"Næh, hvor er her fint", udbryder Christine Antorini (S) og giver sin ministerkollega et kram, da hun træder ind på fødevareminister Karen Hækkerups (S) kontor.

"Ja, jeg synes selv, at det snart er blevet meget godt. Nu skal du lige se, hvordan det så ud før", siger Karen Hækkerup og hiver sin smartphone frem og bladrer frem og tilbage i billeder, fra da hun overtog kontoret fra den tidligere fødevareminister, Mette Gjerskov. Der er blevet plads til et stort ovalt bord, hvor der tidligere stod en rygekabine.

Det er to veloplagte ministre, der mødes, men Christine Antorini har ikke krydset Slotsholmen blot for at se Karen Hækkerups nyindrettede kontor. De skal fortælle om deres 'tværfaglige' projekt - skolehaver. Et frø, de sår i fællesskab, og som de håber mange kommuner vil plukke frugterne fra.

Læring med jord under neglene De to ministerier giver en million kroner hver over de næste to år til et projekt, der skal munde ud i en 'kogebog' til skolehaver.

Hækkerup og Antorini har hver deres grunde til at give penge til projektet om skolehaver.

"Der er så meget læring i skolehaver, og det er konkret og anvendelsesorienteret læring. Alle fag kan kobles på - man kan bruge havens univers til dansk som andetsprog, biologi til de ældste elever, natur/teknik til de mindre, matematik og hjemkundskab, fordi man skal lave mad af afgrøder", fortæller undervisningsministeren og fortsætter:

"Det er et udeklasserum, hvor drenge med krudt i røven kan løbe af sted, og for inkluderede børn, som har brug for at være lidt for sig selv. Det passer som fod i hose i forhold til den længere og mere varierede skoledag. Men vi kan se, at det er meget usystematisk den måde, man arbejder med skolehaver i et læringsperspektiv".

Odense fortsætter med skolehaver to år mere

Blandt spørgsmålene, som projektets håndbog skal besvare, er, hvordan man kommer i gang, hvordan får man koblet de rigtige fag på og sikrer, at man kommer rundt om trinmålene.

Fødevareministerens motivation er børns viden om mad.

"Vores børn skal lykkes som hele mennesker, og skal vide, hvor maden kommer fra, hvordan den dyrkes og se, at kød er andet end færdige pakker i køledisken. Børn skal få en fornemmelse af, hvad der skal til for at lave og dyrke mad. Vi har mange børn, som vi gerne vil have spiser sundere eller er mere aktive. Mange børn har ikke en have derhjemme, og derfor er skolehaver en god løsning. Kommuner skal nemt kunne gå til en løsning, som er velafprøvet, og som kan løse mange opgaver inden for folkeskoleundervisningen, men som også giver jord under neglene og læren om mad", forklarer Karen Hækkerup.

Det skal være nemt at gå til De to ministres ambition er at få lavet en 'kogebog', så flere kommuner kan få øjnene op for skolehaver og tør gå i gang med det.

"Ideen skal beskrives, så det er nemt at gå til. Det handler ikke om at genopfinde den dybe tallerken, men at få inspireret andre", siger Karen Hækkerup. Hun tilføjer, at kogebogen ikke blot er et ønske fra de kommuner, der gerne vil i gang med projektet, men også fra de skolehaver, som er godt i gang og ikke helt har tid til at hjælpe andre i gang.

Skolehaveprojekt bliver nationalt

Der er nemlig masser af viden om skolehaver og læringsforløb, der blot venter på at blive opsamlet - og det kan det blive nu.

"Et fokus er også hvordan lærerne kan klædes på til at de arbejder med eleverne før og efter besøget i skolehaverne. Projektet skal også understøtte systematisk tænkning i læringsforløb", fortæller Christine Antorini. For i det øjeblik fagene bliver sat i spil i forhold til hinanden og den sammenhængende skoledag, så skal man være sikker på at man rent faktisk kommer rundt om fagenes mål.

Madlejr får eleverne til at smage på naturens spisekammer

Sundhed også skolens opgave Christine Antorini håber, at skolehaver kan være med til at skabe børn, der stiller krav til kvalitet i fødevarer, fordi de har selv været med til at producere mad og på den måde bliver klædt på til at være kompetente forbrugere. Men er det skolens opgave at lære om sundhed? Ja, det er det, lyder det korte svar fra undervisningsministeren.

"Der er en række fag, hvor sundhed indgår i Fælles Mål, og sundhed er jo lige fra bevægelse i idræt til madkundskab til at arbejde med sundhed i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Det indgår i en række fag, så ja, det er en del af skolens formål. Både at give viden om og udøve sund adfærd", forklarer Antorini.

"Det er altid en debat om, hvor starter forældrenes ansvar, og hvor starter skolens. Der er ikke nogen tvivl om det at spise sundt og lære, hvordan mad skal laves, det er også en samfundsopgave", uddyber Karen Hækkerup.

Konference skal inspirere til flere skolehaver

Skolehaver er godt for alle De to ministre har svært ved at pege på noget dårligt ved skolehaver.

"Der er slet ikke nogen børn, det ikke er godt for, skolehaver er godt for alle børn", siger Karen Hækkerup, og Christine Antorini forklarer, at skolehaver også er godt for inklusionen.

"Læringsrummet er så stort, så du kan have rigtig mange børn derude uden at støjniveauet bliver for højt. Du kan lave læringsforløb for dem, der er gode til at arbejde i store grupper, men du kan også lave noget for de få, der brug for at sidde mere for sig selv med deres læringsforløb. Der er rummet meget bedre end klasseværelset til at arbejde med undervisningsdifferentiering".

Børn jonglerer med brændenælder og oste i Skive

Læreren står med ansvaret for succes Men én ting er muligheden, noget andet er hvordan det bliver tænkt ind og tilrettelagt, og det skal 'kogebogen' give forskellige opskrifter på. Derudover skal man selvfølgelig også være sikker på, at man kommer hele vejen rundt om fagenes mål.

"Et er at kommunerne går i gang med skolehaver, noget andet er, at det kun bliver til læring i det øjeblik at det bliver tænkt ind i lærernes læringsforløb", siger Antorini. Hun mener at, skolehaver og udeskole spiller godt sammen med folkeskolereformen, for det er en oplagt måde at variere undervisningen på og med den længere skoledag, kan børnene få et mere sammenhængende forløb.

"Skolehaver er ikke svaret på alt, men der er mange muligheder for at koble teori og praksis, og det er selvfølgelige lærernes faglige vurdering når de planlægger et undervisningsforløb, hvordan de sætter fagene i spil", fortæller Christine Antorini.

Projektet med håndbog i skolehaver bliver forankret i Madkulturen under Fødevareministeriet. Ministrene forventer, at håndbogen kan ligge klar inden næste skoleår, og dermed inden folkeskolereformen træder i kraft.