"Mange af vores elever er fritaget for fag og for det vejledende timetal, fordi de ikke kan leve op til kravene i normalsystemet. Vi savner bud på, hvordan vi skal forholde os til det, når reformen træder i kraft til august", siger Gert Andersen, formand for specialskoleledernes faglige klub.
Ledere af specialskoler føler sig ladt i stikken af skolereformen
Specialskolernes elever kan umuligt leve op til kravene i skolereformen, men det har politikerne ikke taget højde for, siger et markant flertal af ledere fra specialskoler og specialklasserækker i en rundspørge. Specialskoleledere skal drøfte problemstillingen med Undervisningsministeriet.
resultater fra rundspørgen
Oplever du, at regeringen har taget tilstrækkeligt hensyn tilspecialskolernes særlige vilkår i skolereformen:
I meget høj grad: 0 procent
I høj grad: 3 procent
I nogen grad: 12 procent
I lav grad: 39 procent
I meget lav grad: 46 procent
Ved ikke: 0 procent
Oplever du, at din kommunale forvaltning tager hensyn tilspecialskolerne og specialklasserækkernes særlige vilkår iforbindelse med skolereformen:
I meget høj grad: 1 procent
I høj grad: 7 procent
I nogen grad: 30 procent
I lav grad: 36 procent
I meget lav grad: 20 procent
Ved ikke: 7 procent
Oplever du, at kommunalpolitikerne i din kommune tager hensyntil specialskolerne og specialklasserækkernes særlige vilkår iforbindelse med skolereformen:
I meget høj grad: 0 procent
I høj grad: 3 procent
I nogen grad: 20 procent
I lav grad: 37 procent
I meget lav grad: 31 procent
Ved ikke: 9 procent
Kilde: Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Tallene erafrundet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
85 procent af specialskolerne og specialklasserækkernes ledere siger, at regeringen "i lav grad" eller "i meget lav grad" har taget tilstrækkeligt hensyn til specialskolernes særlige vilkår i skolereformen, mens knap 12 procent svar "i nogen grad". Heller ikke lokalt oplever skolelederne, at forvaltning og byråd tager tilstrækkeligt hensyn.
Specialskoler presses hårdt af nedskæringer
Det viser en rundspørge, som Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, har lavet med svar fra 106 skoleledere, viceskoleledere, SFO-ledere og afdelingsledere. De fleste er ansat på specialskoler, men der er også ledere fra specialundervisning på almindelige folkeskoler i blandt.
Specialskolernes elever kan ikke bare normaliseres
Det frustrerer specialskolelederne, at reformen vil normalisere deres elever, siger Gert Andersen, som er leder af Bornholms Heldagsskole i Østermarie og formand for den faglige klub af specialskoleledere under Skolelederforeningen.
Professor: Dybt problematisk, når kommuner sparer på specialskoler
"Ifølge reformen skal vi sætte læringsmål for vores elever og evaluere, om de når dem. Men politikerne har glemt at tage højde for, at vores elever har særlige udfordringer. Mange er fritaget for fag og for det vejledende timetal, fordi de ikke kan leve op til kravene i normalsystemet. Vi savner bud på, hvordan vi skal forholde os til det, når reformen træder i kraft til august", siger Gert Andersen.
Behov for at tolke reformen ind i en specialskolekontekst
COK lavede rundspørgen som optakt til et seminar, hvor man netop satte fokus på ledelse af specialskoler og specialklasserækker i lyset af skolereformen.
"Specialskolelederne oplever grundlæggende de samme udfordringer og efterspørger den samme kompetenceudvikling som ledere på almindelige folkeskoler. Men vi ser også et behov for, at reformen tolkes i en specialskolekontekst, og at specialområdet ikke bliver glemt, men bringes ind i helheden. Specialområdet kan i øvrigt bidrage til implementeringsarbejdet med gode erfaringer, for eksempel omkring samspillet mellem lærere og pædagoger", siger Ib Oustrup, direktør i COK.
Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan
"De kompetencer, specialskolelederne efterspørger, er klart et udtryk for, at vi føler os overset i reformen. Vi har brug for kompetencer til at sætte fokus på specialområdet og til at tale os selv ind i reformarbejdet, så vi ikke mister vores eksistensberettigelse", siger Gert Andersen
Der er ikke bare tale om en krusning
Der deltog 140 skoleledere i seminaret, og 60 ledere mødte op, da den faglige klub i Skolelederforeningen fulgte op med et internat på Gammel Avernæs.
"Det er tydeligt, at der er brug for at sætte fokus på vores område, når der møder så mange mennesker op. Seminariet i COK varede i 12 timer og kostede 2.195 kroner. Alligevel var der 140 deltagere, så der er ikke bare tale om en krusning", siger Gert Andersen.
Arbejdsgruppe bør se på specialskolernes udfordringer
Til de to arrangementer kom der en masse bud på, hvad skolelederne ser som udfordringer ved skolereformen, og det er lykkedes Gert Andersen at få en aftale i stand med kontorchef Anders Andersen fra Undervisningsministeriets Center for Udvikling af Folkeskolen for at drøfte en række spørgsmål, som blev rejst af deltagerne i COK-seminaret og i internatet på Gammel Avernæs.
Et spørgsmål går på, hvordan der kan laves dispensation for maksimal opfyldelse af fagene, når det samtidig sikres, at eleverne kender til fagenes eksistens. Et andet spørgsmål handler om, hvordan specialskoler kan retfærdiggør deres arbejde med elevernes tryghed og trivsel i så stor grad, at der ikke er tid til at opfylde fagrækken hele tiden. Et tredje spørgsmål drejer sig om, hvorvidt ministeriet har tænkt på at udvikle måle- og evalueringsredskaber målrettet elever på specialskoler.
"Vi bør nedsætte en arbejdsgruppe til at se på specialskolernes udfordringer, og hvad der er af forventninger til vores elever. Det er ikke en ny problemstilling. Vi har i mange år henvendt os til Undervisningsministeriet for at få et bud på, hvordan vi forholder os til børn, der er i en gråzone, så de ikke bliver ladt i stikken", siger Gert Andersen, der regner med at få et møde i stand med Anders Andersen i løbet af de næste 14 dage.
