Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

“Jeg forstår godt lærere, som træder et skridt tilbage.” Ordene er Mattias Tesfayes. 

Det er godt, at virkeligheden i folkeskolen nu bliver anerkendt fra højeste sted. Men forståelse alene gør det ikke. Der skal handling til. For spørgsmålet er ikke, om vi forstår, hvorfor lærere mister modet – spørgsmålet er, om vi vil fjerne de barrierer, der får dem til at træde tilbage i første omgang.

Vi har brug for løsninger, der styrker læreres mulighed for at lykkes i klasseværelset – ikke løsninger, der trækker dem længere væk fra relationen til elever og forældre. Når vi diskuterer nye ordensregler, skærpede regler om magtanvendelse og flere politianmeldelser som svar på folkeskolens udfordringer, så løser det ikke udfordringerne alene. For vi risikerer at forveksle symptomer med årsager – og i stedet for at styrke lærernes arbejdsmiljø og det pædagogiske råderum, risikerer vi at skubbe alle længere væk fra hinanden.

Når en lærer oplever vold eller trusler i sit arbejde, skal vedkommende naturligvis have adgang til hjælp, støtte og erstatning. Det kæmper vi i DLF for – og det er grunden til, at vi har arbejdet for en målrettet voldsskadeforsikring, der dækker alle i folkeskolen; ikke kun specialskolerne. En voldsskadesikring vil kunne give rammerne for det pædagogiske arbejde bedre betingelser, og styrke det ved at fjerne en større barriere.

Politianmeldelser

I dag oplever mange lærere, at de – hvis de vil have erstatning – skal politianmelde elever og gøre krav gældende over for familiernes ansvarsforsikring. Det betyder i praksis, at læreren risikerer at stå i retten over for barnets forældre – ikke som samarbejdspartner, men som modpart. Det gør noget ved relationen. Det skaber afstand. Og det mudrer det fælles fokus på barnets udvikling. Ligeledes er der for en lærer, der har været udsat for vold, lange ventetider for at få udbetalt erstatning, hvor der pt. er en sagsbehandlingstid på 24 måneder ved erstatningsnævnet. Det er ikke i orden.

Det må vi kunne gøre bedre. En voldsskadeforsikring skal ikke blot beskytte læreren økonomisk – den skal beskytte muligheden for at fastholde det pædagogiske blik. Den skal understøtte det, vi som lærere er uddannet til: at danne, at undervise og at skabe trygge, tillidsfulde relationer til både elever og forældre.

Derfor skal vi have en model, hvor læreren kompenseres, uden at det nødvendigvis skal føre til politianmeldelser eller erstatningssager mod familierne. Det er ikke bare en forsikringsteknisk detalje – det er et pædagogisk vilkår. Og det bør gælde i hele landet. At læreres vilkår på dette punkt i dag afhænger af kommunens politik og forhandlingsvilje, er ikke rimeligt.

Konflikter løses sjældent med paragraffer

Vi må forstå, at konflikter i skolen sjældent løses med paragraffer alene. De løses gennem tilstedeværende lærere, stærke fællesskaber og en ledelse, der tager ansvar. En god voldsskadeforsikring kan være en vigtig brik i det puslespil – ikke kun fordi den sikrer læreren økonomisk, men fordi den fjerner barrierer for det pædagogiske arbejde og for samarbejdet med hjemmet.

Vi skal ikke gøre det sværere at være den professionelle lærer i rummet. Vi skal gøre det lettere. Vi skal skabe en folkeskole, hvor læreren ikke skal vælge mellem sin egen tryghed og relationen til eleven og forældrene. Vi skal skabe en skole, hvor systemet bakker op – ikke skubber væk.

Og lad os huske: De problemer, vi står med, handler ikke kun om enkelt-elevers adfærd. De handler om høje klassekvotienter, manglende støtte til eleverne og et arbejdsmiljø, der mange steder er presset i bund. Når vi ikke sikrer gode rammer, er det ikke overraskende, at konfliktniveauet stiger.

Derfor må Tesfayes forståelse føre til forandring. Vi skal ikke bare tale om lærernes virkelighed – vi skal handle på den. Og vi skal gøre det med det mål for øje, som altid bør være det centrale: at læreren kan lykkes i sit arbejde med at skabe faglighed, fællesskab og trivsel. For alle elever.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk