Lærer Rikke Johansen stod tidligere på året frem i Berlingske og siden Go’ Morgen Danmark på TV 2 og fortalte, at hun for halvandet år siden blev overfaldet af en elev på sin tidligere skole, som efterlod hende med både en hjernerystelse og store blå mærker på kroppen.

Siden sendte Københavns Kommunes skoleforvaltning en mail til de to mediers redaktioner med en række udsagn, som eleverne i den pågældende klasse har givet her halvandet år efter episoden. Udsagn, som modsiger Rikke Johansens udlægning af sagen. Det skriver Berlingske.

I mailen citerer kommunens presseforvaltning eleverne for blandt andet at skulle have sagt, at:

”Rikke blev ikke slået i hovedet”.

”Eleven havde altså ikke en sten, da hun slog”.

”Der var ingen af os, der græd”.

”Vi kunne altså aldrig finde på at kalde hende for luder”.

”Hvorfor fortæller hun ikke sandheden?”.

Berlingske har adgang til dokumenter – blandt andet et brev fra 58 ansatte fra skolen – der bakker op om Rikke Johansens fortælling. 

S: Børnene skal slet ikke indblandes

Forvaltningens fremgangsmåde med at sende børnenes citater til medierne møder nu kras kritik fra flere af politikerne i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg.

Lærer blev bedt om at holde lav profil i pressen: ”De må ikke skræmme os fra at udtale os”

Andreas Keil, som er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget for Socialdemokratiet, finder forvaltningens håndtering af sagen helt forkert. Han bryder sig ikke om forsøget på at miskreditere Rikke Johansens historie offentligt.

”Selvfølgelig er hun selv gået i medierne med den, men det betyder ikke, at forvaltningen skal deltage i en offentlig debat om, hvorvidt den er sand eller ej. En sådan sag skal man som offentlighed myndighed holde for meget lukkede døre. Det er en personalesag”, siger han.

Og så skulle børnene ifølge Andreas Keil aldrig have været en del af den.

”Det hører ingen steder hjemme, at man angiveligt har fået elever til at deltage i et forsøg på at miskreditere hende. Det skal børnene slet ikke blandes ind i. Jeg er chokeret over, at man har talt med dem og derefter sendt deres svar til medierne. Ligesom man skal passe på medarbejderen, her Rikke Johansen, skal man også passe på børnene”, siger han.

Andreas Keil fortæller, at han vil bringe sagen op på et kommende møde i Børne- og Ungdomsudvalget.

”Helt uhørt problematisk” fremgangsmåde

Et andet medlem af udvalget Klaus Mygind fra SF fortæller, at han ”næsten har svært ved at tro, at det, Berlingske beskriver, kan være sandt”. 

Han kalder forvaltningens fremgangsmåde ”helt uhørt problematisk”.

”Når der opstår sådan en episode, som altså er en arbejdsmiljøsag, skal man undersøge tingene nøje, grundigt og varsomt. Og man skal følge nogle grundlæggende etiske principper om, hvordan man undersøger sager som denne. Især i forhold til børnene, der også bliver en brik i spillet. Man kan ikke bare sende deres svar til pressen på den måde”, siger han.

Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen kalder det ”uhensigtsmæssig nidkærhed”, at forvaltningens presseafdeling sendte børnenes svar til de to medier.

”Svarene kunne være brugt til at foretage en nærmere undersøgelse af, hvad der er foregået, men skal ikke ud i den store offentlighed. Vi er i Københavns Kommune i en situation, hvor vi har brug for forsoning mellem forvaltningen og lærerne og brug for en langt mere fremadrettet samtale om, hvordan vi driver bedst mulig skole for kommunens børn. Det synes jeg ikke, at sagen her bidrager til”, siger han.

”Ukønt” medieslagsmål om sandheden

Alternativets udvalgsmedlem Emil Sloth Andersen har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. 

Derfor ser han meget gerne, at Børne- og Ungeforvaltningen hurtigt kommer med en redegørelse af, hvad der er foregået.

”Generelt prøver jeg at lade være med at blande mig for meget i enkeltsager, hvor jeg ikke selv har været en flue på væggen. Men jeg kan i hvert fald godt sige, at det ser forholdsvis ukønt ud. En sådan sag skal ikke ende med at være en slagsmål i medierne mellem en lærer og forvaltningen om, hvad der er sandt eller falsk. Og da slet ikke på en måde, hvor børnene bliver involveret”, siger han.

”Den skal helst løses ved, at nogle voksne sætter sig ned i fred og ro, og på en saglig og for alle parter gennemskuelig måde lægger sagen ned i en god tone. Det er overhovedet ikke det, der lader til at være sket”, tilføjer Emil Sloth Andersen.

Folketingspolitiker for Dansk Folkeparti Mikkel Bjørn er gået endnu længere end kommunalpolitikerne i sin kritik og kræver fyringer i forvaltningen. Udover at sidde i Folketinget er Mikkel Bjørn selv læreruddannet og spidskandidat i København til det kommende kommunalvalg.

”Det er en regulær skandale. Der skal simpelthen rulle hoveder i forvaltningen. Det er et alvorligt ansvarssvigt fra de personer, der ellers har indflydelse til at kunne løse problemerne, men i stedet bruger deres tid og ressourcer på at aflede fokus og skabe mistillid til en konkret lærers oplevelser”, sagde han tirsdag til Berlingske.

”Dobbelt overgreb” at blive forsøgt miskrediteret

Rikke Johansen selv er skuffet over, at forvaltningen aktivt forsøger at så tvivl om, hvad hun oplevede i klasselokalet for halvandet år siden. I stedet for at anerkende, at der er lærere, som oplever vold i skolen begået af elever.

”Det har næsten været det værste ved det hele. Da det skete, gjorde jeg så meget ud af at sige til min leder, at der skal tales med børnene om, hvad der faktisk er sket. Man skal tage den i situationen. Men det ønskede han ikke. Et år efter har man talt med børnene og sendt deres udtalelser ind som et dementi af, hvad jeg er stået frem med. Det føles som et overgreb i sig selv”, siger hun.

Rikke Johansen er dog glad for, at forvaltningens forsøg på at miskreditere hendes historie er kommet frem, og hun er meget glad for den opbakning, hun har oplevet fra kolleger og forældre.

”Jeg er presset af, at det handler så meget om mig. Jeg føler, at de gerne vil gøre det til en historie om en lærer, der er konfliktoptrappende. Men vi skal have retten til at sige fra. Det er sundt for vores folkeskole, at folk ytrer sig, når der er noget galt. Det er grundstenen i både vores folkeskole og samfundet generelt”.

Folkeskolen har forelagt politikernes kritik for Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, der ikke har nogen kommentarer.