De lange skoledage er fortsat en af de helt store frustrationer efter folkeskolereformen.    

I Folkeskolens webrundspørge finder 65 procent af de adspurgte lærere finder dagens sidste timer vanskelige, og fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet:

"Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag".

Fra en anden lærer lyder dommen:

"Specielt fag som historie og kristendomskundskab har fået et kæmpe hak i motivationen, da eleverne bliver nødt til at prioritere deres energi på kernefagene for at overleve den monsterlange skoledag".

Og fra en tredje lærer er budskabet klart:

"Er man så 'uheldig', at ens timer i et fag alle ligger over middag, går det direkte ud over fagligheden".

Dansklærere: Dansk er et af de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen

De værste fag sidst på dagen

I den nye undersøgelse er det alligevel tydeligt, at lærerne oplever, at elevernes koncentration er sværere at holde i nogle fag frem for andre, når først de trætte elever er begyndt at tælle ned til, at de får fri.

I undersøgelsen har flest lærere svaret, at dansk, engelsk og matematik er svært at undervise i sidst på dagen, mens idræt og madkundskab er blandt de fag, som flest lærere finder lettest. (rettet 19/3, red.)

Ovenstående sætning er blevet ændret, så det nu fremgår, at flest lærere i undersøgelsen har svaret, at dansk, engelsk og matematik er svært at undervise i sidst på dagen. Det er ændret for at understrege, at opgørelsen bygger på at antallet af lærere i undersøgelsen, der har peget på de tre fag. At netop de fag ligger i top, kan skyldes, at de er de mest repræsenterede blandt undersøgelsens deltagere. I en ny artikel er svarene opgjort efter den procentdel af lærerne, der har peget på deres eget fag som svært at undervise i sidst på dagen. Det giver en anden fordeling af fagenes placering. Læs artiklen her:

Disse fag er sværest at undervise i sidst på dagen - ifølge fagenes egne lærere

Dansk-, engelsk- og historielærer Per Marshall siger, at der faktisk ikke er særligt meget at stille op, hvis man underviser i skoledagens sidste timer.

"Selvom man forbereder alternativ undervisning med bevægelse, så er elevernes energi og overskud til at indgå i faglige sammenhænge forholdsvis begrænset sidst på dagen", fortæller Per Marshall.

Han mener, at udfordringen er størst i udskolingen:

"Overbygningselever er svære at motivere. De er trætte og vil bare gerne hjem. Derfor skal man lave varieret undervisning med kant", siger Per Marshall til folkeskolen.dk.

Og for udskolingslærer Sarah Lindemann Thøgersen er det heller ikke altid sjovt at skulle undervise i naturfag sidst på dagen.

"Jeg vil hellere have matematik sidst på dagen sammenlignet med naturfagene, fordi naturfagene tit kræver, at vi har en dialog om noget eller undersøger et eller andet, og det kræver simpelthen, at eleverne er på som en stor gruppe, hvor de i matematik lettere kan sættes til at lave færdighedstræning, gå ind i sig selv og så sidde med det", siger Sarah Lindemann Thøgersen, som underviser matematik, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi.

"Alle mine elever siger, at de er helt færdige efter klokken 14", fortæller hun.

Det handler om at fange børnenes interesse

Der er dog også enkelte lærere, der stiller sig i den helt modsatte grøft, når det kommer til skoledagens sidste timer. En af dem er Casper Greisen, som underviser i engelsk, idræt og madkundskab i udskolingen.

Casper Greisen mener, at det handler om at fange eleverne med et spændende emne. Og så er det lige meget, om timerne ligger sidst på dagen.

"De elever, der keder sig i undervisningen, sidder også kl. 8 om morgenen og kigger direkte ud i luften. Så det er ikke, at dagen har været lang, der gør, at eleverne keder sig. Det er, fordi undervisningen er kedelig", mener han.

Der er dog nogle særlige hensyn, man bør tage, når man forbereder undervisningen sidst på dagen, siger han:

"Selvfølgelig er der nogle koncentrationsvanskeligheder sidst på dagen blandt eleverne, lige så vel som der er det hos lærerne og alle mulige andre faggrupper, men så laver man undervisning derefter".

"Hvis du fanger en interesse hos eleverne, så er det ligegyldigt, hvilken lektion det er på dagen, eller hvad eleverne skal, når de har fri, så vil de gerne være der. Så er det også interessant for dem".

Udsigten til en lang skoledag

Der er dog ingen tvivl om, at de fleste af lærerne i undersøgelsen oplever, at de lange skoledage har haft konsekvenser for deres fag, og ifølge dansk-, tysk-, musik- og madkundskabslærer Diana Dudmishkan udsigten til lang skoledag i sig selv være demotivere.

"Eleverne er sværere at have med at gøre allerede fra morgenstunden på lange dage. De ved godt, at de har en skoledag, der varer helt ind til kl. 16, og så kan det altså allerede på forhånd blive vanskeligt for dem at koncentrere sig", fortæller Diana Dudmish.

Hun mener derfor, at de lange skoledage har negative konsekvenser for undervisningen, også i de timer der ikke falder sidst på dagen. 

"Man kan også se, at det afspejler sig på fraværet. Eleverne har simpelthen mest fravær på de tunge og lange dage", siger Diana Dudmish.

Hvordan oplever du konsekvenserne af de længere skoledage - og har du kunnet mærke, at de er blevet kortet lidt igen efter den seneste justering af reformen?