Det skal undersøges

Et nyt, skelsættende forsøg bliver nu søsat af Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen.

Forsøget indeholder tre nybrud:

1) Det retter blikket mod de litterære, dannelsesmæssige og æstetiske elementer i danskfaget - efter mange år, hvor læsning og skrivning har været i fokus.

2) Forsøget promoverer en progressiv undervisningsmetode, kaldet 'undersøgelsesorienteret didaktik'.

3) Forskerne, der står for forsøget, udvikler nye test, der kan indfange en bredere faglighed end den faglighed, der er i nationale test.

En undersøgende tilgang bliver allerede i dag brugt i matematik- og naturfagsundervisningen, hvor eleven ses som en lille forsker, der undersøger for eksempel naturfaglige fænomener, fortæller docent, ph.d. Thomas Illum Hansen, der er den overordnede leder af det nye forsøg.

"I dansk handler den undersøgende tilgang grundlæggende om at lade eleven gå på opdagelse i teksten - så eleven lærer at undersøge tekster selv", tilføjer han.

Læs mere om 'inquiry based' undervisning 

Lodtrækningsforsøg

Forsøget er et såkaldt lodtrækningsforsøg: På omkring 100 skoler skal lærere undervise deres elever i dansk i 7.-8. klasse ved hjælp af undersøgelsesorienterede metoder, som de får af forskerteamet bag undersøgelsen.

Og lærere fra omkring 75 skoler - såkaldte kontrolskoler - skal undervise deres elever i dansk i 7.-8. klasse, som de plejer. Forskerne vil så sammenligne de to populationer for at finde ud af, hvad der giver de bedste resultater.

Hypotesen

Hypotesen er, at en undersøgende tilgang vil give en mere engagerende og medinddragende undervisning, fortæller Thomas Illum, og forskerne vil i spørgeskemaer, som såvel elever som lærere skal besvare, kortlægge, om det så også er tilfældet.

Forskerne vil endvidere udvikle test, der kan indfange elevernes faglige udbytte af den undersøgelsesorienterede undervisning.

"Det er en udfordring, for i Danmark har man primært haft fokus på at teste læsefærdigheder, og vi vil teste fortolkningskompetence. Det er nyt herhjemme".

DLF og ministeriet bag stort fælles dansk- og matematikprojekt

Inspiration fra Tyskland

De danske forskere vil lade sig inspirere af tyske kolleger, der har udviklet et interessant bud på et testbatteri, der kan indfange det særligt litterære i tyske elevers tekstforståelse, fortæller Thomas Illum.

De tyske forskere har således udviklet et slags supplement til Pisa-testen, fordi de mente, at den manglede noget, nemlig det særligt litterære, og de har så udviklet en test, hvor eleverne skal tolke teksten og læse mellem linjerne for at kunne besvare testen, tilføjer Thomas Illum.

"De har gjort sig gode erfaringer med deres test i Tyskland, så vi vil udvikle tilsvarende test til en dansk sammenhæng. Når det nu er et krav, at vi skal teste skolelever i Danmark, vil vi gerne gøre testene bedre og rammerne bredere, så lærerne kan komme til at undervise i det, der er vigtigt i danskfaget i forhold til æstetiske tekster", siger Thomas Illum.

Risikoen er, at lærerne begynder at undervise til de nationale test, og de test er altså for snævre, danskfagligt set, mener han.

Respekt for formålsparagraffen

Projektets undervisningsforløb er formålsorienterede, jævnfør folkeskolelovens formålsparagraf, fortæller Thomas Illum.

"Forløbene er altså ikke snævert målstyrede, men formuleret med eksplorative mål. I vores spørgeskemaer spørger vi derfor også ind til elevernes og lærernes oplevelse af undervisningen, og vi spørger dem om deres holdninger til undervisningens mål, indhold og metode", siger han.

"Den undersøgelsesorienterede undervisningsform er et alternativ til de gængse tekstanalysemodeller i litteraturundervisningen, som eleverne kan køre trætte i", tilføjer han.

Oplevende tolkning

Et nøgleord i den undersøgelsesorienterede metode er 'oplevelse'.

"En 'oplevende tolkning' er det første, som eleven får ud af sin læsning. Han eller hun konstruerer nogle forestillinger og skaber derved en tekstverden, som danner grundlag for den videre tolkningsproces", forklarer Thomas Illum.

"Det kan være en rytmisk vekslen mellem æstetiske og analytiske tolkningsstrategier, der bevæger sig fra en æstetisk oplevelse mod en analytisk refleksion", tilføjer han og fortsætter:

"Det betyder, at for eksempel fokuslæsning kan være mere eller mindre analytisk. På den ene side kan eleven anvende en æstetisk langsom-læsning, hvor han eller hun registrerer sin egen respons og tekstens indvirkning på de billeder, tanker og følelser, som eleven danner under læsning".

"På den anden side kan eleven benytte sig af en analytisk nærlæsning, hvor han eller hun fokuserer på litterære virkemidler med afsæt i et analytisk fagsprog".

Rolig nu

"Det er vigtigt, at elev og lærer ikke går for hurtigt frem i deres iver efter at komme hen til en analytisk forståelse eller redegørelse på kort tid. Så kortslutter de processen" fortsætter Thomas Illum.

"I stedet skal undervisningen hellere udvikle en åben og undersøgende indstilling til tekstens verden. Og udvikle et formsprog, så den analyse og fortolkning, som eleven laver, bygger på æstetisk erfaringsdannelse".

Læreren kan understøtte en sådan åben og undersøgende indstilling i sin undervisning ved at sætte fokus på de forskellige tolkningsstrategier, der bringes i spil, når man arbejder med en æstetisk tekst i en didaktisk kontekst, fortæller Thomas Illum.

Litterær læsning er ikke faglig læsning

"En særlig udfordring er, at der i de seneste år har været meget fokus på faglige læseforståelsesstrategier. Derfor er der en risiko for, at man forstår de litterære tolkningsstrategier i lyset af de faglige læsestrategier, der er styret af en rationel top down-logik, hvor eleven skal udlede mening af teksten med afsæt i sit kendskab til den faglige genre", siger Thomas Illum.

Elever er i dag principielt skolet i at hive et konkret fagligt udbytte ud af deres læsning af en fagtekst i for eksempel historie, påpeger Thomas Illum.

"Men litterære tolkningsstrategier i undervisningen må til forskel fra de faglige læsestrategier understøtte en æstetisk bottom up-læsning, hvor lærer og elev sætter parentes om deres viden forud for læsning", siger han.

"Elev og lærer bør nemlig forholde sig så åbent som muligt til den æstetiske teksts former og betydningsdannelser", tilføjer Thomas Illum.

"De generelle læseforståelsesstrategier egner sig ikke til æstetiske tekster, fordi de til forskel fra fagtekster er kendetegnet ved deres særegne æstetiske form og betydningsdannelse", fastslår han.

Arbejdsgruppe: Faglig læsning skal ind i alle fag

Også forsøg i matematik

En af Undervisningsministeriets interesser i projektet er at få valuta for pengene, forstået således: Skolereformen giver flere timer til eleverne i matematik og dansk, og nu vil ministeriet så sikre sig, at eleverne bliver bedre til matematik og dansk.

Derfor skal forskerne ikke kun lave lodtrækningsforsøg i dansk, men også i matematik, nemlig i 4.-5.-klasser.

Og også i matematik er den undersøgende pædagogik på dagsordenen - som den i øvrigt har været det i flere år i danske skoler. Også på europæisk plan har den undersøgende tilgang været god latin i matematik og naturfag i flere år, herunder i EU-projektet Primas.

Regeringen og KL: Hver enkelt elevs faglige fremskridt skal måles

 John Dewey i opdateret udgave

Den undersøgende tilgang, som jo er essensen i det aktuelle projekt, bygger på en lang tradition, der går tilbage til den progressive pædagogik, som John Dewey udtænkte for 100 år siden, fortæller Thomas Illum.

Men vi videreudvikler den undersøgende undervisning, tilføjer han og fortæller, at nøgleordene er: Tydelig lærerstøtte til og rammesætning af elevernes undersøgende arbejde. Samt inddragelse af eleverne i undervisningen ved hjælp af digital teknologi.

I praksis bliver forsøget sat i gang i januar 2017 ved seminarer rundt om i landet. Til den tid vil forskerne have digitale platforme med undersøgelsesorienterede undervisningsforløb klar, som 'forsøgs-lærerne' så skal bruge i deres undervisning.

Forsøget bliver afsluttet i 2018.