I dag kan forældre klage til skolelederen, hvis deres barn får støtte i under ni timer om ugen, og de er utilfredse med indholdet. Det betyder i praksis, at skolelederen skal behandle en klage over sin egen beslutning.

Det skaber et problem i forhold til forældrenes retssikkerhed, mener Enhedslisten. Partiet har derfor foreslået, at forældrene får adgang til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning, så deres indsigelse kan blive vurderet af en uvildig instans.

Enhedslisten vil give forældre ret til at klage over mindre end ni timers støtte

Forslaget var til førstebehandling i Folketinget for et lille år siden, hvorfra det blev sendt til behandling i børne- og undervisningsudvalget med en opfordring om at lave en høring om emnet med de høringsberettigede organisationer som oplægsholdere.

Ingen modsætning mod klageret og stærke børnefællesskaber

Høringen fandt sted i sidste uge, og ifølge Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten gik det godt.

"Der var en fælles erkendelse af, at vi har et problem. Det fremgik tydeligt, at nogle forældre oplever, at deres børn ikke får tilstrækkelig støtte, og at de heller ikke har tilstrækkelig retssikkerhed i forhold til at kunne klage", fortæller undervisningsordføreren.

KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Landssammenrådet af PPR-chefer taler i deres høringssvar til lovforslaget imod at give forældre adgang til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning, blandt andet fordi de mener, at det kan føre til et øget fokus på individualiserede indsatser, hvor støtte på under ni timer ofte sigter på, at eleverne skal deltage og lære i stærke børnefællesskaber.

Før høring: Delte meninger om forældre skal have ret til at klage over utilstrækkelige støtte

Det emne blev taget op på høringen.

"Flere argumenterede for, at der ikke vil være tale om en reel modsætning mellem at sikre forældre ret til at klage og det at arbejde på løsninger i stærke børnefællesskaber. Man kan godt insistere på mere retssikkerhed og samtidig have fokus på at skabe stærke børnefællesskaber for de børn, som har brug for støtte", siger Jakob Sølvhøj.

Skoler og kommuner bruger allerede tid på klager

De fire organisationer har også peget på, at skolerne vil få en administrativ og ledelsesmæssig ekstraopgave, hvis forældre til børn, som får under ni timers støtte om ugen, får mulighed for at gå til Klagenævnet for Specialundervisning.

"Sagerne vil få karakter af at blive afgørelsessager, med alt hvad det indebærer af høringsfrister, dokumentationskrav, klageanvisninger m.m. Og de resurser, der så skal anvendes til sagsbehandling og administration, kunne med fordel have været anvendt tæt på den enkelte elev", skriver formand Claus Hjortdal i Skolelederforeningens høringssvar.

Riisager afviser at give forældre til elever med særlige behov øget adgang til at klage

"Skolelederforeningens logik og formentlig også KL's er, at en klageadgang vil forøge den tid, der skal bruges ude i kommunerne. Det kan give anledning til at kompensere kommunerne, men vi hørte også det synspunkt på høringen, at det ikke er sikkert, at det vil føre til et øget tidsforbrug, for allerede i dag klager forældre til skolen og måske også til PPR og forvaltningen. Hvis det lykkes at lave en gennemskuelig klagestruktur, vil det ikke øge den tid, kommunerne skal bruge på klager, arbejdet vil bare ligge i klare rammer", siger Jakob Sølvhøj og tilføjer, at det i dag er forsvindende få, som klager over specialundervisning.

Logisk at tale videre efter høring om inkluionsindsatsen

Enhedslistens undervisningsordfører kan ikke høre, at der tegner sig et flertal for partiets forslag. "Det havde jeg heller ikke forventet, en høring kunne fikse. Men jeg håber, at den kan få de partier, som har talt imod vores forslag, til at overveje deres stilling", siger Jakob Sølvhøj.

Enhedslisten vil ikke selv sende sit forslag til afstemning, da Jakob Sølvhøj vurderer, at det vil blive det stemt ned. Men om tre uger skal børne- og undervisningsudvalget have en høring om inklusionsindsatsen, og undervisningsordføreren håber, at det bagefter vil være muligt at finde partier, som vil være med til at genfremsætte forslaget. Eller at regeringen gør det.

Flere partier efterlyser øget klageadgang for forældre til børn med særlige behov

"Der er sammenhæng mellem klageret og inklusionsindsatsen, så alle er enige om, at det er logisk, at vi taler videre efter høringen om tre uger. Ingen har lovet noget, men jeg hører fra alle partier, at de erkender, at vi har et problem. Det gør indtryk, at det lyder så massivt for handicap- og forældreorganisationerne, at forældre mangler retssikkerhed, og jeg tror, at alle er indstillet på at gøre noget", siger Jakob Sølvhøj.

Han synes selvsagt, at Enhedslistens forslag er det mest indlysende. På høringen blev der også peget på, at klagemuligheden kunne ligge et andet sted i kommunen, så skolelederne ikke skal behandle klager over sig selv.

"Det tror vi ikke er den rigtige løsning, men vi vil gerne diskutere andre muligheder. Det afgørende er, at forældrene oplever, at der er retssikkerhed på området", siger Jakob Sølvhøj.