Der er tendens til, at specialundervisningen opstiller mål for, hvad eleverne skal lave, mens der i mindre grad er mål for, hvad de skal lære. Det fremgår af en undersøgelse af specialtilbuddenes undervisning, som Undervisningsministeriet præsenterede på en konference i sidste uge.

Spørgelystne specialtilbud kvalificerer undersøgelsen af specialundervisning

"Muligheden for styrket feedback er netop betinget af arbejdet med opstilling af læringsmål og målstyret undervisning, hvorfor det ikke overraskende kan konstateres, at specialtilbuddenes udfordring med at anvende Fælles Mål afspejles i arbejdet med feedback til eleverne", hedder det blandt andet i rapporten.

Forskerne fra Rambøll Management Consulting og professionshøjskolerne VIA University i Aarhus og UCC i København anbefaler på den baggrund, at Fælles Mål, målstyret undervisning og feedback bliver et indsatsområde i tilbuddenes implementering af skolereformen. Derfor blev en workshop på konferencen i Aarhus helliget emnet.

Udgangspunktet ligger i elevens udviklingszone

Generelt kan man sige, at specialskolerne øver sig i at bruge Fælles Mål, men de er i sin spæde start, fordi de har svært ved at omsætte målene til deres elever, indledte læringskonsulent Marie Hertz Jensen.

"Vi er gået fra undervisningsmål til læringsmål med øget fokus på, hvad eleverne får ud af undervisningen. Det er vigtigt at planlægge og gennemføre undervisningen med hensyn til trivsel, faglig udvikling og elevernes personlige alsidige udvikling. I kan have elever, som aldersmæssigt går i 8. klasse, men har en udviklingszone i 2. klasse. Så er det der, I tager udgangspunkt".

Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere

Andre elever er kognitivt langt under skoleniveau, helt ned til treårsalderen, fortsatte Marie Hertz Jensen.

"I må bruge målene for 0. klasse hele vejen op gennem skolesystemet. Undervisningen skal ikke nødvendigvis foregå efter en lærebog. Elever med multiple funktionsnedsættelser kan for eksempel arbejde med former og farver ved hjælp af klodser".

Svært at afgøre, hvad der er vigtigst

Der er ikke krav om individuelle mål for eleverne, men man skal differentiere undervisningen, så alle har mulighed for at lære, understregede læringskonsulenten.

"Der er metodefrihed, så I afgør selv, hvordan I arbejder med Fælles Mål. Vi er interesseret i at høre, hvordan I ser jer selv i målene", sagde Marie Hertz Jensen.

En deltager bad om ordet.

"Det er svært at finde frem til, hvad der er vigtigst, for der er mange andre ting at tage hensyn til end former og figurer. For eksempel ligger vores fokus i 0. til 3. klasse på at lære eleverne at gå i skole. Derfor har vi har beskrevet daglige rutiner, for eksempel om hvordan de finder deres pladser uden at forstyrre hinanden", sagde han

En lærer i en specialklasse med ti elever fra 4. til 6. klasse pegede på, at det er et stort arbejde at lave forløb med mål og delmål.

"Det tager enormt meget af min forberedelsestid, og jeg er nødt til at prioritere, hvor meget tid jeg skal bruge på at finde tegn på læring. Jeg tror ikke, min skoleleder er klar over, at vi prøver arbejdet med Fælles Mål af", sagde hun.

Det kræver krudt at formulere undervisningsmål

Marie Hertz Jensen gentog, at skolerne er i gang med at øver sig.

"Det er svært at nedbryde målene i alle fag og hele tiden. Men med tiden får I undervisningsforløb, som I kan dele med hinanden".

Læreren indvendte, at det er svært at dele, for man får sjældent samme type elevgruppe igen. Det bakkede Charlotte Ipsen fra hovedstyrelsen i DLF op.

"Det er en myte, at man bare kan gentage et flot forløb, for eleverne er forskellige i både almen og specialundervisningen. Selvfølgelig diskuterer lærere med hinanden, men det kræver krudt at formulere undervisningsmål", sagde Charlotte Ipsen.

En deltager mente godt, det kan lade sig gøre at arbejde videre med et forløb, en kollega har skabt.

"Hos os tager vi de lange briller på og arbejder videre med et forløb. Den næste lærer nuancerer forløbet, og efterhånden kræver det mindre og mindre forberedelsestid. Men det første skridt kræver en stor indsats", sagde han.

Alle kan sætte høje mål

En døgninstitution med intern skole ser Fælles Mål som et værktøj til at kvalitetssikre sin indsats.

"Hvis vi ikke når et mål, reflekterer vi over, om det skyldes, at eleven er påvirket af forhold i sit liv, eller om det er os, som bør gribe undervisningen anderledes an. Og så holder vi fokus på få områder, for eksempel læsning", fortalte en afdelingsleder fra institutionen.

En leder af en dagbehandlingsskole i København roste rammen for arbejdet med læringsmål.

"For vores udadreagerende drenge på 13 til 15 år er det en væsentlig del af deres læring, at vi opstiller mål. Men allervigtigst er det, at vi evaluerer. De reagerer på, om det har været en god dag, ud fra vores feedback, og et kræver, at vi har et afsæt at give feedback ud fra", sagde han.

Det afgørende er ikke at sætte et højt mål, tilføjede Marie Hertz Jensen.

"Det kan alle gøre. Det vigtigere er at evaluere de mål, man sætter", uddybede læringskonsulenten.

Elever kalder på nye læringsmål

Deltagerne i workshoppen blev skiftet ud, og Marie Hertz Jensen gentog sit oplæg for de nye.

"Jeg vil slå et slag for, at I tager udgangspunkt i elevernes nærmeste udviklingszone", tilføjede hun.

Den var Torben Juel Sørensen fra Nyborg Heldagsskole med på. Skolen underviser normalt begavede elever.

"Vi tager udgangspunkt i eleverne, og så nærmer vi os loven så meget som muligt. Men jeg ved, at mine kolleger i den vidtgående specialundervisning føler sig udfordret", sagde skolelederen.

Læringsmål skaber systematik og indsigt, og det er hjælpsomt, tilføjede en deltager.

"Men målene skal udvikles, så de dækker vores behov", sagde hun.

Fælles Mål giver god mening for lederen af en specialskole for udviklingshæmmede børn.

"Vi sætter individuelle læringsmål for alle elever og har fokus på, at de kender dem. De er ikke med til at formulere målene, det gør lærere og pædagoger i fællesskab, men hen ad vejen siger børnene, at nu har de opfyldt deres læringsmål, og så vil de gerne have et nyt".

Uden tilgængelige bandeord bander eleverne ikke

Skolelederen blev bakket op af to kolleger:

"Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan, og hvilke krav vi ikke kan opfylde. At vores elever er i progression, selv om de ikke kan gå til afgangsprøve", sagde den ene.

"Det er vigtigt, at vi måler på elevernes progression, så vi ved, hvor de rykker sig, og hvad deres næste udviklingszone er. Det er fint at have det at pejle imod", sagde den anden.

En skoleleder fra en specialskole hæftede sig ved, at kortlægningens beskrivelse af, at mange elever i specialtilbud undervises i en reduceret fagrække.

"Det giver god mening, at vi vælger fokus for eleverne. Populært sagt arbejder vores elever på halv kraft, så de kan kun klare det halve af det, almene elever kan nå. Derfor må vi vælge ud, og det er der også en kvalitet i, fordi det bliver genstand for en debat blandt personalet og med forældre, ledelse og forvaltning. På specialskolerne tager vi mange faglige og etiske valg for eleverne. Nogle af vores elever kan for eksempel kun kommunikere ved hjælp af en iPad, og hvis vi lader være med at sætte bandeord ind, ja, så bander de ikke", sagde han.

Skolelederforeningens faglige klub for specialskoleledere arbejder på at få indført særlige læringsmål for elever, der kognitivt befinder sig på førskoleniveau. På folkeskolen.dk har vi foreløbig skrevet disse artikler om emnet:

Ordførere giver specialskoler håb om at få særlige lærinsmål til deres elever

Fynske specialskoler savner fortsat forenklede læringsmål for deres elever

Ellen Trane afviser ideen om særlige læringsmål for specialskolernes elever

Ordfører: Hvorfor skal specialskoler sammenlignes med almenskoler?

Fynske specialskoler arbejder videre med ministeriet om særlige læringsmål

Fynsk skoleleder: Antorini er dobbelttydig i sit svar om mål for vores elever

Antorini: Elever på niveau med førskolebørn er omfattet af folkeskolens krav

Fynske specialskoler efterlyser forenklede mål til deres elever

Specialskoler tilpasser reformens krav til eleverne

Specialskoler kan betrragte sig som spydspidser i arbejdet med reformen

Ledere af specialskoler føler sig ladt i stikken af skolereformen