USA

“This is coming to a country near you, or to yours", har formand for et af de store amerikanske lærerforbund, National Education Association, Becky Pringle, sagt om Trump-administrationens angreb på det amerikanske undervisningsministerium.

Nordiske lærerorganisationer sender støtteerklæring til amerikanske kolleger

Offentliggjort Sidst opdateret

Nordisk Lærerorganisationers Samråd NLS står helhjertet bag lærerkollegerne i USA, som nu står på frontlinjen i kampen for offentlig uddannelse og demokratiske rettigheder, hedder det i en støtteerklæring, som NLS har sendt til de amerikanske lærer- og skolelederorganisationer.

"Det der lige nu udfolder sig i USA er et målrettet og alvorligt angreb på hele det offentlige uddannelsessystem. Trump-administrationen og dens allierede arbejder på at svække og opløse det amerikanske undervisningsministerium og dermed underminere den grundlæggende rolle, som uddannelse har et af samfunds stærkeste værktøjer til at opnå social lighed og demokratisering", hedder det i erklæringen. "Det er de mest sårbare, der bliver ramt hårdest af Trumps tiltag: elever fra lavindkomstfamilier, børn med handicap, flersprogede elver og andre, der allerede møder barrierer i uddannelsessystemet". 

I brevet fremhæver de nordiske fagforeningsformænd kollegerne Becky Pringle (NEA) and Randi Weingarten (AFT), der har understreget, at der ikke kun er tale om et angreb på lærere, men på selve retten til at lære, og at der er politiske kræfter på spil, som vil lukke ned for andre holdninger end deres egne. 

NLS.info: "Solidarity with American Teachers"