Den nye vejledning fra Undervisningsministeriet understreger, at Fælles Mål også gælder elever, der går i specialklasse eller på specialskole. Men som noget nyt beskriver vejledningen, at det er muligt at undervise eleverne på et lavere niveau end i en almen klasse. Undervisningen skal dog tilpasses de Fælles Mål for det pågældende lavere klassetrin, eleverne undervises efter.

Ministeriet klar med ny vejledning om specialundervisning

"Det er fint, at det nu er skrevet ind i vejledningen, for det er sådan, vi arbejder. Problemet er, at ministeriet ikke tager højde for, at vi har elever i for eksempel 5., 6. eller 7. klasse med et kognitivt udviklingsniveau fra nul til seks år. Ifølge vejledningen kan vi ikke sænke læringsmålene lavere end til 0. klasse, men testene fra PPR viser, at vores elever ligger et helt andet sted, så det er åbenlyst, at vi har brug for at kunne undervise på et endnu lavere niveau", siger skoleleder Annie Nielsen fra Rævebakkeskolen i Nyborg.

Specialskoler får ikke ekstra forberedelsestid til at nedbryde målene

Tidligere i år efterlyste Rævebakkeskolen og fem andre specialskoler på Fyn forenklede læringsmål til deres elever i et oplæg til Folketingets børne- og undervisningsudvalg. De fik også foretræde for udvalget og har siden været til to møder i Undervisningsministeriet for at uddybe deres behov, senest den 30. oktober.

Fynske specialskoler arbejder videre med ministeriet om særlige læringsmål

"På møderne har vi fået at vide, at vi skal nedbryde læringsmålene. Det kan hver lærer så gøre for hver elev i hvert fag, men vi har ikke mulighed for at give lærerne mere forberedelsestid, så det holder ikke", siger Annie Nielsen.

Hvis elementerne i folkeskolereformen er væsentlige i almenskolen, må de også være det i specialskolen, mener hun.

"Hvis man vil sikre, at vores elever udvikler sig, har vi samme behov som almenskolen for at få formuleret fælles læringsmål og for at få udviklet test- og dokumentationsredskaber til vores elevgruppe. Det dur ikke, at reformen kun gælder for nogle elever og ikke for andre", siger Annie Nielsen.

Generelle kommunale værktøjer dur ikke

De elevplansværktøjer, kommunerne stiller til rådighed for deres skoler, er målrettet almenområdet og kan derfor ikke bruges til læringsmål for elever med et udviklingsniveau, som ligger under 0. klasse.

"Selv om jeg nedbryder målene, kan det redskab, vi bruger i Nyborg, ikke vise resultater for vores elever. Så hvordan er det lige, at vi skal sikre, at vi når målene? Det samme gælder kvalitetsrapporterne, så vi kan ikke sammenligne os med specialskoler i andre kommuner. Vi skal bruge de nationale test, men da læringsmålene ikke går til vores niveau, giver det reelt ingen mening", siger Annie Nielsen.

Antorini: Elever på niveau med førskolebørn er omfattet af folkeskolens krav

Efter de to møder i Undervisningsministeriet har embedsmændene givet udtryk for, at de ikke forventer, at der bliver flere møder.

"Så der kommer ingen læringsmål fra ministeriet. I stedet henviser embedsmændene til, at konsulentfirmaer skal beskrive eksemplariske undervisningsforløb, som kommer til at ligge på EMU-portalen, og at det så er op til den enkelte kommune at lave en vejledende læseplan for deres specialskoler. Der bliver ellers tit talt om, at vi ikke gør det godt nok, men man vil ikke give os redskaber til at blive dygtigere", siger Annie Nielsen.

KL føler sig ikke klædt på til opgaven

Undervisningsministeriet mener med andre ord, at det er kommunernes og KL's ansvar at tage hånd om specialskolerne, konstaterer Annie Nielsen.

På et dagsmøde i Faglig klub for specialskoleledere under Skolelederforeningen midt i november spurgte klubben derfor oplægsholder Hanne Bertelsen, der er konsulent for børn og folkeskole i KL, hvorfor KL og ministeriet ikke sikrer, at der nationalt udarbejdes fælles læringsmål for specialskolernes elever.

Fynsk skoleleder: Antorini er dobbelttydig i sit svar om mål for vores elever

"Hanne Bertelsen svarede ikke, men bad om vores bud på, hvordan man kan få mere gang i den udgående funktion fra specialskolerne. Derfor sendte vi efterfølgende en e-mail til hende og bad hende svare på spørgsmålet. Her skriver hun, at spørgsmålet afspejler, at vi er meget ambitiøse og gerne vil dokumentere, at vores arbejde med eleverne har høj kvalitet, og hun konstaterer, at vi gerne vil kunne måle den kvalitet på tværs af skoler og kommuner. Men hun tilføjer, at KL som politisk interesseorganisation ikke har et fagligt grundlag for at kunne vurdere, om der meningsfuldt kan udarbejdes fælles læringsmål for elever på specialskoler, fordi de udgør en meget heterogen gruppe", siger Annie Nielsen.

Ny henvendelse på vej til skolepolitikerne i Folketinget

I Annie Nielsens optik viser svaret, at KL ikke ved, hvordan den skal håndtere specialskolernes behov. Derfor opfordrer hun i første omgang specialskolerne rundt til at kontakte deres respektiver forvaltninger og bede om at få udarbejdet redskaber til at måle kvaliteten med.

Fynske specialskoler efterlyser forenklede mål til deres elever

"Jeg ved, at Svendborg Kommune er i gang med noget, og det er Københavns Kommune vist også. Men der kommer tit copyright på den slags værktøjer, så vi mener stadig, at det er ministeriet og KL's ansvar at udvikle et dokumentationsmateriale til os, så vi kan sammenligne os på tværs af kommunegrænserne. Man kan jo stille spørgsmålet, hvad det betyder for vores elever, at vi ikke har et fælles arbejdsgrundlag", siger hun.

Trods modgangen har de seks fynske specialskoler, som gik til Folketingets børne- og undervisningsudvalget i februar i år, ikke givet op. De har netop besluttet at lave en ny henvendelse til politikerne på Christiansborg i håb om at få skred i arbejdet.

"Vi sætter os sammen i januar og formulerer et oplæg til politikerne, og så beder vi igen om at få foretræde for børne- og undervisningsudvalget", siger Annie Nielsen.