"Orj, det er fedt, det der".

"Adr"!

"Ej, der er små æg indeni".

"Ser vores lever også sådan ud"?

"Må jeg få foden med hjem"?

"Kan vi ikke smage vinger"?

Udbruddene var mange, da 7. klasse fra Naur-Sir Skole så en høne blive dissekeret på helt tæt hold. De var sammen med deres lærer og skoleleder taget til Røsnæs Naturskole ved Kalundborg for at teste en ny lejrskoleform, hvor stort set alt drejer sig om mad på den ene eller anden måde.

Lejrskolen er ikke en ferie "Eleverne har glædet sig helt vildt til at komme af sted. Jeg synes, at det er en fin undervisningsform, og det er en mulighed for en meget mere sammenhængende undervisning. Det er ikke som i hverdagen, hvor man nogle gange er en maskine, der går fra lokale til lokale", fortæller lærer Niels Tonsberg. Han underviser til daglig den klassen i biologi og fysik/kemi, men selvom eleverne er på tur, så slipper de ikke for undervisning. Det er nemlig et krav fra arrangørernes side, at lærerne skal undervise cirka fire klokketimer om dagen samt stå for 45 minutters bevægelse.

"Lærerne er helt afgørende for konceptet. Det er en forudsætning, at de er engagerede", siger Judith Kyst. Hun er direktør i Madkulturen, og hun mener, at en lejrskole kan noget særligt både omkring fællesskab og tværfaglighed.

"Vi vil fremme mad- og måltidsdagsordenen og især kvalitet. Et af de steder, vi kan møde børn og unge, er gennem madlejre. Der er en mulighed for at bruge nye metoder, så man får maden ud af et snævert hjemkundskabslokale", fortæller hun om lejren.

Madkamp skal vække elevernes madglæde

Skal styrke børns maddannelse Der er en kok tilknyttet, som varetager en del af undervisningen. Om formiddagen har han haft eleverne og lærerne med ude i skoven og samle gråbynke, røllike, brændenælder og svampe. Det skal eleverne bruge til en hønsekødssuppe kogt over bål sammen med den nyslagtede høne. Opskrift er der ikke nogen af, for på en madlejr handler det om at smage sig frem.

"Vi vil gerne styrke børns maddannelse. Børn har ikke et naturligt forhold til mad og råvarers betydning, og mange er slet ikke med i køkkenet. Madlejren er ikke et stege-bagekursus, det er langt bredere. Vi skal også diskutere fødevaredyrkning og bæredygtighed", fortæller Sanne Vinther, der er direktør i Arla Fonden. Maddannelse og madmod er nøgleordene for Madkulturen og Arla Fonden, når talen falder på formålet med lejren.

"Godt liv er et godt forhold til mad. Lysten til at smage og glæden ved mad. Lejrskolen kan åbne døren, fordi man rejser væk fra vaner. For eksempel plejer man ikke at kunne lide et eller andet, men her prøver man at smage det", siger Sanne Vinther og understreger, at det er vigtigt, at lejrskolen ikke bliver for lejrskolens skyld, men fordi det, der sker, kan bruges til noget.

Teenagere er mest skeptiske overfor ukendt mad

Brændenælder smager sødt og bittert - og lidt af papir Måske bliver børnene mere modige af at komme væk fra de vante omgivelser. Eleven Josefine plejer i hvert fald ikke at spise brændenælder.

"Uh, jeg er bange for at brænde mig i munden", siger hun, mens kokken fortæller, at hun skal folde bladet sammen og tygge det med kindtænderne. Så vil hun ikke brænde sig på nældebladene. Hun folder omhyggeligt bladet og lægger det forsigtigt ind i mundhulen.

"Ej, det smager faktisk godt. Konsistensen er lidt tør, lidt lige som papir. Lidt som på et trykkeri, så er der lidt en duft af nylavet papir inden i munden. Det smager også sødt og bittert", fortæller Josefine, mens hun gumler på bladet - helt uden at brænde sig.

"Nu vil jeg prøve at smage champignon. Det er jeg normalt ikke glad for", siger Josefine, mens hun putter et lille stykke champignon i munden. "Adr, det er jeg stadig ikke. Det smager af jord". Hun er i gruppe sammen med Tobias og Jens Peder, og de synes alle, at det er sjovt at være af sted.

"Jeg ville gerne have set hønen få hugget hovedet af, men det måtte vi ikke. Jeg har hørt, at den render rundt bagefter, og det ville jeg gerne se. Men det var sjovt at se, at der var små æg indeni den", fortæller Tobias.

"Vi har tjekket vores sanser på et æble, Så skulle vi beskrive det med synet, ved at mærke på den, og smage på den med lukket næse. Da vi holdt os for ørene og tog en bid langsomt, lød det lige som en sav", fortæller Jens Peder begejstret.

Universe er nu et videnspædagogisk aktivitetscenter

Madlejr kan også være fysik/kemiundervisning Men selvom meget af dagen handler om mad, så er mad meget mere end at tilberede en suppe. Arla Fonden og Madkulturen har i samarbejde med CFU fået udarbejdet et undervisningsmateriale med opgaver inden for dansk, matematik natur/teknik og hjemkundskab til før, under og efter madlejren. Lærer Niels Tonsberg har brugt noget af materialet, men han har også ladet sig inspirere til at lave sit eget.

"Eleverne har lavet deres egen saltmåler, og så har vi målt saltindholdet i havet kontra ferskvand. Vi har også målt jordens ph-værdi og talt om botanikken og det kemiske i vores hverdag", fortæller biologi- og fysik/kemilæreren. Selvom det er en kok, der står for at dissekere hønen og fortæller om anatomien, så er det noget Niels Tonsberg i høj grad kan bruge til videre undervisning i biologi hjemme i Holstebro. Matematikundervisningen kommer i spil, når en opskrift skal ganges op til mange personer. Når eleverne har lavet en ret eller en saltmåler, så skal det formidles til klassekammeraterne, og her kommer danskfaget til sin ret.

Udover at eleverne får nye fagligheder med hjem, så er der også et socialt aspekt ved at være på lejrtur.

"Der er også noget pædagogisk ved, at en gruppe får til opgave at sørge for ild og varme på bålet hele tiden. Hvis der ikke er ild og varme, så er der ingen mad til nogen af grupperne", fortæller Niels Tonsberg. Han oplever, at elevernes sociale fællesskaber er anderledes end til daglig. Især har det overrasket ham, at der ikke har været nogen konflikter, "for der er næsten altid lidt tøsefnidder eller drengeting".

Den eneste kritik, som Niels Tonsberg har til pilotprojektet, er, at programmet har været meget presset, fordi eleverne skal nå en masse på de fem dage. Der har for eksempel ikke været så meget tid til spontane indskydelser såsom en fisketur. Det har arrangørerne taget til efterretning.

"Det er skønt, at eleverne får noget ud af lejropholdet lige nu, men det skal også bringes videre. Det er lærernes opgave, men de har forhåbentlig også fået ny inspiration til undervisningen", siger Judith Kyst fra Madkulturen. Hun håber, at madlejren kan blive et tilbud til alle landets skoler.