Eid-fejring

Minister: Eid skal ikke automatisk udløse skolefridage

En sognepræst, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen har ytret ønske om at starte en diskussion, om muslimske elever skal have fri, når de fejrer eid. Men undervisningsministeren mener ikke, at alle elever per automatik bør have fri på religiøse helligdage.

I weekenden fejrede muslimer over hele verden Eid al-Fitr, der markerer afslutningen af Ramadan, der er den muslimske fastemåned. 

I år faldt højtiden i en weekend, men sådan er det ikke altid, og det har fået sognepræst i Høje Taastrup Søren Isak Nørøp til at ønske at åbne for en diskussion om, hvorvidt elever der fejrer Eid skal have fri. Han har i Sjællandske Medier foreslået, at eleverne får en undervisningsfri dag.

Han er ikke den første med det ønske. Lærer Andreas Ravn Skovse skrev i 2019 et indlæg til Folkeskolen, hvor han argumenterede for, at muslimske helligdage bliver tænkt ind i skolernes ferieplanlægning. I hvert fald når skolerne, som den han var på i 2019, består af næsten 100 procent muslimske elever. 

For ham som lærer betød fejringen nemlig, at langt de fleste af hans elever på enkelte dage ikke mødte i skole, og han skulle gennemføre undervisning for ganske få elever.

”Vi kunne tænke de muslimske helligdage ind i ferieplanlægningen, når nu næsten alle skolens elever kommer fra muslimske hjem. Disse to dage om året kunne være fridage, og så afvikle de to skoledage på et andet tidspunkt på året”, lød hans argument.

Flere ønsker dialog om Eid-fri

Både formand for Skolederforeningen Dorte Andreas og formand for Danske Skoleelever Caroline Helene Hermansen mener, at man bør tage en dialog om fridage i forbindelse med muslimske helligdage.

”Som udgangspunkt synes jeg, at man kunne kigge på, om vores skole ikke kun skal rumme dem, der er kristne, men også andre religioner”, siger Caroline Helene Hermansen til AvisenDanmark.

Dorte Andreas mener, at der bør tages hensyn, men at hensynet må tages efter behovet.

”Det er noget, man også burde drøfte i kommunerne, for der er jo forskellige behov fra kommune til kommune, alt efter hvor mange elever der er, og hvad omfanget er”, siger Dorte Andreas til AvisenDanmark.

Debatten har fået Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl til at stille et spørgsmål til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om, hvad ministeren mener ”om at give skoleelever eid-fri, som formanden for Danske Skoleelever og formanden for Skolelederforeningen angiveligt er klar til at drøfte”.

Samtidig beder hun ministeren tage stilling til, om ”det er vigtigst at indføre eidfri eller genindføre store bededag?”.

Minister: Kommuner og skoleledere kan give Eid-fri

Mattias Tesfaye er ikke klar til at lave nationale fridage i forbindelse med eid-fejring.

”Jeg mener ikke, at det er en god idé at give alle elever fri på grund af religiøse helligdage, da elevernes behov er forskellige, ligesom jeg heller ikke mener, at der skal indføres flere lovbestemte fridage. Der kan dog være gode grunde til at give fri til enkelte elever”, skriver han i et svar, hvor han lægger op til, at det er en drøftelse, som tages i den enkelte kommune.

”Det er overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af et skoleår, og hvornår ferier og fridage i øvrigt skal placeres i løbet af skoleåret. Det er således op til lokal beslutning, om man ønsker at holde skolen lukket fx i forbindelse med religiøse højtider ud over folkekirkens helligdage”.

Han understreger også, at skolederen kan give tilladelse til ekstraordinær frihed.

”Tilladelse til ekstraordinær frihed sker ud fra en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil indebære for eleven og for klassen”.