“Jeg tror ikke, at parterne i aftalestunden har tænkt over, at de faglige foreninger skulle inkluderes".
Sådan siger formand for Dansk Specialmatematik Bent Lindhardt om, at de nye støttekroner, der giver tusindvis af lærere mulighed for at komme på fagfaglig efteruddannelse, alene gives til kurser, der er udviklet af eller i samarbejde med offentlige uddannelsesinstitution eller en medlemsorganisation.
For i aftalen om Den Kommunale Kompetencefond er foreningerne for skolens fag ikke nævnt, og Bent Lindhardt konkluderer derfor, at de må kategoriseres som private kursusudbydere.
“Det virker beskæmmende, at vi skal operere i en rubrik, der hedder privat kursusudvikling. Det er et uheldigt signal at sende til folk, der bruger deres fritid og energi på at hjælpe faget”, siger formanden.
Formanden: Nu får vi svært ved at fylde vores kurser
Han oplever, at de faglige foreninger er faldet mellem to stole ved, at ingen har fundet ud af, hvordan deres kurser skal indtænkes i kompetencefonden.
“De burde have fundet ud af, hvordan man kunne signalere en kredit til folk, som bruger deres liv og levned til at arbejde for at styrke den faglige undervisning i folkeskolen,“ siger han.
Landets professionshøjskoler og centrene for undervisningsmidler (CFU) har planlagt 52 kurser, hvor deltagerne kan få støtte via kompetencefonden.
“Det bliver et yderligere konkurrencetryk på vores kurser, fordi de godkendte kurser bliver finansieret med 80 procent. Og det er i forvejen svært nok at få de faglige foreningers kurser fyldt”, siger Bent Lindhardt.
De faglige foreninger samarbejder med DPU
Han er gået forrest i at skabe et samarbejde mellem de faglige foreninger og de offentlige uddannelsesinstitutioner, og han oplyser, at Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har responderet positivt på foreningernes henvendelse.
Planen er at udvikle en håndfuld eksisterende kurser i samarbejde med DPU, så de kan blive godkendt til støtte gennem kompetencefonden.
"Vi vil prøve at finde nogle arrangementer, som er relevante og som har en kursusvolumen, som begge partere vil være tilfredse med”, siger Bent Lindhardt.
Han understreger, at samarbejdet i hvert fald indtil videre udelukkende er motiveret af behov for økonomisk støtte.
“Det er blot en formel institution, der blåstempler nogle kurser, så de faglige foreningers kurser får nemmere ved at overleve. Men man kan have en vision om, at samarbejdet på sigt går ind og udvikler sig til mere”, siger Bent Lindhardt.
H&D-forening frygter, at deres kursus-undervisere ikke godkendes
Hos Den Faglige Forening Håndværk og Design frygter formand Irene Egeskov Andersen, at nogle af de undervisere, foreningen bruger på deres kurser, ikke vil blive godkendt af kompetencefonden.
“Vi vælger jo en instruktør, som er håndværksmæssigt dygtig til det specifikke område, de underviser i. Men det er jo ikke sikkert, at vedkommende har en pædagogisk uddannelse, og så kan det blive et problem med hensyn til godkendelse i forhold til kompetencefonden”, siger Irene Egeskov Andersen.
Det er dog ikke noget, der bekymrer Bent Lindhardt. Han mener, at hvis de kombinerer DPU's viden med foreningernes praksisforståelse, så kan det skærpe udbyttet af kurserne.
Konsekvensen kan blive færre kurser
Hvis ikke det lykkes at skaffe finansiering til kurserne via samarbejdet med DPU, frygter Bent Lindhardt, at det kan få konsekvenser for, om de faglige foreninger er i stand til at udbyde deres kurser på længere sigt.
“Konsekvenserne kan blive, at vi ikke kan oprette kurserne, og der vil være kurser, som vi er nødt til at lade være med at udbyde, fordi de simpelthen bliver for dyre. Lærerne vil gå glip af nogle af ildsjælene i de faglige foreninger, hvis ikke de her kurser får lov til at leve”, siger formanden.
På trods af samarbejdet med DPU håber Bent Lindhardt, at Lærernes Centralorganisation vil revurdere deres støttekriterier til en fremtidig genforhandling.
“Vi har et ønske om, at man overvejer at ændre det til de næste forhandlinger til næste år”, siger han.
