Lærere kan snart tage en gratis psykologfaglig masteruddannelse med en praksisfaglig profil. Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet. Professionshøjskolerne skal formentlig allerede være klar med den etårige uddannelse til næste år.

Det ser Birgitte Aagaard frem til. Hun er leder af PPR i Kolding og formand for PPR-ledernes faglige klub i Skolelederforeningen.

”Vi får en uddannelse målrettet PPR, hvor vi i højere grad skal understøtte de pædagogiske opgaver omkring børnene. Jeg ser fine perspektiver i, at vi får medarbejdere, der har bygget oven på deres praksiserfaringer som lærere”, siger Birgitte Aagaard.

Også Mette Misser, formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening, hilser masteruddannelsen velkommen.

”Mange PPR-afdelinger har en mangfoldig personalegruppe, og det vil masteruddannelsen være med til at styrke, så skoler og forældre kan få den bedste vejledning”, siger Mette Misser, som efter 16 år hos PPR i Roskilde nu er leder af specialområdet på Uglegårdsskolen i Solrød.

I Pædagogisk Psykologisk Forening mener formand Jette Lentz også, at uddannelsen kan være med til at udvikle tværfagligheden i PPR.

”Mange steder er der et godt samarbejde mellem psykologer og rådgivere, som er uddannet fra DPU, men i nogle kommuner består PPR hovedsageligt af psykologer. Det vil være en god udvikling at få lærere med masteruddannelsen ud at arbejde med forandringer på skolerne”, siger hun.

Man skal ikke bare være lærer

Hvis masteruddannelsen skal blive en succes, er det afgørende, at den tiltrækker erfarne lærere, mener de tre formænd for henholdsvis PPR-lederne, Danmarks Specialpædagogiske Forening og Pædagogisk Psykologisk Forening.

”De studerende skal have mindst fem års erfaring fra praksis, for at uddannelsen bliver noget nyt. For vi har i forvejen fine uddannelser i pædagogisk psykologi. Man skal ikke bare være lærer for at kunne komme ind. Uddannelsen skal være for lærere med en funktion som vejledere, hvor de arbejder med komplekse pædagogiske udfordringer, eller som er faglige fyrtårne. Ellers bliver uddannelsen mere af det samme”, siger Birgitte Aagaard.

Jette Lentz og Mette Misser er på linje.

”Det skal være lærere med særlig interesse for og erfaring med specialundervisning og specialpædagogik, men også med fællesskabsdannende pædagogik”, sammenfatter Mette Misser.

Studie på fuld tid appellerer til nyuddannede

I første omgang oprettes det psykologfaglige tilbud som en fuldtidsuddannelse med SU. Det bekymrer Birgitte Aagaard, fordi masteruddannelsen så meget vel kan appellere til nyuddannede fremfor lærere, som har etableret sig med job, bolig og familie.

”Nyuddannede vil komme til at mangle praksiserfaringen, hvor de pædagogiske konsulenter, jeg har ansat, typisk er lærere med en kandidat i pædagogisk psykologi eller en diplomuddannelse i specialpædagogik. Fremover kan lærere i stedet tage masteruddannelsen, og vi vil klart gå efter dem med praksiserfaring”, siger PPR-ledernes formand.

Mette Misser er enig i, at det kan være problematisk, hvis erfarne lærere skal på SU. 

Men mange PPR-kontorer har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere, og de vil være interesserede i at få lærere til at tage uddannelsen.

”Vi har set, at skoler og kommuner har betalt for diplomuddannelsen eller i hvert fald for dele af den. Måske kan de søge om midler, så de kan sende lærere på masteruddannelsen med fuld løn”, siger hun.

Jette Lentz håber, at det vil blive muligt at tage uddannelsen med delvis SU, så man kan arbejde ved siden af. Det gjorde hun selv, da hun læste til cand. pæd. psyk. 

Det havde den fordel, at hun kunne hænge teorier og opgaver op på det, hun lavede sammen med børnene som lærer.

”Vi skal arbejde for, at masteruddannelsen får et højt fagligt niveau, så den bliver attraktiv. Samtidig skal der være vilje i kommunerne til at afsætte tid til, at lærerne kan mødes med PPR-medarbejderne, så de sammen kan udvikle skolerne”, siger hun.

Forløbet skal passe til lærernes virkelighed

På Mors har chef for Center for Børn og Unge Michael Dahlgaard allerede spurgt skolelederne, om de har oplagte kandidater til masteruddannelsen. 

De har alle svaret positivt tilbage, men det bliver svært at få lærere til at tage uddannelsen på fuld tid.

”For det første er der forskel på SU og en lærerløn, ikke mindst for lærere som har etableret sig med bolig og børn. For det andet vil lærerne være kede af at skulle slippe den daglige tilknytning til skolen. Derfor er skolecheferne i Nordjylland blevet enige om at fortælle professionshøjskolen, at vi gerne ser, at den strækker uddannelsen over to år. Så vil lærerne også få en praksis, hvor de kan øve det, de lærer”, siger centerchefen for Morsø Kommune.

Hvis det falder på plads, vil Morsø Kommune sikre, at lærerne opretholder deres løn, mens de veksler mellem at arbejde og studere.

”Til gengæld får vi lærere, som kan hæve det pædagogiske metodeloft på vores skoler, så vi kan inkludere flere børn”, siger Michael Dahlgaard og peger på, at lærerne også vil kunne komme i spil, når kommunens PPR med jævne mellemrum mangler psykologer.

”De masteruddannede lærere vil kunne hjælpe med opgaver, som ligger mellem det pædagogiske og psykologiske felt, hvor vi i dag tit peger på en psykolog. Lærerne har haft et liv blandt børn og unge, og de ved, hvad undervisningsopgaven kræver, og hvad der skal til for at skabe fællesskaber. Men vi skal have forløbet af uddannelsen til at passe til virkeligheden”, siger centerchefen.

Det skal være mesterlære i god pædagogik

DPU har en toårig kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Derudover går næsten 50 lærere på kandidatens særlige PPR-linje, universitetet oprettede sidste år. 

Derfor er det vigtigt at lave en præcis beskrivelse af målgruppen for den nye masteruddannelse, betoner Birgitte Aagaard.

”Man skal lægge sig i selen for at blive præcis på, at uddannelsens indhold skal pege ind i praksisfællesskabet i skolen, hvor DPU typisk har en mere akademisk tilgang. Man skal kunne rådgive, sparre og arbejde forebyggende, ikke bare i et mødelokale, men ved selv at vise, hvordan lærere kan gøre. Det skal være mesterlære i god pædagogik”, siger hun.

Birgitte Aagaard nævner emner som specialpædagogiske kompetencer, fremme af deltagelse, børns generelle udvikling og vejlednings- og konsulentrollen.

Mette Misser synes umiddelbart, at masteruddannelsen minder om den specialpædagogiske diplomuddannelse.

”Masteruddannelsen skal indeholde emner som rådgivning og vejledning i, hvordan man styrker læringsfællesskabet og børnefællesskabet, og hvordan man implementerer forandringsprocesser. Vi støtter op om, at PPR kommer tættere på skolernes pædagogiske praksis, men jeg er spændt på, om masteruddannelsen vil bidrage med noget nyt, eller om det bare bliver en anden måde at blive rustet til arbejdet i PPR på”, siger formanden for Danmarks Specialpædagogiske Forening.

For nogle ville autorisation være en gave

Masteruddannelsen har mange lighedspunkter med PPR-linjen på DPU, vurderer Jette Lentz.

”PPR-linjen handler også om det omsorgsfulde læringsmiljø, og uddannelsen er med til at sikre skoleudvikling, som forebygger diagnoser, fravær, og at elever føler sig udenfor. Men i og med at masteruddannelsen bliver kortere, kan det næsten ikke undgås, at den bliver en lightudgave af uddannelsen på DPU”, siger Jette Lentz.

Mette Misser synes ikke, at noget peger på, at det skal blive en light-uddannelse.

”Det siges tit, at unge psykologer tager job i PPR for at få autorisation, og så forsvinder de, men det handler ikke kun om det. Det handler også om, at de får svære opgaver i en kompleks butik. Set i forhold til det kan vi kun byde velkommen til en uddannelse, som bygger oven på læreruddannelsen”.

Masteruddannelsen skal ikke være et forsøg på en kortere psykologisk uddannelse, mener Birgitte Aagaard. Men hun er klar over, at ikke alle hendes PPR-kolleger er enige.

”Nogle PPR-ledere er kede af, at masteruddannelsen ikke fører til autorisation som psykolog. De kommer typisk fra yderområder, hvor man har svært ved at rekruttere psykologer. For dem ville det være en kæmpe gave, hvis man med masteruddannelsen kunne blive autoriseret og dermed får lov at teste. Så behovet er der”.

Et skridt i retning af skolepsykologer

Jette Lentz er blandt fortalerne for, at lærere igen skal have mulighed for at uddanne sig til skolepsykolog. 

Hun håber, at masteruddannelsen kan blive et skridt i retning af en specialistuddannelse.

”Jeg ser gerne, at vi gør som i Skotland, hvor man skal være lærer, have erfaring med at undervise og have en masteruddannelse indenfor psykologi for at få adgang til at tage en specialistuddannelse til skolepsykolog på kandidatniveau. Det kræver en grundig uddannelse på mere end et år at vejlede i forandringsskabende indsatser for både enkelte elever, for grupper af elever og med skoleudvikling”, siger Jette Lentz.

Hun understreger, at det ikke handler om diagnoser, men om at støtte op om elevernes funktionsniveau ved at hjælpe lærerne i undervisningen og ved at indgå i udvikling af skolen som en lærende organisation.

”Der er mere end nogensinde brug for at få skolepsykologer tæt på til at rådgive og hjælpe med at lave omsorgsfulde inkluderende læringsmiljøer, hvor undervisningen er i top for alle elever”.

Skolepsykologi skal være for lærere

Når ideen om at genskabe uddannelsen til skolepsykolog ikke har vundet indpas, kan det skyldes, at politikerne mener, at der bliver uddannet psykologer nok, vurderer Jette Lentz. 

Men der er forskel, betoner hun. For psykologer uddannes hovedsageligt til sundhedsvæsenet.

”Mange bliver så ansat i PPR, hvor de nu også kan indgå i opgaver med lettere behandling. Samtidig er det nemt at få autorisation, men mange unge bliver ikke i jobbet, og så skal nye psykologer begynde forfra med at opbygge viden. En specialistuddannelse i skolepsykologi skal ikke være én, alle kan søge. Det skal være en uddannelse i pædagogisk psykologi målrettet lærere med undervisningserfaring og pædagoger med erfaring i læringsmiljøer”, uddyber Jette Lentz.

Danmarks Specialpædagogiske Forening har ikke en fast holdning til, om det vil være rigtigt eller forkert at genindføre uddannelse til skolepsykolog.

”Det vigtigste er, at der er fokus på, at vi skal have mere pædagogisk psykologi, og at PPR skal løse forskelligrettede opgaver. Det håber vi, at masteruddannelsen kan bidrage til”, siger Mette Misser.

Birgitte Aagard lægger vægt på, at hun og hendes kolleger kan rekruttere medarbejdere til at udvikle den pædagogiske praksis.

”Titlen er ikke så afgørende, men vi skal holde fast i samspillet mellem teori og praksis, og det lægger masteruddannelsen op til. Det er spændende, om den kan blive anerkendt som noget særligt”, siger PPR-ledernes formand.

Ministre skal i samråd om nedlagt uddannelse

Uddannelsen til cand. pæd. psyk. blev nedlagt i 2004, men Jette Lentz står ikke alene med sit ønske om at få den genindført

De radikales undervisningsordfører Lotte Rod har kaldt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i samråd for at få at vide, om regeringen har planer om at genindføre muligheden for, at lærere og pædagoger kan uddanne sig til cand. pæd. psyk., for eksempel som overbygning til den psykologfaglige masteruddannelse.

Lotte Rod spørger også, hvordan de to ministre vurderer, at ”en etårig masteruddannelse kan udfylde det faglige hul, som nedlæggelsen af cand. pæd. psyk efterlod, når erfaringerne fra de seneste 20 år viser, at den toårige kandidat i pædagogisk psykologi ikke har kunnet erstatte cand. pæd. psyk”.

Begge spørgsmål skal Mattias Tesfaye og Christina Egelund svare på den 15. maj.