige, at jeg virkelig frygter, at København kaster sig ud i mislykket inklusion igen. Jeg undrer mig såre over, at debatten om, hvor vi bevæger os hen i København, lige nu er forstummet. Djævlen ligger i detaljen, og lige nu kører toget potentielt altså i retning af mislykket inklusion. Lad mig forklare hvorfor.

Hvis man ser på side 27 i den oprindelige specialanalyse stod der, at 3 %-målsætningen ville betyde, at man på specialområdet kunne spare 32 millioner kroner i 2025, 82 millioner i 2026 og 133 millioner i 2027. Senere blev der med det seneste budgetforlig på rådhuset givet hånd på en aftale, hvor præcis de samme tal altså går igen. Det er det såkaldte scenarie 2 i budgetnotat 30. Det er denne række af tal – 23, 82 og 133 millioner kroner – der står i specialanalysen og i budgetnotatet, og det er udgifterne fra scenarie 2, man har budgetteret med i budgetaftalen for 2025.

Det er også sigtet med budgetaftalen på rådhuset, at færre udgifter til specialområdet på sigt skal betale for udgifter til to-voksen-ordninger i folkeskolen. Men på sigt bliver der samlet set ikke givet ekstra penge til folkeskolen som helhed.

Samtidig er det jo rigtigt, at der lige nu investeres et trecifret millionbeløb i to-voksen-ordninger, og det er positivt. Men jeg siger det tydeligt nu. I tabel 2 på side 6 i de notat (BU30) som forvaltningen lige nu styrer efter, står det tydeligt, at allerede i 2028 er der kun afsat 70 millioner kroner ekstra til folkeskolen samlet i København. Til gengæld er der automatisk indlagt en besparelse på 130 millioner kroner på specialområdet. I 2029 er der p.t. ikke afsat en krone ekstra til den københavnske folkeskole i budgetforliget for København i sammenligning med i dag.

Til gengæld risikerer vi at stå i en situation, hvor segregeringsgraden er på 3 %, fordi der skal være penge til de to-voksen-ordninger, der allerede besluttet. I en klasse på 28 børn svarer en segregeringsgrad på 3 % i stedet for 6 %, næsten til, at der skal gå ét barn ekstra med specialbehov i hver klasse. Vel og mærke uden, at folkeskolen i København – når man tager specialklasserne og almenklasserne under ét – i 2029 får ekstra resurser tilført, som det ser ud lige nu.

Jeg synes, det minder gruopvækkende meget om inklusions-øvelsen omkring 2014 og frem, der gik grueligt galt.

I Alternativet vil vi forsøge med en pragmatisk tilgang frem. Men vi må også ytre vores bekymring her. Vi synes sådan set udmærket om, at man bestræber sig på at lave ”mangfoldige børnefællesskaber” i folkeskolen. Og vi hylder i den grad co-teaching, to-lærer-ordninger og mere PPR-support. Det er jo vores politik! Vi ønsker blot, at disse udgifts-initiativer, man arbejder med, gøres varige. Og vi vil gerne droppe idéen om, at specialområdet skal betale for almen-området. Det er udmærket, hvis den procentvise andel af børn i specialklasser falder, men det skal altid ske ud fra en faglig vurdering i stedet for en økonomisk kalkule. Og derfor er det meget, meget vigtigt, at vi fremadrettet sætter fuldstændig utvetydige hegnspæle op for forvaltningen, så vi ikke risikerer inklusion, der går helt galt, igen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk