"At kommunene i landets yderområder har en høj andel af elever i specialundervisning skyldes ikke nødvendigvis, at de er ringere end andre til at inkludere", siger Niels Egelund.

Eleverne får i højere grad specialundervisning i udkantskommuner

I det forgangne skoleår fik 5,5 procent af eleverne i grundskolen specialundervisning. Tallet trækkes i høj grad op af kommuner i yderområderne. I Langeland og Samsø Kommuner var andelen næsten det dobbelte af landsgennemsnittet. Forskellen bunder i elevernes sociale baggrunde.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Andelen af elever i grundskolen, som fik specialundervisning i skoleåret 2012-2013, var størst i kommuner i yderområderne, viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet på baggrund af oplysninger fra skolerne pr. 30. april 2013.

Så mange går på specialskole i din kommune

Listen toppes af Langeland og Samsø Kommuner, hvor lige nøjagtig hver tiende elev fik specialundervisning. Odsherred og Kalundborg Kommuner havde hver en andel på 9,7 procent, og også Bornholm med 8,3 procent og Norddjurs med 8,1 procent havde relativt store andele af elever i specialundervisning.

Storbykommuner trækker landsgennemsnittet ned

I den modsatte ende af skalaen lå Dragør og Læsø Kommuner med hver 2,3 procent, og også Gentofte og Fanø Kommuner havde lave andele med hver 2,7 procent.

Også landets fire storbykommuner var med til at trække landsgennemsnittet ned. København havde med 5,2 procent den største andel efterfulgt af Odense med 4,7 procent, Aarhus med 4,6 procent og Aalborg med 4,4 procent

Højst 50 kilometer til nærmeste specialskole

På internationalt plan skiller tyndtbefolkede lande som Norge, Sverige og Island færre elever ud end tætbefolkende lande som Holland og Danmark. Det hænger sammen med, at der er længere mellem specialtilbuddene i tyndt befolkede lande, men det kan man ikke bruge til at forklare forskellene imellem de danske kommuner. Heller ikke selv om yderkommuner typisk er tyndt befolket.

"I Norge, Sverige og Island er der nogle steder 100 kilometer ad snoede veje langs fjorde til den nærmeste specialskole. Uanset hvor man bor i Danmark, finder man en specialskole indenfor 50 kilometers afstand", siger Niels Egelund, direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning og professor i specialpædagogik.

Yderkommuner ikke nødvendigvis ringere til at inkludere

At eleverne i højere grad får specialundervisning i udkantskommuner kan næsten udelukkende forklares med elevernes sociale baggrund.

"Yderkommunerne har mange flere familier med lavt uddannelsesniveau, og i mange af familierne er én eller måske begge forældre på overførselsindkomst. Den høje andel af elever i specialundervisning skyldes ikke nødvendigvis, at kommunerne er dårligere til at inkludere, selv om nogle af dem dog vil kunne gøre det bedre", siger Niels Egelund.

Meget få specialundervisningselever i normalklasser

Kun meget få af de elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolens normalklasser, viser opgørelsen fra Danmarks Statistik. I skoleåret 2012-2013 modtog blot 856 elever specialundervisning i en normalklasse mod hele 36.538 elever året før.

Forskellen skyldes, at definitionen af specialundervisning i folkeskolen netop blev ændret fra og med skoleåret 2012-2013, så en elev nu skal have behov for støtte i mindst ni klokketimer om ugen, før der er tale om specialundervisning.

Inklusionsloven vedtaget: Specialbegrebet ændres radikalt

49.000 special-elever bliver normal-elever

Det er også grunden til, at andelen af elever, der får specialundervisning, er faldet fra 11 procent i 2011-2012 til 5,5 procent i det forgangne skoleår.

Udskillelse på fire procent er et realistisk mål

I den økonomiske aftale med kommunerne fra 2012 har kommunerne forpligtet sig til at bringe andelen af elever, der får specialundervisning, ned på fire procent i 2015. Det er et realistisk mål, vurderer Niels Egelund.

"Nogle kommuner har arbejdet med inklusion i lang tid, men andre er først gået i gang i år, og andre igen er slet ikke kommet i gang i endnu, så det vil være muligt at nå ned på fire procent. Men man skal ikke regne med at kunne komme længere ned end tre procent i 2020, for der vil altid være elever, som har brug for et særligt tilbud. Tre procent svarer til niveauet i begyndelsen af 00'erne, og det er et spørgsmål om at skabe vilkår for inklusion i den almene undervisning, hvis det skal indfries", siger han.

Mindst specialundervisning blandt de yngste elever

På grundskolens yngste klassetrin er andelen af elever i specialundervisning mindst. I 0. klasse var blot to procent af eleverne henvist til specialundervisning i 2012-2013.

Fra 1. til 6. klasse var andelen samlet på fem procent, mens andelen fra 7. til 9. klasse var på syv procent.

Mest specialundervisning var der i 10. klasserne, hvor hele 12 procent af eleverne modtog specialundervisning, altså mere end dobbelt så mange som landsgennemsnittet for samtlige klassetrin.

Uændret andel elever i specialklasser og på specialskoler

I forhold til skoleåret 2011-2012 var andelen af elever, som gik i enten specialklasser eller på specialskoler og lignende, stort set uændret.

I skoleåret 2011-2012 gik 2,7 procent af alle landets grundskoleelever i en specialklasse i folkeskolen. Skoleåret efter var den tilsvarende andel på 2,6 procent. Andelen af grundskoleelever på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem faldt tilsvarende 0,1 procentpoint - til 1,6 procent.