Som optakt til et seminar om ledelse af specialskoler og specialklasserækker i lyset af skolereformen lavede Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, en rundspørge med svar fra over 100 ledere fra primært specialskoler, men også fra specialklasserækker. 85 procent svarede, at regeringen "i lav" eller "i meget lav" grad tog tilstrækkeligt hensyn til specialskolernes særlige vilkår i skolereformen, mens knap 12 procent svar "i nogen grad".

Ledere af specialskoler føler sig ladt i stikken af skolereformen

"Reformen tager udgangspunkt i almenskolen, og det forstår vi selvfølgelig godt. Men når 96 procent af eleverne skal være inkluderet i almenskolen i 2015, er der stadig fire procent tilbage i specialskoler. I konkrete tal drejer det sig om 18.000 elever, og de blev slet ikke nævnt i forbindelse med reformen, og det frustrerede os", fortæller Gert Andersen, som er leder af Bornholms Heldagsskole i Østermarie og formand for den faglige klub af specialskoleledere under Skolelederforeningen.

Dialog sætter nuancer på reformen

Frustrationerne blev både luftet på COK-seminaret, hvor der deltog 140 skoleledere, og igen på et opfølgende internat i faglig klub med 60 deltagere. Det fik bestyrelsen til at bede Undervisningsministeriet om et møde, og det har været en positiv oplevelse, fortæller Gert Andersen.

"Når vi ikke blev nævnt i forbindelse med reformen, måtte vi gå ud fra, at politikerne ville normalisere vores elever. Vi savnede en forklaring på, hvordan det skulle ske, for vi har de elever, som ikke kan magte almenskolen. Men de to kontorchefer forstod slet ikke udtrykket normaliseres. De mente netop, at reformen i den grad tilgodeser vores elever, da 'alle skal blive så dygtige, de kan'. Der har de en pointe. Det hjælper at gå i dialog, for så får man nuanceret tingene", siger Gert Andersen.

Elever kan fortsat fritages for fag

Et af skoleledernes brændende spørgsmål gik på, om specialskolerne fortsat kan fritage elever for fag og det vejledende timetal. På mødet med ministeriets embedsmænd blev det klarlagt, at den mulighed stadig eksisterer.

"Det skabte usikkerhed, at vi oplevede, at vi skulle til at være som almenskolen, men vi kan fortsat fritage elever fra enkelte fag i samarbejde med forældrene. Vi kan ikke fritage dem permanent, men vi kan gøre det i en periode, hvor vi minimum hvert halve år følger op på, om eleven er klar til at kunne følge det pågældende fag. Sådan var det også tidligere, så man sige, at hvis ikke der er beskrevet ændringer i det nye, så er alt ved det gamle", siger Gert Andersen.

Specialskolerne er godt i gang med understøttende undervisning

Et andet spørgsmål handler om, hvordan specialskoler retfærdiggør deres arbejde med elevernes tryghed og trivsel, som kan være en vigtig forudsætning for deres indlæring. Men her bliver skolerne netop tilgodeset af reformen.

"Hvis elever i almenskolen har svært ved matematik, giver man dem måske matematikøvelser i den understøttende undervisning, hvor vi fik at vide, at vi kan bruge den understøttende undervisning til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel, så de har lyst til at deltage i den faglige undervisning. Det er i høj grad det, vi gør i forvejen. Vi er gode til at arbejde med elevernes sociale samspil og lave fysisk aktivitet, som giver dem øget selvværd. Det er måske den vej, almenskolerne skal tænke for at få alle 96 procent med".

Specialskoler er længst fremme med reformen

Arbejdet med enkle læringsmål og et tæt teamsamarbejde om at gøre eleverne så dygtige som muligt kendetegner specialskolerne. Ifølge Gert Andersen får det ministeriet til at betragte specialskolerne som frontløbere i implementeringen af reformen.

"På mødet fik vi at vide, at vi er nogle af dem, der er længst fremme i forhold til reformen. At man betragter os som spydspidser. Vi synes stadig, at politikerne burde have bemærket vores elever i reformen, når de selv siger, at fire procent ikke kan inkluderes i folkeskolen. Så havde vi ikke følt os overset. Men på mødet stod det klart, at man synes, at vi løser en vigtig opgave", siger Gert Andersen.

Det har han kommunikeret ud til medlemmerne af faglig klub i form af et referat af mødet med ministeriets tre embedsmænd.

"Vi lovede kontorcheferne, at vi ville sprede budskabet, så vi kan mindske frustrationerne, så jeg håber, at den enkelte skoleleder fortæller sine medarbejdere, at vi gør et godt arbejde og betragtes som spydspidser af ministeriet", siger Gert Andersen.

Den længere skoledag kan blive en udfordring

Specialskolerne er underlagt den samme længere skoledag som almenskolerne. Det gør ikke den store forskel for en heldagsskole som Gert Andersens egen på Bornholm.

"Vores elever er vant til at være i skole fra 8 til 16, så de oplever ikke den store forandring, men ellers må man være kreativ med den faglige fordybelse. Lektiehjælpen er frivillig, så elever, der har svært ved at være i sociale sammenhænge, kan måske få lov at gå en time før. Jeg har selv et par elever, som er fritaget af den grund. Så vidt jeg kan se, er det, hvad man kan gøre", siger Gert Andersen.

Til november holder faglig klub et heldagsmøde, hvor specialskoleledere skal drøfte eventuelle knaster i skolereformen, og Gert Andersen er spændt på at høre, hvordan andre specialskoler håndterer den længere skoledag.

"Timetallet bliver en udfordring, og jeg tror, politikerne bliver nødt til at forholde sig til, at fire procent af eleverne har brug for særlige vilkår. Det kan blive nødvendigt at give os mulighed for at justere timetallet til", siger Gert Andersen.