Juniormesterlære

Her er ministeriets vejledning til den nye juniormesterlære-ordning

Fra næste skoleår kan elever i 8. og 9. klasse vælge at gå i juniormesterlære, som giver dem mulighed at bruge, hvad der svarer til én til to dage om ugen på at være i fx en virksomhed. 

Den resterende del skal eleverne have undervisning i folkeskolen i et færre antal fag og som minimum i dansk og matematik. 

Ordningen har givet anledning til mange spørgsmål blandt kommunerne, som skal tilrettelægge juniormesterlære lokalt: Hvordan kan man præsentere juniormesterlære for elever og forældre? Hvordan kan man inddrage det lokale erhvervsliv? Hvordan skal undervisningstiden sammensættes? 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) er nu klar med en vejledning til kommunerne, hvor man kan læse om emner som vejledning af elever og forældre, organisering, praktik, undervisning mv. 

uvm.dk: Hvordan får man en mere praktisk afslutning på folkeskolen? Nu er vejledning til juniormesterlære klar