Seks specialskoler fra Fyn efterlyser mål for, hvad deres elever med et funktionsniveau fra nul til seks år skal lære og har samtidig tilbudt Undervisningsministeriet, at de går sammen om at formulere målene. Men undervisningsminister Christine Antorini (S) har i et skriftligt svar meldt tilbage, at folkeskolens nye forenklede Fælles Mål også gælder for specialskolerne.

Fynske specialskoler efterlyser forenklede mål til deres elever

"Den læringsmålstyrede undervisning skal tilpasses elevernes funktionsniveau, og der kan for specialklasser udarbejdes særlige læseplaner, som tager højde for elevernes udviklingstrin og funktionsniveau", skriver Christine Antorini.

Positivt at ministeriet fortsætter dialogen

Christine Antorini slutter sit fire sider lange svar af med at invitere de seks fynske specialskoler til møde med Undervisningsministeriet "om udarbejdelse af særlige læseplaner". Mødet finder sted onsdag i næste uge.

Antorini: Elever på niveau med førskolebørn er omfattet af folkskolens krav

Skoleleder Annie Nielsen fra Rævebakkeskolen i Nyborg er glad for invitationen.

"Jeg ser mødet som en håndsrækning, for så er vi stadig i dialog med ministeriet. Men jeg er stadig urolig for, om Christine Antorini har forstået, hvem vores elever er, når hun afviser at fastsætte mål for dem. Alligevel inviterer hun os til et møde om særlige læseplaner. I min optik er en læseplan det samme som at sætte de mål, vi har behov for, så det er positivt, at vi nu skal mødes med embedsmænd fra ministeriet", siger skoleleder Annie Nielsen

Kommunens eneste mål er at reducere specialundervisningen

Uden mål for, hvad elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder eller med multible funktionsnedsættelser skal lære, fralægger undervisningsministeren sig et nationalt ansvar, mener Annie Nielsen.

"I Nyborg har vi kun mål for almenområdet, mens kommunens eneste mål for os er, at specialundervisningen skal reduceres. For eksempel skal alle elever kunne læse inden udgangen af 1. klasse, men det kan vores elever ikke. Nogle af dem vil aldrig lære at læse, for de har ikke samme forudsætninger for at lære som elever på normalområdet. Ellers var de ikke hos os. Men de skal også blive så dygtige, de kan, så vi er nødt til at have mål for, hvad vi så skal nå med dem", siger Annie Nielsen.

I dag er det op til den enkelte kommune at fastsætte målene for specialskolernes elever, men Annie Nielsen kender ikke til en eneste kommune, som har gjort det.

"Christine Antorini har ansvaret for, hvordan kommunerne skal udføre den opgave. Vi har brug for at sikre kvaliteten af vores undervisning med nationale retningslinjer", siger hun.

De specielle specialskoler står igen i skyggen

I sit svar peger Christine Antorini på, at Undervisningsministeriet er på vej med et inspirations- og vejledningsmateriale om kvalitet i specialundervisningen. Det sker i kølvandet på projektet "Kvalitet af undervisningen på specialskoler", som blandt andet peger på, at kommuner og specialskoler skal samarbejde om opstille mål for skolen og for elevernes faglige udvikling.

Forskere: Kommunerne skal samarbejde med specialskolerne om elevernes faglige udvikling

Umiddelbart tror Annie Nielsen ikke, at inspirationsmaterialet kommer til at indeholde det, de specielle specialskoler søger.

"Jeg kender projektrapporten, og den skelner for det første ikke mellem de forskellige typer af specialskoler. For det andet fylder heldagsskolerne meget, og de underviser normalt begavede børn, så vi kommer igen til at stå i skyggen. Jeg har heller ikke set nogen sige, at nu ligger der en rapport, så lad os stille forventninger til kommunerne. Men vi glæder os til at se, hvad inspirationsmaterialet indeholder, og hvad ministeriet forventer, at det skal ændre", siger Annie Nielsen.

Specialskoler må ikke nedprioritere fagspecifik efteruddannelse

Specialskolerne fra Fyn har også peget på, at det kan være svært for dem at leve op til kravet om, at lærerne skal have undervisningskompetence i alle de fag, de undervise i, når det samtidig er vigtigt, at eleverne møder få faste voksne i deres undervisning. Desuden har specialskolernes lærere brug for at udvikle deres specialviden.

Christine Antorini anerkender, at specialskolernes lærere kan have behov for efteruddannelse i særlige emner, men det bør ikke betyde, at den fagspecifikke efteruddannelse nedprioriteres.

"Det kan for eksempel være til stor gavn at have viden om læse-, stave- og matematikudvikling i undervisningen af elever med særlige behov", skriver hun i sit svar.

Specialundervisning er ikke bare langsommere almenundervisning

Svaret støder Annie Nielsen på manchetterne.

"Et linjefag i danske eller matematik giver ikke viden om, hvordan vi omsætter undervisningen til vores elever. Lige nu sender vi personale til seminariet i Odense, hvor de underviser de studerende i specialpædagogik, for det er ikke sådan, at vores elever skal have almindelig undervisning - bare langsommere. Vi skal vide, hvordan vi når lige præcis vores elever, og for fortsat at udvikle os har vi brug for efteruddannelse i blandt andet logopædi og audiopædi".

Psykolog-formand: Vi har forsømt at udvikle ekspertise i mindre begavede elever

Også her efterlyser Annie Nielsen nationale krav.

"Det nytter ikke, at vi tilmelder to medarbejdere til et kursus, hvis ingen andre gør. Vi er nødt til at have alle specialskoler med på tværs af kommunerne, for ellers bliver kurserne ikke oprettet", siger Annie Nielsen, som repræsenterer de fynske specialskoler på mødet med Undervisningsministeriet i næste uge sammen med en kollega fra Enghaveskolen i Odense og to specialpædagogiske medarbejdere fra Odense Kommune.