Når en elev har brug for støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen, er der tale om specialundervisning. Det giver forældrene mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de er utilfredse med tilbuddet.

Flere partier efterlyser øget klageadgang for forældre til børn med særlige behov

Elever med et mindre støttebehov skal have den fornødne støtte gennem den måde, den generelle undervisning tilrettelægges på. Det kan for eksempel være i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordninger, undervisningsassistenter eller inddragelse af andre resursepersoner. Det er også muligt at give eleven personlig assistance til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Her har forældrene ingen mulighed for at klage til en uvildig myndighed over hverken omfanget af personlig assistance eller tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er alene op til skolelederen at beslutte, hvordan støtten skal gives.

Lederens løbende beslutninger egner sig ikke til en uvildig instans

Forældrene bør have mulighed for at klage, mener blandt andre Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl.

"Det bedste er selvfølgelig, at vi undgår klager, men hvis skoleleder og forældre ikke kan blive enige om, hvad der er bedst for barnet, skal forældrene have mulighed for at klage", sagde Karina Adsbøl for nylig til folkeskolen.dk.

Hun har spurgt undervisningsminister Merete Riisager (LA), om hun "vil tage initiativ til at oprette en klageadgang, hvis et barn modtager under ni timers specialundervisning om ugen eller modtager personlig assistance til at klare dagligdagen i skolen og ikke decideret specialundervisning, så forældre dermed får mulighed for at klage til en uvildig instans?"

Det vil Merete Riisager ikke. I sit svar peger hun på, at skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og dermed ansvaret for, at skolen tilrettelægger et relevant undervisningstilbud i de almindelige klasser for alle elever, herunder elever med særlige behov.

"Jeg finder ikke, at skolelederens løbende prioriteringer og beslutninger om anvendelse af skolens resurser, herunder i forhold til enkelte elever med et mindre støttebehov, er egnet til at være undergivet klageadgang til en uvildig instans", skriver Merete Riisager (LA).

Svaret kommer ikke som en overraskelse

Karina Adsbøls spørgsmål bunder i et indslag om en otteårig hjerneskadet elev, som DR Nyheder bragte i juli.

Drengen går i en almen klasse, men han har haft en voksen til at hjælpe sig med at få tøj og sko af og på og til at klare legen og samværet med de andre elever, så han ikke kommer til skade. Senest har han haft støtte i 20 timer om ugen, og tidligere lå den på 30 timer, men i efteråret 2017 ville skolen skære støtten ned til halvanden time om ugen, så den kun omfattede idrætstimerne. Det fik forældrene til at tage sønnen ud af skolen i frygt for, at han ellers ville kunne komme til skade.

Det lykkedes ikke DR Nyheder at få en kommentar fra Merete Riisager, men Undervisningsministeriet vurderede allerede dengang, at klager over disse former for støtte ikke egner sig til at blive behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.

Karina Adsbøl bebudede i forbindelse med sit spørgsmål, at hun ikke umiddelbart vil acceptere et nej fra ministeren.

"Der skal et flertal til at ændre det, men det er selvfølgelig positivt, at både Enhedslisten og Liberal Alliance bakker op. Nogle gange afviser ministeren at gøre noget ved en sag, men så må vi tage det op i forligskredsen bag folkeskoleloven", sagde Karina Adsbøl til folkeskolen.dk

Du kan læse Merete Riisagers svar via dette link: