Hun skal forske i skolereformer: ”Man sørgede ikke for at have lærerne med ombord” Danmarks skolehistoriker nummer 1, Ning de Coninck-Smith, tror på, at det er lærerne, der flytter skolen nye steder hen, og det vil hun blive ved med at gøre, til det modsatte er bevist. Nu skal hun lede et stort forskningsprojekt om, hvilke kræfter, der driver forandringer.
Hvilke børn får udfordringer med sprog? Forskere vil gøre os klogere Hvis et barns sprogudfordringer bliver løst tidligt, kan det gøre en stor forskel for barnets fremtidige trivsel og læring. Nyt stort forskningsprojekt vil gøre det nemmere at hjælpe de udfordrede børn allerede i daginstitutionen.
Elevers masseforskning viser, at mængden af giftige cigaretskod i naturen bare stiger 30.000 elevers indsats i Masseeksperimentet afslører, at dansk blød lovgivning mod cigaretskod ikke virker, at der nu også er giftige nikotinposer i naturen, og at børn har et overforbrug af tøj - også ofte af plastmaterialer.
Dansklærere tygger forskning for kollegerne: Her er hjælp til skrivetræningen Læseøvelser er lette at finde. Skrivetræning er sværere. Derfor har to dansklærere udviklet et site baseret på den nyeste skriveforskning, hvor de lægger gratis sæt klar med øvelser og lærervejledninger til kolleger over hele landet.
Banebrydende forskning: Ordblindediagnose gør en stor positiv forskel for elever Danske forskere har med udgangspunkt i data fra Ordblindetesten målt på, hvad ordblindeindsatser i skolen betyder for elevers fremtid. En vigtig læring er også at give støtte til de elever, der testes ’næsten’ ordblinde.
Skolemad på dagsordenen: "Vi skal lære af svenskernes erfaringer - og fejl" Københavns Universitet er medarrangør af et møde på Christiansborg i dag om skolemad. Professor Bent Egberg Mikkelsen forsker i skolemad på begge sider af sundet og understreger vigtigheden af at involvere eleverne.
Forskere: Der er en mulig forklaring på, hvorfor drengene klarer sig bedst Drengene klarer sig langt bedre end pigerne i matematik. To forskere, der står bag den danske del af ny undersøgelse, gennemgår de opsigtsvækkende resultater. Rune Müller Kristensen Christian Christrup Kjeldsen
International måling: Drengene stikker af fra pigerne i matematik Forskellen på drenge og pigers resultater i matematik i 4. klasse er fordoblet på fire år. Det viser den nyeste udgave af den internationale undersøgelse Timss, der netop er offentliggjort.
Målrettet sprogindsats i børnehaven giver bedre resultater i skolen Der er langvarige positive gevinster at hente på børns læring i både dansk og matematik ved sprogindsatser i børnehaven. Også børnenes trivsel i skolen forbedres.
Forskere vil se på elevernes kunst i skolen - også den, de tegner i matematikbøgerne Børn ved godt, om kunst vækker behag eller ubehag hos dem. For de har allerede en ’kulturel literacy’, som lærerne kan bygge ovenpå. Det er udgangspunktet for et stort europæisk forskningsprojekt, som skal munde ud i materialer, seminarer og viden til lærere om børns forhold til kunst i skolen.
Lyntoget rammer i 8. klasse De to uddannelsesforskere har fulgt en række elever fra 7. klasse og frem til året efter, de gik ud af skolen. Kom med tæt på elevernes tænker og oplevelser, når lyntoget rammer i udskolingen. Lea Høxbroe Højbjerg Nanna Ramsing Enemark
Matematik og racialisering - se de nye skoleforskningsprojekter Tre ud af 12 nye ph.d.-projekter på folkeskoleområdet handler om fag. Forskerne vil også dykke ned i bl.a. mellemformer, overgangen fra læreruddannelse til praksis, læreres racialisering, vejledning og trivsel.
Forskerklummen: Ja, man må gerne kigge efter sin sidemand At imitere andre er ikke snyd, man må gerne kigge efter hos sidemanden. For imitation eller efterligning er udgangspunktet for al læring, skriver adjunkt Lise Baun. Lise Baun
Tæller dine elever 5+7 på fingrene? Så skal du have et særligt øje på dem Det er "noget vås", at nogle elever er for svage i matematik til at have glæde af at arbejde med talforståelse. Sådan lyder det fra Pernille Bødtker Sunde, der er klar med overbygningen på sin prisvindende ph.d. om matematikundervisning i de mindste klasser.
Politikere taler straf og eksklusion: Hvorfor interesserer vi os så lidt for, hvorfor de urolige elever forstyrrer? Kaos i klassen bliver ikke løst ved at sende elever væk fra fællesskabet. Det er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Sigga Waleng. Hun mener, at uroen delvist skyldes, at skolen er underlagt politiske krav, der gør det svært for lærerne at lave den mest hensigtsmæssige undervisning.
Ny forskning: Det giver uro at sende elever uden for døren En uge efter Mattias Tesfaye kom med sit udkast til nye ordensregler for folkeskolen blev strammet, konkluderer en forsker, at politikerne er på gal kurs. Hjemsendelser, tvungne skoleskift og at sende elever uden for døren virker stik modsat hensigten.
Gratis bog: Har I øje for, hvor mange slags tekster eleverne udsættes for – og at de ofte er 'ubetænksomme'? Det kan være forvirrende som elev at møde en lang række vidt forskellige slags tekster i skolens mange fag. Og mange af teksterne tager tilmed ikke nok hensyn til eleverne, lyder det fra en læsedidaktikforsker, der står bag en ny gratis bog til lærerne.
Karakterdannelse: "Vi skal turde sige, at vi skal opdrage børnene i skolen” Projekt om karakterdannelse har fået kritik for at hvile på et religiøst grundlag og for at ville genindføre den sorte skole. Det bliver afvist af initiativtagerne. Men lærerne skal have mere autoritet end i dag, siger de.
Nyt valgfag: Hvordan skal lærerne undervise for at lære eleverne at tage kritisk stilling til teknologi? Eleverne i udskolingen får nu teknologiforståelse som nyt valgfag. Men hvad skal eleverne lære i faget? Og hvordan skal naturfagslærerne undervise i det? Det er en gruppe forskere i fuld gang med at undersøge.
Ny forskning: Håndværksarbejde giver større følelse af mening i livet end et job Et nyt engelsk studie peger på, at crafting kan gøre en forskel for folkesundheden. Folk, der dyrker håndværk, er gladere og mindre ensomme.
Forstå low arousal: Derfor skaber tilgangen rolige børn og voksne Få svar på dine spørgsmål om low arousal, og hvordan du som lærer eller pædagog kan anvende den særlige pædagogiske tilgang.
Forsker: Børn forsøger at skjule deres følelser ved skolestart Børn gør en stor indsats for at være vellidt af deres lærere, når de starter i skole. Nogle gange betyder det, at de forsøger at skjule deres sande følelser. Katrine Weiland Willaa har skrevet ph.d. om de høje følelseskrav i overgangen fra børnehave til skole.
Kan børn lære at skrive gennem en app? Ja, det gør skriveprocessen legende og social Skriveapps har et undervurderet potentiale til at lære indskolingselever at skrive. Det viser en ny ph.d.-afhandling, hvor Lise Baun har undersøgt, hvad der sker, når en 1. klasse skal lære at skrive med et program på en tablet og ikke et hæfte.
Forskerklumme: ”Jeg tror man lærer bedst, når man har noget i hænderne” Kunstbaseret undervisning kan forandre den måde elever arbejder med litteraturfaglige begreber på, skriver Helle Rørbech.
Hold da op for en forskning med skolen Ny bog giver baghjul til Hattie og både smile- og panderynker hos læseren. Den er læsetiden værd. Jens Raahauge
DSA-lærerne har meget magt. De skal bare tage den på sig – og tage almenlærerne under armen Kommunerne bestemmer selv, hvordan de vil organisere arbejdet med nyankomne elever. Desværre har næsten alle valgt samme løsninger, viser Nanna Ramsing Enemark i sin ph.d.-afhandling. Hun opfordrer til at inddrage de fagprofessionelles erfaringer meget mere.
Forsker: Læselyst er ikke bare en volumenknap, man kan skrue op for Det er for grovkornet og risikabelt kun at tale om 'læselyst'. Hvad så, hvis man ikke har lyst? I en ny bog beskriver læseforsker Thomas Illum fire drivkræfter til læsning og giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med elevernes motivation.
Økonom: Tolærerordning kan være en god forretning Med den nye folkeskoleaftale er tolærerordninger ikke længere et krav ved kortere skoledage. Men tolærerordninger kan vise sig at spare kommunen for penge frem for at være en udgift, viser et nyt forskningsnotat.
Debat: Hvor er skoleforskerne med lærerbaggrund? Vi har mange skoleforskere i Danmark, men for få har erfaring fra klasselokalet. Hvis vi vil bygge bro mellem forskningen og praksis, bør flere forskere med lærerbaggrund få del i forskningsmidler og ph.d.-stipendier. Lea Jensen
Forskerens søn kom hjem fra skole og sagde, at han var "ubrugelig for samfundet" Det store fokus på test, prøver, karakterer og uddannelsesparathed i udskolingen risikerer at øge uligheden blandt eleverne, selv om intentionen er det stik modsatte. Sådan lyder en af de vigtigste konklusioner i en ph.d.-afhandling af Gry Tybjerg, forsker ved Center for Anvendt Velfærdsforskning på UCL.
Debat: Vi bliver nødt til at vide, hvorfor elever synes læsning er ’røvkedeligt’ Hvis vi skal have flere elever til at læse af lyst, er vi nødt til at kigge på, hvad der skaber en ulyst til at læse hos børn og unge, skriver ph.d. og faglig konsulent Henriette Romme Lund. Henriette Romme Lund
Når ChatGPT diskriminerer, handler det om matematik Algoritmerne bag kunstige intelligenser kan indeholde bias, der kan få store konsekvenser i takt med, at AI fylder mere og mere i vores allesammens hverdag. Nyt forskningsprojekt skal klæde matematiklærerne på til at undervise i algoritmisk bias.
Hvordan får man forældre til at vælge folkeskolen? Ny forskning viser, hvad man ikke skal gøre Gladsaxe har i mange år kæmpet for at få flere lokale familier til at vælge Skovbrynet Skole. Kommunen har flere gange flyttet skoledistriktsgrænserne. I dag lander en ny rapport om, hvad kommunens forældre vægter højt, når de vælger skole.
Debat: Skoleudvikling får alt for sjældent en effekt i klasseværelserne Massevis af skoleudviklingsprojekter har forsøgt at løfte folkeskolens svageste elever gennem årene. Men da alt for mange ender som lightudgaver, opnår projekterne sjældent den ønskede effekt, skriver tidligere børne- og ungechef Bjarne Nielsen. Bjarne Nielsen
Skoleforsker "havde regnet med, at de ville løfte de øvrige 96 kommuner - i stedet for at trække de 2 ned” Meget tyder på, at politikerne ikke har forstået potentialet i at give skolerne den tilstrækkelige frihed, lyder det fra en skoleforsker, der følger frihedsforsøget tæt. Hun mener, at der en række gevinster med friheden, som er blevet overset.
Gigafonde lægger kvart milliard i småbørnscenter på KP Københavns Professionshøjskole etablerer nyt tværfagligt forskningscenter sammen med Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden og TrygFonden.
Skole prøver forskerbud på god skole af: ”Jeg har virkelig været på udkig efter nogen, som ville gå all in” Stor folkeskole uden et eneste græsstrå i skolegården er gået sammen med en af Danmarks førende skoleforskere om at lave prototypen på en god skole for alle børn.
Læseforskning: Tænk, hvis børn ikke var så afhængige af, hvilket postnummer de er født i, og om de møder en ildsjæl Litteraturforsker Anna Skyggebjerg er ny leder for Nationalt Videncenter for Læsning. Hun nægter at bruge ordet læsekrise, for det fører til hurtige hovsaløsninger. Det, der er brug for, er langsigtede investeringer i skolebiblioteker, flere resurser og mere tid til lærerne ude i skolerne.
Professor afviser gastronationalisme hos lærere: Madkundskab skal også vise andre kulturers mad Elevernes smagsmæssige, kulturelle, religiøse og ernæringsmæssige præferencer er en vigtig del af madkundskab, og der er god læring i at arbejde med madmæssig mangfoldighed, siger professor Karen Wistoft.
Brinkmann og 10 skoler i projekt: ”Karakterdannelse er at skabe gode mennesker” Svend Brinkmann er forskningsvejleder på et nyt nationalt projekt om karakterdannelse i skolen. Her skal lærerne arbejde med at styrke dyder som vedholdenhed, selvkontrol, empati og tillid hos eleverne.
En smuk pakke er leveret. Tak for det. Bogen rammesætter sit teoretiske fundament for arbejdet med børns læring, omsætter det til den konkrete undervisningsform 'Eleven som forsker', krydrer det med lidt ekstra strategier til de elever, der måtte finde formen udfordrende - og så lige forskning der fortæller, hvordan både elever og lærere oplever det. Christina Hostrup
Forsker: Selvfølgelig skal folkeskolen lære vores børn at læse Læseforsker Simon Skov Fougt røg op af stolen, da han læste på folkeskolen.dk, at der er for meget fokus på, om børn lærer at læse og regne i skolen. Tværtimod er læsning grundlæggende for børns læring og demokratiske forståelse, mener han. Simon Skov Fougt
'Mellemformer': Billigere specialtilbud virker - men der er ikke råd til pladser nok Mellemformer kan føre til et stort fagligt og socialt udbytte for en del elever med særlige behov, vurderer lærere, pædagoger, skoleledere og eleverne selv i en ny undersøgelse. To ud af tre ledere siger, at de ikke har råd til nok mellemformer.
11 spørgsmål kan bane vej til bedre skolegang for elever med behov for særlig støtte Elever med særlige støttebehov, forældre og fagprofessionelle har sammen identificeret 11 spørgsmål, der mangler forskersvar på, hvis skolegangen for elever med særlige støttebehov i almenskolen skal forbedres. Et af dem handler om tolærerordninger.
Forskere finder fejl og mangler i de mest populære bogsystemer, der skal lære børn at læse De tre mest brugte læremidler til begynderlæsning ”har hver sine fejl og mangler”, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. Lærerne skal have mere tid til at forholde sig kritisk til de læremidler, de bruger, mener forskerne.
Forsker: Sådan får du læreren ombord i dit udviklingsprojekt Hvis forskere skal lave projekter med lærere i folkeskolen, er det vigtigt, man byder sig til og overtager noget af hovedpinen, skriver Thorbjørn Wejdling.
Forsker: Hvordan kan vi undgå, at bæredygtighed bliver endnu et add-on til alt det, folkeskolen skal? Ph.d.-studerende Nadia Raphael Rathje mener, at bæredygtig skolepraksis kan ses som en grundsten på linje med skolens opgave om demokratisk dannelse. Hendes casestudier viser, hvordan pædagogik og didaktik kan bidrage til en grøn omstilling.
Forskere: Sådan underviser du bedst i kontroversielle emner To danske forskere er med i et internationalt forskningsprojekt, som undersøger, hvordan lærere kan undervise i kontroversielle emner. De kan allerede nu pege på, hvilke de didaktiske tilgange som virker bedst.
Fordybelse i en multitaskingkultur Der er fordybelseskrise i folkeskolen – og i samfundet, i vores arbejdsliv og i vores private liv. Der er udbredt konsensus om, at fordybelse er en af vor tids største udfordringer. Kristiane Hauer ser nærmere på krisen i denne grundige bog. Alice Nørlem
Sproglærere og elever arbejder med AI i nyt udviklingsprojekt Sproglærerne er blevet nysgerrige på, hvad AI kan bruges til i undervisningen. Hvordan reagerer eleverne, og hvordan flytter man sige fra at skulle sikre sig mod snyd til at kunne bruge AI konstruktivt? I et nyt udviklingsprojekt afprøver lærere, elever og CFU-konsulenter mulighederne sammen.
Vil samle data fra mundtlige prøver: ”Vi ved meget lidt om prøvernes betydning" Der er en masse teser om, hvad afgangsprøverne betyder for undervisningen og eleverne, men der er næsten ingen reel forskningsviden om, hvad de faktisk betyder. Det vil en gruppe forskere lave om på.
Ph.d.: Hvorfor flyder litteratursamtalen ikke trods lærerens bedste intentioner og hårde arbejde? Det sociale hierarki mellem eleverne og påvirkningen fra læreren er ofte for stærk til, at eleverne tør fortolke litteratur selv. Ny ph.d. ser på, hvordan brætspil kan sætte eleverne – og læreren – fri.
At halvdelen af danskerne ikke føler, at de kan synge, viser behovet for mere sang i skolen 48 procent af voksne danskere ikke føler, de synger særlig godt, og 22 procent kan ikke lide at synge med andre, viser ny forskning. Det er et stort problem, siger forskeren bag. Hun mener, at sang skal fylde meget mere i skolen.
