Inklusionsloven blev vedtaget onsdag, og i tiden op til 3. behandlingen har Børne- og Undervisningsministeriet holdt fire orienteringsmøder for skolelederne i hvordan loven hænger sammen.

"Vi ved ikke, om eleverne bliver dygtigere af at blive taget ud til specialundervisning. Derfor prøver vi at vende det om, så børnene bliver hjulpet, og klassen bliver hjulpet plus at pengene bliver brugt bedre", fortæller børne- og undervisningsminister Christine Antorini fra et videoklip, som skolelederen på orienteringsmøderne bliver præsenteret for. (se link til højre)

Inklusionsloven vedtaget: Specialbegrebet ændres radikalt

"Vi skal have en fagligt stærk folkeskole for alle. Der er stadig børn, der har brug for en særlig indsats, så der er stadig brug for specialklasser og specialskoler, men nu prøver vi en aftale med kommunerne og de enkelte skoler, om hvordan man kan investere i klassen", lyder det fra ministeren. Hun taler om de 13 milliarder kroner af folkeskolens samlede budget, der nu går til specialundervisning.

Kommunerne er meget forskellige

Inklusion må ikke blive en spareøvelse, siger ministeriets repræsentant Julie Kock Clausen på mødet i Vejle for skoleledere.

Hun siger også, at landets kommuner står meget forskellige steder - også når det gælder inklusion og specialundervisning. De fremmødte skoleledere er enige.

"I er vigtige aktører i denne inklusion. Ministeriet er eksperter på rammerne, krav og politiske målsætninger, men I er eksperter på indhold, pædagogik og lokal organisation", siger Julie Kock Clausen.

Orienteringsmødet har også fire workshops med præsentationer af fire inklusionstiltag fra forskellige kommuner - Billund, Nordfyn, Vejle og Vejen.

En skoleleder deler en tanke efter at have deltaget i to workshops:

"Jeg har en forundring. En tanke. Hvor forskellige kan kommunerne tåle at blive? Hvor forskellige kan skolerne tåle at blive? Nu har jeg oplevet to meget forskellige former, og jeg tænker, at det betyder meget, hvilke ord man bruger og hvad der ligger i det hele de forskellige steder. Vi har også en arbejdstidsaftale, som lærerne arbejder under, og vi har nogle test, som vi skal leve op til", sagde skolelederen.

Ingen modsagde hende.

Kommunernes ansvar

Specialkonsulent Svend Erik Gertz fremlagde lovteksten for skolelederne. Loven træder i kraft 1. maj med virkning fra skoleåret 2012-13.

"Der sker ingen ændringer for eleverne i specialklasser eller specialskoler. For de elever der modtager mindre end ni klokketimer - 12 lektioner - ugentligt vil der stadig være tale om at give den nødvendige støtte, men der vil ikke længere skulle træffes en afgørelse om specialundervisning i hvert enkelt tilfælde", sagde Svend Erik Gertz.

"Man prøver nu at sige, at specialklasser og specialskoler er midlertidige foranstaltninger for elever med særlige psykiske og sensoriske vanskeligheder. Børn med ADHD kan stadig henvises til specialskoler, hvis der er behov for det".

Han sagde, at for elever med mindre end 12 ugentlige lektioner kan man for eksempel vælge at nedsætte klassekvotienten, man kan have to-lærer-ordninger eller man kan ansætte undervisningsassistenter.

"Men det er alt sammen op til kommunernes afgørelse", sagde Svend Erik Gertz.

PPR skal stadig inddrages, når der er tale om specialundervisning i mere end 12 ugentlige lektioner, men under 12 lektioner er det skolelederens ansvar. Skolelederen kan vælge at inddrage PPR, hvis man er bekymret for barnet.

Hele arbejdet i ministeriet bygger på den definition af inklusion som Evalueringsinstituttet Eva kom med sidste år: at en elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse.

Ministeriets folk fortalte på mødet, at man vil oprette et nationalt videnscenter, og at modellen skal være den samme, som man bruger ved tosprogs-taskforcen.

I Billund inkluderer man de fleste

En af fire workshops handler om Billund Kommune. Her er 26.000 indbyggere og kun 2,5 procent af eleverne i folkeskolen er i segregerede tilbud. Landsgennemsnittet er på 5,6 procent. Men her i løbet af året regner man i Billund Kommune med at komme ned på 1,6 procent af eleverne i segregerede tilbud. Det sker, når specialklasserækkerne afvikles.

De elever, der har behov for specialundervisning, går på Søndre Skole i Billund, hvor alle specialtilbud er samlet.

"Vi tænkte, at børnene skulle være sammen, så de kunne få kammerater blandt ligestillede", siger skoleleder Dorthe Bønning Møller. Hun fortæller, at skolen har fået en ny resursetildeling.

"Vi er gået ned i ledelsestid, ned i lærertildelingstid og op i børnetal. Vores børn bliver også pludselig helt normale, når de kommer hos os".

På Søndre Skole er tankegangen, at man tager udgangspunkt i det enkelte barn. Men man tænker også på den enkelte klasse og på hvad et lærerteam kan klare.

"Vi har oplevet, at et team bestemt ikke var enige med os, i at de skulle have en bestemt elev, da vi kom med den fjerde inkluderede elev til klassen. Men det går godt", fortæller skoleleder Dorthe Bønning Møller.

Når lærerne på Søndre Skole har brug for det, får de besøg af PPR-psykolog Brian Lundgaard eller en anden psykolog. De er på skolen hver uge.

Alt er bedre end at blive pensionist som 18-årig

"Vi har værdsættelse som mål, og forskelligheden er en styrke", siger Brian Lundgaard.

Han ridser op, hvad samtalerne går på, når lærerne har brug for en snak.

"Vi er enige om, at specialklasser ikke virker. De gør det heller ikke lettere for eleverne at blive inkluderet i samfundet bagefter. Helt firkantet er målet -ikkeat blive pensionist som 18-årig. Man kunne bruge fleksjobordningen bedre i kommunerne. Den elev, der bliver flaskedreng i supermarkedet, oplever at få løn og at betale lidt i skat: Og nej, det er ikke et fuldtidsjob, men det er bedre end at blive pensionist som 18-årig".

"Når man skal inkludere, er man nødt til at tænke på, hvad eleven kan. Eksklusion er det, eleven ikke kan. Som lærer må man tænke, hvordan får jeg "Louise" med i de nationale test, når hun ikke selv kan tænde for computeren og ikke kan kende forskel på rød og grøn. Man må tænke på, hvad man forventer af hende, og hvad hun skal få ud af det", siger Brian Lundgaard.

Psykologerne bruger også tid på at fortælle de andre elever og forældre, hvordan de kan hjælpe bedst muligt.